Græs Special - Manden bag Danmarks bedste bane møder kunstgræs-eksperten
Podcast fra Spillerforeningen: De fleste har en mening om dem. Banerne i Superligaen. Vi har sat os for at blive endnu klogere på arbejdet med dem og har mødt groundsman Anders Faber Nielsen fra MCH Arena og Henrik Jørgensen, der passer kunstgræsbanen i Silkeborg.
Normalt er det de danske fodboldspillere, der er hovedaktørerne i Spillerforeningens podcasts. I denne udgave er det uden spillere, men til gengæld med de personer, der sørger for, at spillerne har et godt underlag at spille på.
Det skal nemlig handle om baner, og derfor har vi har vi sat én af de to groundsmen bag Danmarks Bedste Bane, Anders Faber Nielsen fra MCH Arena, og hans kollega fra Silkeborg Henrik Jørgensen i stævne til en snak om fodboldbaner med masser af tid til nuancer og nørderi.
Danmarks Bedste Bane blev for nylig kåret. Og for andet år i træk kunne de to groundmen på MCH Arena Anders Faber Nielsen og Bjarke Rabæk lade sig hylde for at være mændene bag Danmarks bedste græstæppe.
Eksamen hver søndag
- Det er et job, hvor vi hver søndag er til eksamen. Og det slutter så med en hovedeksamen, hvor man giver den her hæder, som Anders Faber Nielsen formulerer det i podcasten, hvor han også fortæller, at hemmeligheden bag et godt græstæppe er en langsigtet strategi.
- Det, vi ser i marts, er frugterne af det, vi gjorde i august. Vi arbejder et halvt år ud i fremtiden. Produktet af det, vi gør i dag, var det, der skete for seks måneder siden, forklarer den ene af de to groundsmen på MCH Arena og uddyber:
- Groundsmanship på græsbanerne handler om langsigtet strategi. Det handler om planlægning, og det handler om A, B og C planer og om, at vi hele tiden har det her åbne tag, som vi er nødt til at forholde os til. Så når det regner og er vådt, skal vi faktisk gøre så lidt som muligt, for vi kan faktisk påføre større skader ved at være på banen end ved blive væk.
Vejret bestemmer
Med andre ord, kan de ikke arbejde på banen, når det står ned i stænger. Til gengæld må de danske groundsmen rykke, når solen skinner – uanset om uret siger 9:00 om formiddagen eller 21:00 om aftenen.
- Når vejret er der, så er vi der. Når vejret ikke er der, så kan vi ikke være der. Dvs. arbejdstiden er simpelthen vejrafhængig, fortæller Anders Faber Nielsen, som i podcasten også fortæller, at græstæppet på MCH Arena får gødning flere gange om måneden.
- Vi gøder banen 20-30 gange om året med udgangspunkt i gødningsanalyser, bladanalyser – hvad er det, vi mangler, og så har vi gødning, vi kan tilsætte forskellige kompotenter. Det ændrer vi simpelthen fra gang til gang i vores gødningssammensætning.
- Det er jo nørderi på et meget højt plan, konkluderer Anders Faber i podcasten.
I Silkeborg betyder vejret mindre for groundsman Henrik Jørgensen. Han står i spidsen for plejen af kunstgræsset på JYSK park, der er født med kunstgræs. Her handler det ikke om gødning men i langt højere grad om, at granulatet er, som det skal være.
- Granulatet bliver hele tiden presset sammen, når der er trafik på det. Det kan være mine maskiner eller spillerne, der bruger banen. Kunsten er at holde granulatet, der er med til at give den væsentligste faktor ind i den spilletekniske kvalitet, løst, så det har den rigtige komprimeringsgrad og derved den stødabduktion, som vi også måler på naturgræsbaner, forklarer Henrik Jørgensen og uddyber:
- Hvor hård er banen at løbe på, hvor blød er den? Er den for blød, bliver man alt for træt, er den for hård, får man en masse slag op gennem benene. Der skal man finde en balance, og det gør man ved at løsne granulatet, siger Silkeborgs groundsman.
Hør hele podcasten, hvor de to groundsmen gør os klogere på arbejdet med baner og hør også, hvorfor man farver banen på MCH Arena.
Foto: Getty Images