MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Spiller til Spiller: Salquist står ikke længere i vejen for sig selv

Spiller til Spiller: Salquist står ikke længere i vejen for sig selv

Han var klar til at erobre verden. Troede han. Men han lykkedes ikke i udlandet. Nu står han på affyringsrampen igen. »Jeg er stadig mig, men bare på anden, rolig måde. Jeg har fundet ud, hvem jeg er, og hvem jeg vil være.

AF MICHAEL HEHR

- Som ung kunne jeg godt lide at råbe højt, og vise hvem fanden jeg var. Og jeg tænkte, jeg var en fandens karl, og jeg skulle ud at være den nye, store stjerne.

Ordene er Tobias Salquists. De beskriver hans mindset forud for skiftet fra Silkeborg IF til belgiske Waasland-Beveren i sommeren ’18.

Men han blev hurtigt klogere.

- Så må jeg jo sige, at jeg blev pillet ned.

For opholdet var alt andet end en succes. Mest af alt, fordi Tobias Salquist opførte sig, som han gjorde. Fordi han var bramfri, frembrusende og lod ’her kommer jeg’-attituden få lidt for frie tøjler.

- Jeg stod måske lidt i vejen for mig selv, medgiver 26-årige Salquist i bagklogskabens ulideligt klare lys i ’Spiller til Spiller’, der er Spillerforeningens podcast.

Formet af modgang

Opholdet i Waasland-Beveren var ikke nogen succes. Bedre gik det i Lillestrøm, hvor Tobias Salquist dog endte med at købe sig ud af sin egen kontrakt.

’Beggars can't be choosers’. Det kunne Tobias Salquist heller ikke. Og efter en dårlig oplevelse med en prøvetræning i EfB måtte Tobias Salquist selv række ud til Peter Sørensen, som han spillede under i Silkeborg, og som på det tidspunkt var cheftræner i Hobro IK. Der kunne med nød og næppe findes økonomi til en kontrakt på fire måneder. En tid, Salquist definerer som »karrierens lavpunkt«.

Den omvendte verden for forsvarsklippen fra Ikast, der ville erobre fodboldverdenen.

Al modgangen har dog formet ham, til den han er i dag, og bragt ham tilbage på affyringsrampen til udlandet – bare i en bedre udgave.

- Jeg føler, jeg er blevet en bedre fodboldspiller og bedre udgave af mig selv ved at have mere fokus på mig selv end at have fokus på alle andre rundt om mig.

- Jeg har bare lært at kontrollere det. Jeg er stadig mig, men bare på anden, rolig måde. Jeg har fundet ud, hvem jeg er, og hvem jeg vil være. Det er bare blevet mig at tage det mere stille og roligt, fastslår Tobias Salquist, der dog stadig har temperament.

- Nogle gange bruser det over, men det er der, man skal lære at finde den rigtige temperatur, og det er det, jeg føler og mener, jeg er blevet bedre til.

Hør om Tobias Salquist rejse – menneskeligt som sportsligt – i den her udgave af ’Spiller til Spiller’. Du kan blandt andet høre:

  • Hvordan Peter Sørensen har været med til at forme Tobias Salquist på godt og ondt

  • Hvorfor Tobias Salquist købte sig selv fri af kontrakten i Lillestrøm

  • Om den jammerlige prøvetræning i EfB

  • Og om drømmene om endnu et udlandseventyr

Foto: Spillerforeningen

Super på Podimo: Afsløring - her er de nye regler for klubejere i Superligaen

Super på Podimo: Afsløring - her er de nye regler for klubejere i Superligaen

Mit Mediano - et ord fra vores udvikler

Mit Mediano - et ord fra vores udvikler