Mediano Sócrates: Får trofæer og pseudofilantropisk byggeri City-fans til at lukke øjnene?

I fattigere områder af Mellemøsten har vi fra vestlig side kunnet bestemme, hvem der skulle sidde ved magten, men magtforholdet er vendt om, når det handler om de mange oliemilliarder, der i disse år bruser gennem europæiske topklubber. Således har den stenrige Sheikh Mansour den vigtigste andel i, at Manchester Citys pokalskab er begyndt at vokse. Men hvad siger danske City-fans, der har holdt med de lyseblå før Mansour overtog klubben, til at pengene kommer fra Abu Dhabi, hvor man ser stort på menneskerettigheder?

Af Lauritz Korfix Schultz, Gymnasielærer og deltager på Mediano Sócrates

Øst for Manchesters bykerne glæder man sig over, at klubben med de lyseblå dragter er gået fra at være en forholdsvis anonym klub til at være en magtfaktor i europæisk fodbold. De penge, vesten har købt olie for, har gjort eksempelvis Sheikh Mansour så velhavende, at han i 2008 uden problemer kunne købe Manchester City.

Milliarderne, der sidenhen er pumpet ind i klubben, har ikke bare skabt stolthed hos de lyseblå. Det har ændret på magtbalancen i engelsk fodbold. The big four, Manchester United, Liverpool, Arsenal og Chelsea, der i mange år altid indfandt sig på de fire øverste skamler, når den bedste engelske række fandt sin afslutning i maj, skal nu forholde sig til, at City i dén grad vil lege med.

Med penge kom trofæer. Og med trofæer kommer tilsyneladende fansenes tilfredshed. Og det er ikke kun de engelske supportere, der ser ud til at se igennem fingre med, at Mansour kommer fra det lidet demokratiske Abu Dhabi, der i øvrigt udbrød i 1971 fra at være britisk protektorat. Også danske tilhængere af City gennem mange år, fokuserer på det gode Mansour har gjort for klubben. Morten Vorgaard Olesen, der er formand for den officielle danske supporterklub for City, fortæller:

“Jeg tror ikke, at vi City-tilhængere ligefrem forsøger at fortrænge, hvem der ejer os. Det er jo bare ikke noget, som man går og tænker over i hverdagen. Vi blander ikke sport og politik,” siger han og uddyber:

“På Etihad hænger der et banner, hvor der står noget i retning af: "Manchester City Thanks Sheik Mansour". Det er et banner der er hængt op af fans - altså ikke af klubben, men når det har fået lov at blive hængende af det officielle City, så bliver det jo et officielt statement. Personligt bryder jeg mig ikke om det. Det hylder en mand, der kommer fra et styre med nogle helt andre værdier og et helt andet menneskesyn end vi har her i den vestlige verden.” (Dette citat er tilføjet i en ny version af denne artikel torsdag d. 3. januar kl. 13.07)

Tror man på klubkærlighed for Mansour, må man tro om. Som også Politiken skrev i november, er Mansour en yderst sjælden gæst på Etihad Stadium og har et andet formål med at investere end livslang kærlighed til klubben. Blot en lille del af Abu Dhabis generelle investeringsinteresser ligger i at overtage klubber på den europæiske fodboldscene.

Ud over Manchester City har Mansour med Abu Dhabi United Group (ADUG) også investeret i andre hold, herunder Melbourne City, New York City og Yokohama i Japan. ADUG har i øvrigt en lang række andre investeringer inden for andre sportsgrene for ikke at tale om olieselskaber, rumfart, bilfabrikker, banker og ejendomme. Manchester City er altså kun en lille del af et langt større net af investeringer.

Når målet helliger midlet
Carsten Søndergaard Hansen, der administrerer fansitet, mancity.dk, og har holdt med klubben i over 45 år, mener, at City-fans bekymrer sig om, hvor Mansour kommer fra. Men det vigtige er, at klubben vinder titler og skaber arbejdspladser, specielt efter mange år med sportslige skuffelser: “Jeg tror, at fansene har respekt for det meget langsigtede perspektiv, og at det ikke bare er et kortvarigt fodboldeventyr. At han (Mansour, red.) kommer fra Abu Dhabi og er en af verdens rigeste, tror jeg ikke, fansene har noget problem med. De kan ved selvsyn se resultaterne – først og fremmest i Premier League,” siger Søndergaard Hansen.

Mansour er ikke den eneste, der har kriller i investeringslysten rundt om i verden. Men hvor Mansour er populær, er flere overdragelser af ejere i andre europæiske klubber blevet mødt med stor utilfredshed blandt fansene.

Man behøver eksempelvis ikke bevæge sig udenbys i det nordvestlige England for at se vreden bulderkoge over den amerikanske rigmand Malcolm Glazers overtagelse af bysbørnene fra United. Når fans af de lyseblå omvendt har taget så godt imod Mansour, der overtog ejerskabet fra den thailandske Thaksin Shinawatra, skyldes det måske, at lysten til at blive større end netop United og blive en magtfaktor på den europæiske fodboldscene overskygger, at Mansour er fra Abu Dhabi.

Manchester City har bevaret sin fanbase efter rigmandens overtagelse, og der kommer flere til på grund af klubbens stigende succes. Betyder det, at fans bliver blaserte over, hvor pengene kommer fra? Og betyder det dermed også, at titler er vigtigere end hensynet til, hvor pengene kommer fra? Og hvad skulle man ellers gøre? Holde med et andet hold? Begræde at klubben for første gang siden 1967/68 formåede at vinde det engelske mesterskab i 2012, har genvundet det flere gange siden og nu er en etableret del af det forjættede land Champions League?

