Frem mod VM i Qatar i november sætter Mediano fokus på de stærkt kritisable forhold, der er fundamentet for den kontroversielle slutrunde. I en ny artikelserie vil vi ugentligt berette om livet for de migrantarbejdere, der har været med til at forberede Qatar til VM, og hvoraf tusinder har mistet livet undervejs.

Af Søren Førby

Denne artikel bringes takket være Støt Mediano. Det er takket være de mange Støt-medlemmer, at vi kan betale en dygtig journalist for at skrive artikler fra den Arabiske Halvø. Klik her for at blive Støt-medlem.

Postkort fra migrantlejren

I ugerne op til VM giver Mediano dig et unikt indblik i hverdagen i en migrantlejr 100 kilometer ude i ørkenen væk fra stadioner, flag og fodbold.

Med en måned til det mest kontroversielle VM i nyere tid sætter vi i dette postkort fokus på grådige agenter, der tjener styrtende på at sende migrantarbejdere til Qatar med falske løfter og ulovlige honorarer.

Phillip er sikkerhedsvagt i Qatar, og det er hverdagen i hans lejr, som dette postkort følger.

Dette er det tredje postkort fra Qatar - læs det første her og det andet postkort her.

Kære Danmark

De seneste uger er det kommet flere nye ansigter i Phillips lejr. Det er primært sikkerhedsvagter, og selvom der ikke er arbejde til dem lige nu, skal de stå klar til den 20. november, når VM kommer til landet.

Phillip har fået 40 nye naboer i oktober. Seks nye bare i går. Det er det samme i de andre virksomheder.

Alle er kommet til Qatar ved hjælp af en agent i deres hjemland. Agenten har fisket dem for deres kommende arbejdsgiver.

Mange af disse agenter spiller et kynisk spil med virksomhederne i Qatar, hvor de jobsøgende migrantarbejdere ender med at blive en udsat brik.

Det oplevede Phillip selv for fire år siden, da han kom til Qatar. Dengang var han desperat efter et job.

Der var ingen jobs at søge i hjemlandet, så han vidste, at han skulle til udlandet for at tjene penge til familien.

Qatar skreg på arbejdskraft og blev hans eneste mulighed.

Agenten ville have 5000 riyals (10.000 kroner) for at skaffe ham et job i den rige stat. Det svarer til næsten tre måneder af hans nuværende løn.

Han kunne heldigvis låne pengene af sin søster. Andre er nødt til at låne pengene i banken til en rente på op til 10 procent.

For Phillip tog det heldigvis kun seks sparsommelige måneder at indfri sin gæld til søsteren. For andre tager det et år.

De store agenthonorarer er egentlig ulovlige i både Qatar og i arbejdernes hjemlande.

Alligevel vurderer Phillip, at omkring 90 procent at migrantarbejderne kommer til Qatar ved at betale et gebyr til en agent. Han kender ingen, der ikke har betalt det.

Qatar kan dog frasige sig ansvaret, da agenterne befinder sig i arbejdernes hjemlande og er fritaget fra qatarsk lov. Også selvom flere agenter næsten kun leverer mennesker til qatarske virksomheder.

Manøvren efterlader migrantarbejderne i stor gæld, når de først ankommer til Qatar. Ordningen, hvor migrantarbejderne skylder 3-4 måneders løn, er en af de store grunde til, at menneskerettighedsorganisationer kalder det moderne slaveri.

Migranterne er tvunget til at arbejde for at blive gældsfrie, også selvom livet i Qatar ikke lever op til den beskrivelse, som agenten havde lovet dem – og de havde skrevet under på.

Phillip har snakket med nogle af de nye kolleger, der lige er kommet til landet.

De troede, at de skulle bo bedre, arbejde mindre og ville få mere i løn. Det havde agenten bildt dem ind inden afgang.

Alle migrantarbejdere har lavet regnestykket om, hvor længe der vil gå, før de bliver gældsfrie og kan begynde at forsørge familien derhjemme.

Regnestykket går ikke op, når virkeligheden er fattigere end forventet.

Agenten løj også over for Phillip, da han skulle til Qatar. Ifølge kontrakten skulle han som sikkerhedsvagt på et hotel arbejde otte timer om dagen, seks dage om ugen.

Hans kommende arbejdsgiver vil stå for at lave mad, og han skulle dele et værelse på 10 kvadratmeter med én anden kollega.

Og så ville han få 4000 kroner om måneden.

Det ville svare til en timeløn på omkring 21 kroner. Det var i orden, tænkte Phillip, der var desperat for at få tjent penge til ham og familien.

Sådan skulle det dog ikke blive, fandt han hurtigt ud af, da han først kom til Qatar.

De første to dage i Qatar sov han på gulvet i et værelse med 5-6 andre migranter, fordi der ikke var et værelse ledigt til ham.

