MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Ledelse med Trolle: 'Virtuos ledelse' og 'Momentums vindue'

Ledelse med Trolle: 'Virtuos ledelse' og 'Momentums vindue'

Bliv klogere på begreberne ‘virtuos ledelse' og 'momentum’ i de to første afsnit af serien ‘Ledelse med Trolle’.

Af Anton Vergod Knudsen

Her får du de første to afsnit i vores nye serie ‘Ledelse med Trolle’, der fremover udkommer i kanalen Mediano Magasinet.

Mikael Trolle er en af sportens mest benyttede foredragsholdere, han er medejer og medstifter af tænketanken og ledelse-forummet High Performance Institute og helt tilbage i sidste århundrede underviste han en ung Kasper Hjulmand på Institut fra Idræt. Trolle har også undervist Brentford-træner Thomas Frank, sportsdirektør i Aston Villa, Johan Lange, og Kenneth Heiner-Møller, der er chef for træneruddannelser i DBU.

Herunder kan du læse en præsentation af afsnittene.

Virtuos ledelse
Det virtuose er kendetegnet ved noget som er big-change. Noget der er banebrydende for den kontekst, der ledes i. For at forklare det kommer Trolle både forbi ballet på det kongelige teater, Chicago Bulls og jagten om sydpolen.

I dette kapitel af ”Ledelse med Trolle” folder tidligere træner for volleyballlandsholdet og Holte IF, nuværende medstifter og direktør hos Dreams & Details academy, Mikael Trolle, det virtuose lederskab ud. Når man skal bedrive virtuos ledelse foregår det i et helt andet ledelsesrum end alt andet ledelse. Det kan være et brutalt sted at befinde sig, hvor konflikt er grundsten i udviklinge af teamet. Det er derfor afgørende, at lederen sikrer sig, at det er de rigtige mennesker, der kommer med derind.

Den virtuose præstation har en snært af noget uforklarligt over sig og det er derfor vanskeligt at lægge en plan for, hvordan den skabes. Et skridt på vejen er at forstå, at gruppedynamikken i det ledelsesrum ikke er centreret om et os, men om den rigtige positionering af en række jeg’er.

Momentums vindue
Vinduet ind til momentum åbnes af musik og god dømmekraft. Det handler om visdommen til at spille klassisk musik, når dirigenten kræver det og jazz, når modstanderen mindst venter det.

I dette kapitel af ”Ledelse med Trolle” åbner tidligere træner for volleyballlandsholdet og Holte IF, nuværende medstifter og CEO hos Dreams & Details academy, Mikael Trolle, vinduet til begrebet ‘momentum’. Det gør han ved at fortælle om partiture til klassisk musik, jazz og meningen med livet.

Hvis du undrer dig over, hvad momentum har at gøre med ledelse, så ligger det i analysen af spillet og spillerne og hvordan det kan lede til at skabe volleyballspillere fremfor spillere, der kan spille volleyball.

Vi forstår sport som både stringent spillet efter partituret eller taktikken og som jazzsoloer, der intuitivt udvikler sig ud fra begivenhedernes forløb.

Momentum kan altså tage mange ansigter. Alt i spektret mellem solo- og partiturspil kan åbne vinduet op for at opnå og fastholde momentum i kampen.

Spillernes evne til at åbne vinduet til momentum ligger gemt i deres dømmekraft. Dømmekraften består grundlæggende af den viden vi har, vores intuition og overblik over den viden, vi ikke har.

Trolle giver et indgående indblik i, hvordan han selv udviklede sin intuition, og hvordan man som leder skaber volleyballspillere fremfor spillere, der spiller volleyball.

Hvis du har kommentarer til dette kapitel af ”Ledelse med Trolle” vil vi blive taknemmelige for at modtage dem.

Foto: Albert Dickson/Sporting News via Getty Images via Getty Images

Mediano Marketing #18 - Sparekassen Kronjylland om at være hovedsponsor til EM uden tilskuere

Mediano Marketing #18 - Sparekassen Kronjylland om at være hovedsponsor til EM uden tilskuere

Mediano Sport & Perspektiv: 100 år med italiensk fodbold

Mediano Sport & Perspektiv: 100 år med italiensk fodbold