MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Ledelse med Trolle: Motivationsklaviaturet

Ledelse med Trolle: Motivationsklaviaturet

Ledelse med Trolle er en serie på Mediano, der centrerer sig om ledelse og låner erfaringer fra sporten, musikken og kunstens verden. I ”Motivationsklaviaturet” kommer Mikael Trolle med en fortolkning af, hvorfor vi mennesker gør noget i stedet for ingenting.

Af Anton Vergod Knudsen

I dette kapitel af ”Ledelse med Trolle” spiller vi på motivationsklaviaturet og prøver at komme med en forklaring på et af de mest grundlæggende spørgsmål om den menneskelige psyke: Hvorfor gør vi noget fremfor ingenting? Vi kan afsløre, at det har meget med bestræbelsen om at blive elskværdig at gøre.

I udsendelsen kommer vi ind på:

  • Hvad du som leder, lærer, forældre eller bare menneske kan gøre for at motivere andre.

  • At tre grundlæggende psykologiske behov (autonomi, kompetence og tilhør) er de drivende elementer bag motivation.

  • At motivation ikke er en mængde man kan have meget eller lidt af, men varierer i typer af motivation.

Vi tager afsæt i motivationsteoriens svar på Ronaldo og Messi. Hvad de to spillere har i trofæer har forskerne bag ‘self-determination theory’ eller selvbestemmelsesteorien i titler.

Richard Ryan er Professor ved Institute for Positive Psychology & Education ved Australian Catholic University og Professor Emeritus i psykologi ved University of Rochester. Edward Deci er Professor i Psykologi og Gowen Professor i Humaniora ved University of Rochester samt direktør for dets ‘Human Motivation Program’.

Ud fra self-determination theory viser Mikael Trolle motivationens forskellige ansigter. Hvorfor det kan motivere at blive belønnet? Og hvorfor meningen opstår, når det ikke handler om at blive belønnet, men anerkendt eller elsket.

Da Trolle var lektor på Idræt hos Københavns Universitet, blev han for første gang introduceret til teorien af en studerende. I teorien fandt han for første gang svarende på de fænomener han oplevede i sin praksis som træner for Holte IF. Lige siden har teorien været med ham.

Mikael Trolle forklarer, hvordan meningen med livet kan findes i kernen af selvbestemmelsesteorien i afslutningen af kapitlet om ”Momentum”. Det afsnit kan du finde her:

Hvis du vil gå på opdagelse i de andre afsnit i serien Ledelse med Trolle, så find dem i playlisten herunder.

Foto: Volleyball Danmark

3.117 svar fra lytterne - juryen har talt: Her er fremtidens Mediano

3.117 svar fra lytterne - juryen har talt: Her er fremtidens Mediano

Mediano Sport & Perspektiv: Bettingreklamer - forbud eller ej?

Mediano Sport & Perspektiv: Bettingreklamer - forbud eller ej?