MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Her er vores nye partner - meget mere Premier League på vej

Her er vores nye partner - meget mere Premier League på vej

Mere indhold: I den kommende sæson bliver Samsung QLED TV ny partner på Premier League på Mediano, og dermed kan lytterne se frem til en endnu stærkere dækning af den stærke engelske liga.

Premier League er en af de store motorer, når vi trykker på den røde optage-knap i Medianos studier. Hvert år laver vi op imod 100 udsendelser om Premier League, og I lyttere vælger at gå ombord i vores analyser mere end en million gange i en typisk sæson.

Nu har Mediano så indgået et samarbejde med elektronikgiganten Samsung i form af Samsung QLED 8K, og du vil som lytter, læser og bruger i efteråret kunne møde Samsungs QLED-tv i en række sammenhænge, når vi laver Premier League. Vi har fået installeret dette smukke tv i vores studie 2, der fremover bliver Premier League-studie på Mediano.

Vi har i denne uge gennemført en workshop med Samsungs tekniker, Morten Bang, så vi kan fortælle de rigtige ting om, hvad QLED 8K kan for at give seeren en ny verden af billedkvalitet og muligheder.

Studie 2 under ombygning, hvor chefredaktør Peter Brüchmann får gode tips af Morten Bang fra Samsung.

Studie 2 under ombygning, hvor chefredaktør Peter Brüchmann får gode tips af Morten Bang fra Samsung.

For Medianos lyttere betyder det en stærkere dækning af Premier Leauge, flere udsendelser med analyser og portrætter af klubber, profiler og udviklinger i og omkring Premier League, når Adam Møller Gomaa ruller sig ud med sit hold, hvad enten det er med Rasmus Monnerup, Jonas Hebo Rasmussen eller nogle af vores andre dygtige eksperter. Du vil møde flere udgaver af Det Taktiske Værksted og klubportrætter.

Samsung QLED 8K vil fra den kommende sæson stå som Premier League-partner sammen med Xee, der har rettighederne til at vise en stor del af kampene fra Premier League i Danmark. Det var Xee, der hjalp Mediano med at sætte Premier League Preview i søen, så vi nu har dobbelt så mange udsendelser om Premier League som dengang, hvor vi ‘bare’ havde Mediano PL. Xee er med hele den kommende sæson, hvor vi også kommer til at udvikle vores gode samarbejde, så det kommer lytterne til gode.

- Vi er stolte af at kunne indgå et samarbejde med en global aktør som Samsung i form af Samsung QLED TV på et område, hvor vi har en stor fælles interesse. De er stærkt engageret i Premier League, og da vores lyttere har det på samme måde, er der kun gode ting at sige om det match og de muligheder, vi har her, siger Peter Brüchmann, chefredaktør på Mediano, der var med, da vi begyndte at ombygge studie 2 på Nattergalevej.

Det sidste tæppe fra væggen fra den gamle ‘lydisolering’ er røget ned på gulvet i studierne i ‘The Mediano Mansion’. Fotos Nicklas Beran.

Det sidste tæppe fra væggen fra den gamle ‘lydisolering’ er røget ned på gulvet i studierne i ‘The Mediano Mansion’. Fotos Nicklas Beran.

Medianos optakter til den kommende Premier League-sæson indledes torsdag i denne uge. Premier League-sæsonen indledes lørdag d. 12. september.

Mediano PL - Nye stjerner på PL-himlen, danskerstatus og drømmen om Messi

Mediano PL - Nye stjerner på PL-himlen, danskerstatus og drømmen om Messi

Audi og Mediano laver indhold sammen - 'Audi Talks' nyt format på vej

Audi og Mediano laver indhold sammen - 'Audi Talks' nyt format på vej