Maden skulle han selv sørge for, og lønnen var faldet fra 4000 kroner til 3000 kroner. Eller fra cirka 21 kroner i timen til cirka 16 kroner i timen.

Efter syv måneder gik han fra at arbejde otte timer om dagen til at arbejde tolv timer. Og så skulle han ikke dele 10 kvadratmeter med én anden. I dag bor de seks voksne mænd på 10 kvadratmeter.

En migrantarbejder i Qatar fotograferet i 2011.

Phillip følte sig snydt, men kunne ikke gøre noget. Han snakkede med nogle kolleger, der havde været i landet længere tid, om det, men han fik hurtigt at vide, at sådan var det. Og der var ikke noget at gøre.

Hvis man klagede for højlydt, risikerede man at blive sendt hjem. Med den store gæld til sin søster i bagagen måtte det for alt i verden ikke ske.

Det er den situation, der går op for de nye i kvarteret nu.

Phillip fortæller, at næsten alle migrantarbejdere kommer til landet på falske præmisser, fordi den grådige agent derhjemme har løjet. Og de fastholdes i de kummerlige forhold på grund af den store gæld.

Agenten spiller et spil med migrantarbejderne, overholder ikke loven og lyver. Alt sammen for at tilfredsstille virksomheder i Qatar, der også betaler ham penge for rekrutteringen.

Hvis ikke agenterne lyver for arbejderne, vil ingen sige ja til at arbejde i Qatar, mener Phillip.

Så hvis agenten var ærlig, ville hans lønseddel være minimal. Men ved at lyve over for migranterne, vil han både få det ulovlige honorar fra arbejderne og samtidig pengene fra virksomheden i Qatar.

Når de gældsatte migrantarbejdere sætter sig på flyet mod Qatar, er de uvidende om, hvilken fremtid de egentlig går i møde.

Virksomhederne gør ikke noget ved det, selvom de ved, at deres agent i hjemlandene lyver og kræver ulovlige gebyr.

Phillip og andre har forsøgt at klage, men det hjælper ikke. Historien gentager sig med alle nye arbejdere i lejren.

Klods i kiosken

De nye kolleger er ikke sat i arbejde endnu. De ligger på værelset hele dagen og venter på, at der er brug for deres arbejdskraft.

Det samme gør alle de andre, der er flyttet ind i lejren den seneste uge. Phillip vurderer, at der nok er 2000 nye ansigter i lejren, der normalt rummer omkring 10.000.

Når man som migrantarbejder kommer til landet, skal man gennemgå et lægetjek og have et Qatar ID, inden man bliver sat i arbejde.

Phillip har kolleger, som fik læge-tjek og modtog ID inden for en uge. For ham selv tog det to måneder.

Hvor hurtig processen er, kommer an på, hvor meget virksomheden mangler arbejdskraften, kan Phillip ræsonnere sig frem til.

Arbejderne får ikke løn, før de er sat i arbejde, så de første måneder lever migranterne for mad-pengene, som svaret til mellem 400-600 kroner om måneden. De penge rækker ikke til mad hver dag.

I migrantlejren er der et supermarked, hvor arbejderne handler ind til aftensmad.

Man kan som tilflytter købe på klods, fordi købmanden, der også selv er migrantarbejder, godt ved, at de ikke får løn de første måneder.

En migrantarbejder handler ind i et lokalt supermarked i Qatar i 2011.

Købmanden har en aftale med virksomhederne, så gælden til ham bliver betalt, før migranterne får udbetalt resten af deres løn.

Så Phillips nye kolleger ser frem til, at VM starter 20. november. Så kan de blive sendt i arbejde og tjene penge, så de først kan betale deres gæld og dernæst sende penge hjem til familien.

Phillip er ikke det rigtige navn på personen i denne artikel. Migrantarbejderen er anonym af hensyn til hans egen sikkerhed. Det har tidligere haft store konsekvenser for migrantarbejdere, der fortalte om deres problemer. Medianos reporter har mødt ”Phillip” i migrantlejren og er bekendt med hans rigtige identitet.

—

Denne artikel er kommet til verden takket være Støt Mediano.

Mediano har siden 1. januar 2020 valgt ikke at have partnere, der beskæftiger sig med betting, casino og kviklån.

Vi har den seneste tid fået mange nye frivillige abonnenter, der er med i Støt Mediano og betaler for, at vi også kan lave udsendelser, der ikke er kommercielle og/eller ikke har nogen partner. Og for, at vi kan lave et medie om fodbold uden, at bettingindustrien er med.

Her er vores beskrivelse og status på Støt Mediano og udviklingen - det er også vores vision for fremtidens Mediano.

Vil du også være med, så kig forbi Støt Mediano.

Mediano har gennem de seneste år dækket det kontroversielle VM 2022 i serien ‘Vejen til Qatar’. Her kan du finde erklæringen, da serien blev præsenteret for snart to år siden.

Og nedenunder kan du lytte til de første mange afsnit af ‘Vejen til Qatar’: