Mediano Sócrates: Fifty Shades of Brighton - et portræt af mågerne på sydkysten

Brighton & Hove Albion går en spændende tid i møde under trænerkometen Graham Potter. Men forud går historien om en omtumlet tilværelse for fodboldklubben, der kæmper hårdt for at leve op til byens flamboyante ry og rygte.

Af Mathias B. A. Henriksen, Cand.Soc. i Socialvidenskab og Globale studier og deltager på Mediano Sócrates

Brighton. En klassisk engelsk fodboldklub fra en klassisk engelsk provinsby med det lange og knap så mundrette klubnavn Brighton & Hove Albion Football Club. Med en solid 4-4-2 opstilling, en grundstamme bestående af britiske bagspillere og en tung hovedstødsstærk centerforward - i dette tilfælde senest personificeret ved spillere som Lewis Dunk, Shane Duffy og Glen Murray.

Sådan kender man Brighton bedst. Endnu en klub i den store grå mængde af engelske klubber som alle praktiserer den klassiske ’kick and rush’-stil til perfektion, og som har tilbragt det meste af tilværelsen som elevatorklub i det engelske ligasystem. Sådan var Brighton. Grå. En relativt ukendt klub med et lille gråt stadion og noget så specielt og ufarligt som en måge som logo.

Brighton & Hove Albion Football Clubs karakteristiske logo. Foto: Dan Istitene/Getty Images

Fra top til bund og tilbage igen

Historien om Brighton & Hove Albion er i høj grad historien om en klub meget ulig dets omgivelser. Med sit landskendte natteliv på strandpromenaden, den farverige forlystelsespark Brighton Pier, samt en af verdens største LGBT pride-festivaler, er byen Brighton langt mere farverig end fodboldklubbens ry og mæle.

Regionen i det sydøstlige England er mest kendt for badeferie, festivaler og cricket, hvorfor ‘The Seagulls’, som holdet kaldes, helt indtil 2011 var det eneste fodboldhold fra Sussex i det engelske ligasystem. Af samme grund har det været så svært at finde en naturlig rival i omegnen, at Crystal Palace - der ligesom Brighton har en svaghed for fuglesymboler - er blevet holdets lidt tilfældige hademodstander i M23-derbyet. En rivalisering så bizar, at den er opkaldt efter den 25 kilometer lange motorvej, der forbinder Brighton med det sydlige London og Crystal Palace.

Brightons hidtil største bedrift er en FA Cup finale i 1983 mod Manchester United. Efter 2-2 i den første finale på Wembley måtte de to hold ud i omkamp fem dage senere, hvor Brighton løb ind i en øretæve på hele 4-0. Efterfølgende gennemgik Brighton en lang årrække med økonomiske problemer, dårlige resultater og flere nedrykninger til følge.

Det hele kulminerede i 1997, hvor klubbens kontroversielle formand, Bill Archer, valgte at sætte klubbens 95 år gamle stadion Goldstone Ground til salg i et desperat forsøg på at betale klubbens stigende gæld, alt i mens holdet på banen kæmpede for overlevelse i den fjerdebedste række. Selvom et sent mål mod de direkte konkurrenter fra Hereford United sikrede Brighton overlevelse på sidste spilledag, så blev klubbens stadion alligevel solgt og på kontroversiel vis omdannet til et shoppingcenter.

Hjemmebane på udebane

Uden planer for et alternativt stadion måtte mågerne leje sig ind på stadionet Priestfield i Gillingham hele 45 kilometer fra Brighton i naboregionen Kent. Det skulle blive dråben, der fik bægeret til at flyde over for de mange frustrerede Brighton fans med en usædvanlig lang transporttid til og fra hjemmekampe.

Anført af den lokale forretningsmand Dick Knight overtog fansene ledelsen af klubben, startede kampagner og kæmpede en hård kamp mod det lokale bystyre for at få byens førende sportshold hjem til Sussex og sydkysten.

Det skulle også lykkes bare to år senere, hvor klubben rykkede ind i særdeles uformelle rammer på det lokale atletikstadion Withdean med plads til lige knap 7.000 tilskuere. Et stadion så uegnet til fodbold, at det i 2004 blev kåret til et af Englands værste ifølge læserne af ugebladet The Observer. Ironisk nok kun overgået af tre andre stadions herunder listens absolutte højdespringer: Priestfield i Gillingham.

