VM i Qatar skulle være et VM for hele Mellemøsten. Lande som Saudi-Arabien og Forenede Arabiske Emirater har forsøgt at lokke VM-turister med billige hoteller, flyafgange og gratis visum. I den saudiarabiske hovedstad Riyadh vrimler det dog ikke med fodboldglade mennesker.

Af Søren Førby

Denne artikel bringes takket være Støt Mediano. Det er takket være de mange Støt-medlemmer, at vi kan betale en dygtig journalist for at skrive artikler fra den Arabiske Halvø. Klik her for at blive Støt-medlem.

”We can’t wait for the World Cup to start and we can’t wait to welcome our guests from all over the world.”

Sådan sagde en tydeligt begejstret Ahmed Al-Khateeb, turistminister i Saudi-Arabien, kort inden VM i fodbold blev sparket i gang i nabolandet Qatar.

Verdens største fodboldbegivenhed skulle give regionen et løft i turismen og skabe en fest i hele Mellemøsten.

Da det tidligere i år kom frem, at hotelpriserne i Qatar skræmte mange fans fra at komme til værtslandet, slog Saudi-Arabien sig sammen med internationale rejsebureauer og tilbød VM-pakkerejser til Saudi-Arabien.

Al-Khateeb forventede, at titusindvis af turister ville overnatte i Riyadh for at søge ly for de komisk dyre hotelpriser i Qatar.

Alle med VM-billetter kan komme gratis til kongeriget uden at betale visum. I lufthavnen er der indsat shuttle-fly, der med 40 daglige afgange fra Riyadh til Doha kan flyve fodboldglade fans til kamp i nabolandet på halvanden time.

Mange saudiarabiske fans har taget turen til Qatar for at deltage i VM-festen. De første uger af slutrunden var saudierne i overtal i Dohas gader, og da landsholdet vandt første kamp mod Argentina, kom der endnu flere til.

Der har været kø på grænsen fra Saudi-Arabien til Doha næsten hele slutrunden, men havde de saudiarabiske myndigheder håbet på folkefest i Riyadhs gader med tusindvis af fans fra hele verden, må de være slemt skuffet.

Der er ingen i landets farver at se i gaden. De eneste landsholdstrøjer man kan se er dem i butikkerne, der hænger usolgte tilbage på bøjlerne. Selv den saudiarabiske landsholdtrøje, der er udsolgt overalt på internettet, kan findes i Nike-butikkerne i hovedstaden.

”Vi solgte en del efter Argentina-sejren, men efter det har vi ikke solgt nogle overhovedet,” fortalte en ekspedient i Nike-butikken.

De 30 trøjer, der fortsat hang på butikken, vil nok komme på udsalg efter slutrunden, vurderede han.

I de mindre mondæne kvarterer i Riyadh, hvor migrantarbejdere bor og holder til, sælges der falske fantrøjer. Bomuldstrøje med skriften ”Brazil” eller ”Argentina” på maven. De var populære i Doha, hvor mange gik med de billige, falske trøjer, men i Riyadh er der ingen interesse i dem.

I de store pyntede shoppingcentre vrimler det ikke med fodboldturister fra andre kontinenter, men blot den rige del af befolkningen. En mand med mellemøstligt udseende kom ud fra Dior-butikken med tre poser. En ekspedient kom halsende bagefter med yderligere fire indkøb.

Riyadh er en by med to ansigter, og ingen af dem er smittet med fodboldfeber.

Skal man dufte en smule til VM, skal man til udkanten af Riyadh. Her er der opsat en official FIFA fan-zone, der viser alle kampene på storskærm. Der er opsat to tribuner med plads til omkring 200 tilskuere, mens der på gulvet mellem tribunerne er sækkestole i Coca-Colas farver.

På scenen er skilte med Hyundai, VISA, McDonalds og andre FIFA-sponsorerer.

Til ottendedelsfinalen mellem Spanien og Marokko var der proppet i fan-zonen. Fra de fyldte tribuner hang marokkanske, tunesiske og saudiarabiske flag. På jorden var sækkestolene ikke nok, så folk sad på gulvet, mens de sidst tilkomne stod op ude i siden.

