Special om Major League Soccer - Her er MLS anno 2019 med alt fra Zlatan til talenterne
Major League Soccer: Tag med indenfor i et kig på den liga, der ruller videre hen over sommeren, mens alle de store ligaer ligger stille.
Af Henrik Høgholt Lønne
**Udsendelsen er sponsoreret af Strive Sport
Dette er en Mediano Special om Major League Soccer, der står tilbage som det mest tilgængelige klubfodbold i løbet af sommeren, mens de store europæiske ligaer holder sommerpause.
Derfor kigger vi her nærmere på ligaen, der både er hjem for Zlatan, årets spiller i Sydamerika og spillere, der knapt nok ville komme på et Superliga-hold.
I samarbejde med vores partner Strive Sport kan vi her byde på en indføring til Major League Soccer, og hvad det er for en liga, du kan vente dig, hvis du lider af for store fodboldabstinenser i løbet af sommeren.
Til at gøre dig klogere på MLS har vi fået besøg af Michael Rundager, der udover at være ungdomstræner også er tidligere kommentator på Major League Soccer.
Udsendelsen kommer blandt andet til at dække ligaens udvikling, hvorvidt plejehjemsstemplet stadig holder stik, typen af transfers ind og ud af ligaen, og hvilke klubber der er bedst til at udvikle talenter.
Herudover kommer Michael Rundager med et bud på, hvor gode MLS’ bedste og dårligste er i forhold til Superligaen, samt hvad det betyder for fodbolden, at der er mesterskabsslutspil, men ingen op- og nedrykning.
Du kan høre hele udsendelsen her:
Foto: Getty Images