“At spille hjemmekampe på Withdean var som at være til træningsturnering i det nordlige Norge,” sagde klubbens daværende formand, Dick Knight, senere i et interview til avisen The Guardian i 2017.

En ny start i nye omgivelser

Klubbens nye moderne stadion ligger i forstaden Falmer. I en lille britisk provinsflække, så idyllisk at den mest af alt ligner kulissen til et afsnit af krimiserien Barnaby, der ligger American Express Community Stadium klemt inde mellem røde valmuemarker og regionens to lokale universiteter. Stadionet, der kan rumme lige over 30.000 tilskuere, åbnede i 2011 og ligner mest af alt en væltet UFO med dets runde ydre og skæve balance, der passer meget naturligt ind i det omkringliggende bakkelandskab.

Når man som tilskuer ankommer til stadion, bliver man altid budt velkommen til lyden af den lokale helt, DJ’en Fatboy Slim, der i slut 90’erne og start 00’erne turnerede verden rundt med numre som Praise You og The Rockafeller Skank - herhjemme måske bedst kendt i fodboldkredse for at lægge musik til introen af Premier League-dækningen på Kanal 5 og 6. DJ’en med det borgerlige navn Norman Cook er i dag, udover at være Brightons mest kendte celebrity fan, også investor i hjerteklubben og kan derfor ofte findes på lægterne til hjemmekampe i Falmer.

Det nye American Express Community Stadium, der kan huse lidt mere end 30.000 tilskuere. Foto: Dan Istitene/Getty Images

Graham Potter og den nye stil

Åbningen af 2019/20-sæsonen signalerer starten på en ny æra for Brighton & Hove Albion under ledelse af klubbens nuværende formand og professionel pokerspiller, Tony Bloom. Ved udgangen af sidste sæson fyrede Bloom manager Chris Hughton, der i 2007 førte ‘The Seagulls’ tilbage til den bedste engelske række, bare tyve år efter at klubben måtte sælge dets stadion som forgældet bundprop i League Two.

Ind er i stedet kommet Graham Potter. En træner med et ry der er løbet ham i forvejen og som blandt andet omhandler en stilling som teknisk direktør for Ghanas kvindelandshold samt skidestinationen Östersund, hvis fodboldklub gik fra svensk fjerdedivision til europæisk ottendedelsfinale på rekordtid under Potter.

Dertil lægges en række spændende og utraditionelle træningsmetoder, som at sende spillerne ud på de skrå brædder for at fremføre både koncerter og ballet med inputs fra Laplands nationalmelodi eller Svanesøen foran et lokalt publikum i Östersund. Begge dele som en vigtig del af holdets mentaltræning.

Brightons fodboldhold skal nu være lige så farverigt og sprudlende som byens puls og dets indbyggere. Hughtons 4-2-3-1-opstilling baseret på en jernstærk defensiv og kontrabold er udskiftet med en boldbesiddende 5-2-3 med wingbacks og hurtigt pasningsspil.

Hvis ikke Potters ankomst i sig selv var nok til at få Brighton-fansene til at drømme, så var klubbens sæsonstart med 3-0-sejren ude mod Watford helt sikkert medvirkende til at kickstarte en eufori aldrig set magen til blandt badebyens fodboldtilhængere.

Den lokale fodbolddarling og holdets kaptajn Lewis Dunk stod i sæsonpræmieren som bedste eksempel på holdets forvandling. Fra en solid og fysisk stærk sidste skanse til en moderne boldbesiddende playmaker, der leverer assists med sit skarpe pasningsspil op igennem banens midte. Brighton & Hove Albion lå kortvarigt nummer tre i Premier League efter denne sæsons første runde, klubbens bedste placering i engelsk fodbold nogensinde.

Den grå måge har på bare to årtier rejst sig fra engelsk fodbolds aske og folder sig spillemæssigt ud som en farverig påfugl i Englands største udstillingsvindue og dyrskue nummer ét.

Spørgsmålet er, hvor længe vingerne kan bære, før hverdagen igen rammer Brighton og de grå skyer endnu en gang trækker ind over byen fra den engelske kanal.

—

Mediano Sócrates er vores akademi, som er blevet til i samarbejde med Arbejdernes Landsbank, der ligesom os, tror på talentudvikling - inden for alle brancher.

Topfoto: Henry Browne/Getty Images