MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

La Liga Aficionados #5 - Stadionguide #2

La Liga Aficionados #5 - Stadionguide #2

I denne udsendelse har vi fortsat fokus på de spanske fodboldstadions. I denne stadionguide skal vi forbi Valencia, Osasuna, Athletic Bilbao, Getafe og Leganés.

Af Theis Fischer Brandt

Den første stadionguide tog os forbi flere af de helt store arenaer i Spanien. I denne udsendelse fokuserer vi på flere af de mindre og knap så prominente stadions.

Vi starter dog ud på et af de store, nemlig Mestalla i Valencia, hvor man hungrer efter storhedstiden i starten af 00’erne, hvilket ofte kan mærkes på det gamle stadion, hvor tribunerne er blandt de stejleste i Europa.

Herefter skal vi til Osasuna i Pamplona, som er allermest kendt for at slippe tyre løs i byens gader hvert år, selvom Osasunas hjemmebane, El Sadar, bestemt også er et besøg værd. Tribunerne er helt tæt på banen, og det iltre, overtændte publikum benytter ofte muligheden for at fyre grimme spanske gloser lige i hovedet på udeholdenes spillere.

Bagefter skal vi til Athletic Bilbao, hvor de fik nyt stadion tilbage i 2013, og samtidig valgte at beholde navnet San Mamés. Det gamle stadion var det tætteste man kom på en heksekede i Spanien, hvor den nye og moderne arena kun, til tider, efterlader samme indtryk.

Afslutningvis skal vi til forstæderne af Madrid, hvor både Getafe og Leganés har hjemme. Begge stadions er blandt de mindste i ligaen, men kan alligevel give nogle helt specielle oplevelser, hvor man kan sidde helt tæt på de store stjerner.

Du kan høre udsendelsen her:

I denne udsendelse fortsætter vi, hvor vi slap for et par uger siden, det skal nemlig fortsat handle om de spanske fodboldstadions. I denne stadionguide skal vi først en tur til det lunefulde Mestalla i Valencia, inden vi drager mod det nordlige Spanien for at snakke om Osasunas El Sadar og Athletic Bilbaos San Mamés. Vi slutter af i forstæderne til Madrid, hvor det skal handle om hjemmebanerne til naboklubberne Getafe og Leganés, som begge, hører til blandt de mindste stadions i den spanske liga. Gæst: Magnus Stub Vært: Theis Fischer

Her kan høre den første stadionguide, hvor vi tager forbi Atletico Madrid, Real Madrid, Barcelona, Sevilla og Real Betis:

Så er vi tilbage med et nyt afsnit af La Liga Aficionados. I fremtiden kommer vi til at tage udsendelserne i en ny retning, hvor vi fokuserer mere på temaer end på aktualitet. I de kommende afsnit snakker vi om nogle af Spaniens største fodboldkatedraler, og hvordan det er at se fodbold på spanske stadions. I denne udsendelse kan du høre om Atletico Madrids nye hjemmebane, om det forventningsfulde publikum på Santiago Bernabéu og Camp Nou, samt om den vilde fodboldby Sevilla, hvor også Real Betis har hjemme. Gæst: Magnus Stub Vært: Theis Fischer

Foto: Sopa Images/Getty Images

Mediano PL: Carlo Fantastico, super Sheffield og den nye Yaya Touré

Mediano PL: Carlo Fantastico, super Sheffield og den nye Yaya Touré

Bag om SønderjyskE: De glade amatører er blevet proffer under pres

Bag om SønderjyskE: De glade amatører er blevet proffer under pres