MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Mediano Superliga - Det meste er afgjort. Hvad skal vi nu tale om de sidste seks runder?

Mediano Superliga - Det meste er afgjort. Hvad skal vi nu tale om de sidste seks runder?

Mediano Superliga - runde 26: De fleste brikker i Superligaen er faldet på plads. F.C. København står til guld, FC Midtjylland til sølv, mens SønderjyskE og Vejle nu står så meget foran elevatoren til 1. division, at de ikke kan løbe fra det. Her er analysen af 26. runde i Superligaen.

Af Peter Brüchmann

Udsendelsen i denne artikel er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank

Lad os lige tage det fra en ende af:

  • FC København til guld - seks point forspring med seks runder igen

  • FC Midtjylland til sølv - syv point forspring med seks runder igen

  • Lidt mere åben om bronze, men AaB stadig i god position.

  • Viborg til at vinde kvalspillet - seks point luft.

  • Vejle og SønderjyskE til 1. division - syv og ni point afstand til redning.

Det har været en skøn Superliga med tilskuere tilbage, tilskuerrekorder og store oplevelser, men Superligaen 2021/2022 bliver ikke den, der skal filmatiseres til en storserie på Netflix på grund af den sønderrivende spænding om udfaldet. Der er seks runder tilbage, og det meste er afgjort. Som vi siger i dagens udsendelse: Det bliver lidt en udfordring, hvad vi nu skal tale om de kommende mandage - men det skal vi nu nok få løst ved at kigge frem og se på det, der skal ske til sommer.

Det blev en påske med derby med 33.000 tilskuere, men ingen i et Brøndby-afsnit, en påske med nye og større problemer for AGF og med FC Midtjylland på vej op fra grøften. Det taler vi om i denne udsendelse, hvor panelet består af:

  • Sportschef i FA 2000, Steffen Dam

  • Cheftræner for Lyngbys talenter i U17-ligaen, Azad Corlu

  • Tidligere fodboldspiller Jonas Hebo Rasmussen.

Vi taler i rækkefølge om - med mesterskabsspillet først:

  • Superligaen generelt (00:04:15)

  • Randers-Silkeborg - optakt (00:23:40)

  • F.C. København-Brøndby (00:31:20)

  • FC Midtjylland-AaB (00:59:50)

  • Viborg-OB (01:17:55)

  • SønderjyskE-AGF (01:30:40)

  • FC Nordsjælland-Vejle (01:53:10)

Du kan høre udsendelsen her:

Hør i udsendelsen diskussioner om

  • Hvad afgjorde Derby i Parken?

  • Hvor mange Brøndby-spillere ville komme på et Best XI mellem de to hold?

  • Dommerlinjen i Parken

  • FC Midtjylland og AaB - blev sølvmedaljerne sat på plads?

  • Hvor trykker skoen i AGF og hvad er løsningen?

  • Og meget mere.

Hør også analysen lavet Langfredag af kampene onsdag og Skærtorsdag med Azad Corlu og Steffen Dam i panelet:

Og gør dig selv den tjeneste at bruge 17 minutter på Dan Hammers fortælling om en helt særlig fodboldkamp i Hammers Kaffebar:

Foto: Getty Images

”Sorgens Balalajka” – Jens Blendstrup

”Sorgens Balalajka” – Jens Blendstrup

Troels Bech i en samtale med Jan Sørensen, Boldklubben Skjold

Troels Bech i en samtale med Jan Sørensen, Boldklubben Skjold