”Sorgens Balalajka” – Jens Blendstrup
Han har betegnet sig selv som et ”villavejsvidne”. Det store gennembrud kom med ”Gud taler ud”. Bogen om opvæksten på en villavej med faderen Uffe og moderen Gerd Lillian, der både er blevet til film og teaterstykke. Lige nu er Jens Blendstrup i gang med en efterfølger. Og da vi besøgte ham på hans arbejdsværelse, lå noter, breve og fotos bag forfatteren som synlige beviser på den proces, der bringer en bog til verden. Det handlede om den nye novellesamling ”Sorgens Balalajka” – og meget mere.
AF THOMAS LADEGAARD
"Hvis man ikke kan le sig gennem smerten, gennem livet, så synes jeg man mangler noget."
Latter og sorg. ”Pludselig flæben” og ”portør-humor”. Jens Blendstrup skriver i spændingsfeltet mellem smilet og tragedien. Sådan er det også i hans nye novellesamling ”Sorgens Balalajka”. En frydefuld samling tekster. Til sidst i titelnovellen hedder det: ”Så lo hun og græd.” Det samme gør læseren.
Jens Blendstrup debuterede i 1994 med ”Mennesker i en mistbæk”. Han er blevet kaldt en stor humorist. Han har som John ”danset grøntsag” sammen med Frodegruppen40. Han har skrevet hørespil, noveller og romaner. Jens Blendstrup er produktiv.
Hør Blendstrup i denne samtale om novellesamlingen ”Sorgens Balalajka”.
Jens Blendstrup er født i 1969. Han har bl.a. udgivet:
Mennesker i en mistbænk, Borgen, 1994
Laterna Vagina, Samlerens Forlag, 2000
Gud taler ud, Samleren, 2004 (roman)
Pludselig Flæben, Samleren, 2007 (noveller)
Toværelses med lykkelig udgang, sammen med fotografen Lars Gundersen, Samleren, 2008
Bombaygryde, Samleren, 2010 (roman)
Berlin – Øjenvidnevariationer, sammen med fotografen Lars Gundersen, Samleren, 2012
Luskefisefortællinger, Samleren, 2014 (roman)
”Sorgens Balalajka” er udkommet på People´sPress og kan købes hos Saxo HER
Podcasten Andre Sider er blevet til i et samarbejde mellem Mediano og Saxo. Vil du automatisk have besked, når der er en ny podcast i farvandet, kan du abonnere på os på Soundcloud eller der, hvor du normalt finder dine podcasts.
Foto: Forside