Søndergaard Hansen peger også på, at det ikke kun mesterskaberne Mansour har andel i “men også det topmoderne City Football Academy, som er en del af det nye Sports City i det østlige Manchester. Faciliteter som mange børn og unge i Manchester nyder godt af. Der bygges desuden 6.000 nye boliger i det østlige Manchester – så fansene og borgerne kan se, at der virkelig sker noget i et område, som i den grad trængte til et løft,” siger han.

De 6.000 boliger Søndergaard Hansen nævner, bygges dog ikke på grund af, at Mansour har filantropiske tendenser. Tværtimod går lejeindtægterne til ADUG der investerer i projektet, der ser ud til at give et gunstigt afkast på længere sigt. Det koster altså ikke mere end trofæer og tilsyneladende godhjertet byggeri før supportere lukker øjnene for, at Mansour hver dag bryder menneskerettighederne, som Amnesty International har peget på i rigt mål.

En god administrator
Billedet Søndergaard Hansen skitserer, passer også godt med de bannere lavet af City-fans, der hylder og takker Mansour, der har fået lov til at blive hængende på Citys hjemmebane. Det betyder ikke nødvendigvis, at bevidstheden om eksempelvis manglende ytringsfrihed og tortur ikke er til stede. Når man accepterer skyggesiden af, hvor pengene kommer fra, skyldes det, at lysten til at vinde titler for nogle overskygger bevidstheden om, hvor pengene kommer fra.

Morten Vorgaard Olesen fortæller: “Jeg er af den opfattelse, at Mansours ry blandt Citys fans er blandet. Vi er nogle tilhængere, der reflekterer over, hvor pengene kommer fra, og bedst muligt forsøger at tage afstand fra det. Andre City-tilhængere vælger helt at ignorere det og hylder Mansour for det han har gjort for klubben. Hvem der har ret - det ved jeg ikke,” siger han og fortsætter:
(Dette citat er tilføjet i en ny version af denne artikel torsdag d. 3. januar kl. 13.07)

“Mansour har jo 100 procent kun gjort gode ting for Manchester City – skulle vi så gå op i hans menneskesyn i en stat tusindvis af kilometer væk?  Det er et dilemma, som er svært for mig. Vi følger vores klub, som mange af os har holdt med i længere tid, end Mansour har været ejer. Jeg ser sådan på det, at det er fansene, der reelt ejer deres klubber. En ejer er bare administrator. Og han er en god administrator,” siger han.

Olesens argument om, at fansene er fundamentet i klubberne, skal måske revurderes, når man ser, hvor meget magt Mansour har. Således er det tvivlsomt, at det er supporternes skyld, når City henter trofæer hjem. Man siger godt nok, at fodboldfans er holdets tolvte mand. Men hvad gør en ekstra spiller, når det måske slet ikke handler om at vinde kampe på grønsværen, men om at investere sine olieformuer, så de ikke taber værdi?

Dem der ejer klubben, er vel dem, der kan bestemme i hvilken retning klubben skal gå. Med Mansours mange milliarder og ADUG i ryggen, mener du så ikke, at han har en del mere at skulle sige end fansene?

“En ejer har aldrig mere magt mere end tilhængerne tillader. Vi har før smidt en ejer ud, og det kan vi gøre igen. Men hvorfor skulle vi gøre det? Mansour leder jo klubben i en perfekt retning,” siger Vorgaard Olesen, der med den udsmidte ejer hentyder til Peter Swales, der i 1993 fratrådte sin stilling som formand for klubben som ifølge mancity.dk og City-fans generelt blev presset af klubbens fans til at gå af.

Tendensen med mellemøstlig indflydelse i hjertet af fodboldeuropa stopper ikke her. Det ser ud til, at kampen om at vinde Premier League ikke kun er en kamp mellem topklubberne. Det bliver lige så meget en stedfortræderkrig mellem mellemøstlige aktører, hvor meget andet end læderet og klubkærligheden er i centrum. Senest har Daily Mail skrevet om, at kronprinsen af Saudi Arabien, Mohammad bin Salman, er interesseret i at overtage Manchester United. Årsagen skulle ifølge BT ikke blot skyldes interesse inden for kridtstregerne, men derimod også, at Mohammad bin Salman ønsker at udfordre netop ADUG. Dette styrker tesen om, at Mellemøsten intervenerer i Europa.

Mansour leder ifølge danske City-fans klubben i en så perfekt retning, at hensynet til hvor pengene kommer fra bliver sekundært. Og spørgsmålet er, hvor stor en kraft supportere har, når man ser på Mansours formue. Fremtiden bliver derfor interessant for City-fans, når man ser på, om indtægtskilden fra olie vil tørre ud i takt med den faldende oliepris, som Abu Dhabi er blevet rige på. I hvor høj grad vil den påvirke investeringsiveren hos Mansour?

Denne artikel er et resultat af Mediano Sócrates - vores hold for formidlingstalenter, der igennem et forløb på otte måneder prøver kræfter med at udgive på Mediano. Forløbet har fokus på opkvalificering, feedback og idéudvikling. Dette er vores første hold, og vi regner med at optage det næste hold hen over sommeren 2019.

Foto: Francois Nel/Getty Images