MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Slutspurt - Hver dag de næste 60 dage trækker vi en vinder af en Støt Mediano-fodbold

Slutspurt - Hver dag de næste 60 dage trækker vi en vinder af en Støt Mediano-fodbold

Støt Mediano - Projekt 2.500 medlemmer: Fra og med i dag trækker vi hver dag en vinder af en lækker Select-fodbold med påskriften ‘Jeg støtter Mediano’. For at nå målet, skal vi have ti nye medlemmer om dagen.

Af Peter Brüchmann

Støt Mediano her

Nu indleder vi slutspurten mod at nå 2.500 medlemmer af Støt Mediano inden 1. juni. Vi kan se, at langt de fleste af jer, der bliver medlemmer skriver, at I har overvejet det længe, så derfor har vi været i kælderen for at finde de sidste kasser med lækre Select-bolde, som nu ryger i puljen.

Vi har lige nu 1.920 medlemmer, og vi har alene i marts måned fået 725 nye medlemmer. Ja, alene i 2023 har vi fået 1.190 medlemmer, selv om projektet har været i gang siden november 2021. Det er gået fantastisk godt i år og især i løbet af vores pilotprojekt i marts med lange tekster i Magasinet Støt Mediano, liveblogs med vores eksperter og en række andre aktiviteter.

Hvis du er med i Støt Mediano, så tusind tak for at hjælpe os med at lave et medie, som tilgodeser jeres ønsker og er præcist, som vi gerne vil lave det.

Hvis du skal høre lidt om din vinderchance, så kommer her et regnestykke: Vi mangler 580 medlemmer. Vi kører konkurrencen i 60 dage. Så hvis vi når får ti nye medlemmer hver dag i perioden, når vi målet. Og din gevinstchance, hvis du bliver mediano-støtte, vil være ti procent.

Vi satte tidligere i år målet om de 2.500 medlemmer som en målstreg, hvor vi har lovet alle, at vi sætter følgende to formater i søen til sommer, hvis vi når de 2.500:

Altså en ny sommersæson af Kongerækken, som vi satte i bero fra starten af 2023, fordi vi ikke havde nogen partner på formatet og så ‘Fodbold var værre i 70erne’ som en sommerlig fætter til vores populære lørdagsformat, ‘Fodbold var bedre i 70erne’, hvor Dan Hammer har lovet at gøre comeback som sommervikar for at fortælle om 70erne.

Vi nærmer os målet. Vi tror på, at vi kan nå det. Og vi vil gerne investere et par kasser bolde i det. Vinderen vil hver dag få direkte besked, og hvis vi får lov at offentliggøre navnet og måske endda bringe et billede, når vinderen har modtaget bolden, så gør vi også gerne det.

Når vi laver disse aktiviteter, så er vi altid opmærksomme på, om vi nu kun tænker på nye medlemmer og glemmer at tænke på alle de, der har været med os længe. Derfor lavede vi også en stor lodtrækning blandt de eksisterende medlemmer, da vi tidligere i år udloddede 100 Select-bolde til de 100 næste medlemmer.

Og i den kommende periode vil vi hver uge trække en vinder blandt de eksisterende medlemmer i Støt Mediano. I landsholds-udsendelsen mandag havde Mikkel Gregersen således stillet et fremragende spørgsmål om Hjulmands fremtid, der kan høres sidst i udsendelsen, og Mikkel vil således modtage en Select-fodbold.

Her kan du læse en status på vores pilotprojekt i marts og lidt om, hvordan vi bruger pengene fra Støt Mediano.

Her er vores guide til, hvordan man læser artiklerne i Magasinet Støt Mediano.

Som medlem af Støt Mediano får du:

  • Adgang til de eksklusive artikler i Magasinet Støt Mediano.

  • En liveblog under udvalgte kampe, hvor man kan chatte med vores bedste eksperter

  • Først i køen til Medianos live-arrangementer

  • Adgang til udsendelser med f.eks. Superligaens topfolk med mulighed for at stille spørgsmål

  • Spørgsmål Special - Det er Støt Mediano, der har adgang til at stille spørgsmålene

  • Discount i Mediano Merch

  • Først adgang, når vi lancerer nye produkter i Mediano Merch

  • En livechat med vores eksperter op til en ny sæson i f.eks. Superligaen eller Premier League - eller op til og under slutrunder

  • Plus meget mere, som vi finder på hen ad vejen.

Og så hjælper du os med at være:

  • Uafhængige af indtægter fra betting, casino og kviklån

  • Uafhængige af indtægter fra virksomheder, der er finansieret i regimer, som ikke respekterer menneskerettighederne

  • Uafhængige af konjunkturer

  • Og med retten til ikke at bøje os ned efter alle de indtægter, vi kan få øje på, men vælge med en både grøn og bæredygtig profil.

Generelt kan lyttere og læsere være sikre på, at Støt Mediano er kommet for at blive og at vi gradvist ønsker at gøre mere og mere for medlemmerne i Støt Mediano.

Relevante links:

Foto: Ludvig Brüchmann

Troels Bech i en samtale med Uwe Rösler

Troels Bech i en samtale med Uwe Rösler

Mediano Special - Hvordan rejser La Liga sig igen efter Messi og Ronaldo?

Mediano Special - Hvordan rejser La Liga sig igen efter Messi og Ronaldo?