Alle hujede på Marokko, der er blevet en regional darling, efter landet var det eneste arabiske hold til gå videre fra gruppespillet.

Udover storskærmsarrangementet var der opsat telte fra FIFA-sponsorerne. I et telt stod to unge teenagere og spillede FIFA 23 på PlayStation. I naboteltet prøvede en familie at vinde en Huyandai.

Det mest besøgte telt var Coca-Cola-teltet, der gav poletter til alle gæsterne, der kunne veksles til en gratis cola i baren. De uddelte også små bægere, der, når man truttede i dem, gav en vuvuzela-lyd.

Klientellet var lige dele familier og unge kammerater eller par. En flok børn legede på den lille smule ledige, kunstige græs, mens de truttede i Cocas Colas vuvuzela-efterligninger.

Gennem det meste af kampen kunne man ikke høre, at der var 500-600 mennesker samlet til fodbold. Kun når Marokko nærmede sig det spanske mål, kunne man høre et kollektivt suk over den forspildte chance.

Der var ingen sang eller tilråb, men mere en stille og intens stemning, hvor folk nød at være samlet til fodbold.

Det var kun lokale mennesker til stede. Alt foregik på arabisk. I de officielle fan-zoner i Doha oversættes pause-reklamerne til engelsk.

Da PSG-backen Archef Hakimi sparkede det sidste straffespark, der sendte Marokko videre til kvartfinalen, brød hele pladsen ud i jubel. De marokkanske flag blev hevet ned fra tribunen og svøbt over skulderen, mens folk dansede rundt.   Det var ikke kun Marokko, der havde slået Spanien. Det var hele den arabiske verden, der havde nedlagt et europæisk storhold.

Den store fodboldbegejstring havde dog ikke spredt sig fra fan-zonen til resten af hovedstaden. På gaderne var der ingen tegn på marokkansk VM-avancement udover et par dyt fra enkelte biler.

Så snart taxaen forlod fan-zonen, var det ikke til at se eller mærke, at verdens største fodboldbegivenhed for første gang er kommet til Mellemøsten i nabolandet Qatar. Den kollektive fodboldfejring af de saudiarabiske landshold er udeblevet.

”Der var fest, da vi slog Argentina i den første kamp,” fortalte taxachaufføren.

”Men folk blev skuffet, da vi tabte de to næste kampe.”

Og det har betydet, at festen er forbi i store dele af hovedstaden.

På Riyadh Boulevard – en opsat bydel under den måneders lange festival Riyadh Season – har man forsøgt at give gæsterne VM-feber. Ved indgangen mødes man af en pop-up bod, hvor en ung mand står og sælger officielt VM-merchandise. Præcis de samme boder, som der findes rundt i Doha.

Landsholdstrøjer, VM-kopper og VM-maskotten La’eeb fyldte den lille butik. Der var dog ingen kunder, og mens manden bag disken tjekkede sin telefon, gik folk uimponeret forbi ude på vejen.

Længere inde var den officielle VM-bold Al Rihla i menneskestørrelse, mens der ved siden af Adidas-butikken var opsat endnu en officiel fan-zone.

Adidas er en af hovedsponsorerne til VM.

På skærmen spillede Kroatien mod Brasilien, men interessen var næsten ikke-eksisterende. Der sad fem-ti kammerater og så kampen. Det så ikke ud til, at VM-kampene var et tilløbsstykke, medmindre den regionale darling Marokko var på banen.

Når man snakker med folk, fortæller de, at de holder med Marokko. Endestationen for dem blev dog semifinalen, da de tabte 2-0 til Frankrig. Men saudierne er stolte af det arabiske hold. Når ikke Saudi-Arabiens landshold – De Grønne Falke – kunne nå så langt, så er Marokko det næstbedste.

Fodbold for VIP’erne

Saudi-Arabien gør meget for, at deres befolkning skal få glæde af landets store sportslige satsning. I efteråret 2021 købte landets Public Investment Fund den engelske Premier League-klub Newcastle.   I år har Newcastle været på træningslejr to gange i 2022. Første gang i januar, og i sidste uge besøgte den nordengelske klub hovedstaden Riyadh for at træne under varmere himmelstrøg, mens Premier League er på VM-standby.

Turen blev krydret med en venskabskamp mod Al-Hilal, Saudi-Arabiens største klub og den mest vindende klub i Asien. Kampen blev spillet på Prince Faisal bin Fahd Stadium, der har en kapacitet på 22.500.

”We look forward to facing Al-Hilal and playing in front of our growing numbers of supporters in the region,” sagde Newcastles manager Eddie Howe få dage inden afgang til Mellemøsten.

Den saudiske kronprins Mohammed bin Salmans engelske klub var dog ikke et stort trækplaster den torsdag aften.

Én langside var godt fyldt op med tilskuere, hvor næsten alle havde iklædt sig den blå Al-Hilal-trøje. Den modsatte langside var næsten tom på nær VIP-loungen, hvor velstillede mænd så kampen fra noget, der lignede lænestole.

På udebaneafsnittet stod omkring 200 Newcastle-fans. Primært herboende briter.

Der var nok 8.000-10.000 mennesker samlet på det gamle stadion.

Newcastle havde ellers taget sin tredjetrøje på i dagens anledning. Den hvide trikot med grønne farver, der af mange bliver kaldt ”The Saudi Kit”.   Den engelske klub stillede op i stærkeste opstilling med stjerner som Chris Wood, Joe Willock og Allan Saint-Maximin.

På banen var også gamle kendinger på begge hold. I Newcastles mål stod Louis Karius, der vikarierede for VM-aktuelle Nick Pope. Al-Hilal stillede op med den tidligere Manchester United-spiller Odion Ighalo og tidligere Villareal-profil Lucas Vietto i angrebet.

Og tilskuerne kan ikke brokke sig over niveauet på banen. Det var egentlig højt taget i betragtning, at der var tale om en venskabskamp.

Newcastle endte dog med at vinde 5-0 over bysbørnene. Da englænderne sendte bolden i mål til 3-0, rejste de fleste sig fra simultant fra tilskuerrækkerne. De havde fået nok og behøvede ikke at se det sidste kvarter. Ved 4-0 og 5-0 udvandrede flere, og da dommeren fløjtede kampen var over halvdelen af fansene væk fra stadion.

Man har set den samme tendens til VM i nabolandet, hvor – typisk lokale – fans forlader stadion før tid, hvis deres hold er bagud 2-0 eller 3-0.

Selvom det var en venskabskamp spillede holdene om en pokal. Ved at slå de saudiske mestre havde Newcastle vundet Diriyah Season Cup, og ved pokaloverrækelsen fik man fornemmelsen af, at stjernerne ikke var kommet til Saudi-Arabien for fansenes skyld.

Efter slutfløjt blev der rullet et stort podie ind. Fra den ene langside, der nu kun var halvt fyldt kunne fansene på ingen måde se, hvad der foregik på podiet, der var placeret få meter fra VIP-loungen. Bag podiet blev der opstillet en høj bagbeklædning med sponsornavne, så de fans, der havde håbet på at se stjernerne løfte på pokalen, blev skuffet.

Efter den korte ceremoni til ære for VIP’erne, listede spillerne ned i omklædningen og kørte senere væk i busserne.

Den regerende familie i Saudi-Arabien har kastet deres kærlighed over fodbolden med købet af Newcastle og med planer om at slå sig sammen med Egypten og Grækenland som værtsnationer for VM i fodbold 2030.

Men det oser ikke at fodboldfeber i hovedstaden i ugen, hvor både Newcastles stjerner kom på besøg og VM for første gang er i regionen. Bin Salman-familien krydser nok fingre for, at fodbold-stemningen kommer til at blive noget bedre, hvis landet bliver værtsland for VM i 2030, hvor hele verden kommer til byen.