I mere end 50 år har musikken vidst det… VAR er ikke godt for noget. Edwin Starr sang det først, men det er naturligvis især Bruce Springsteens version, der er kendt i bredere kredse. Så skal det naturligvis indskydes med al mulig alvor, at det virkelige budskab om, at WAR, krig, er forkasteligt og koster uskyldige liv, desværre er uhyggeligt aktuelt på baggrund af Ruslands invasion af Ukraine.

AF KLAUS EGELUND

Den netop overståede spillerunde kom vi atter til at snakke om VAR. Denne gang heldigvis for positive oplevelser. I Aarhus valgte den 26-årige Jakob Karlsen i sin Superliga-kamp nummer 15 at fastholde sin vurdering af en hands-situation, så Lyngby ikke fik et sent straffespark. Og i Vejle blev tv-billederne brugt til, at dommer Jakob Sundberg kunne spotte Nicolai Vallys’ lille albue-puf til kuglen i overtiden.

Yderst forfriskende valgte dommerne i begge kampe at stille sig frem for medierne og forklare deres overvejelser bag deres skøn.

”Jeg ser den første kontakt og vurderer den som tilfældig.”

”Jeg ser ikke den anden kontakt, og der har vi jo i dag glæden af, at VAR de kan hjælpe os, og vi rammer i dag den rigtige kendelse,” sagde Jakob Sundberg til Viaplay, og navnebror Karlsen var på samme måde grundig i sit ordvalg.

”Jeg bliver korrekt kaldt ud af VAR-dommeren for at få de optimale betingelser for at få lov til at vurdere denne hands-situation, der er, igen,” konstaterede Jakob Karlsen overfor Viaplay på en facon som efterlod en grum mistanke, om der lige var blevet holdt ’Tal VAR Op’-retorikkursus i dommerland.

Det lyder næsten som starten på et reklamefremstød med slogans som ’Find VAR-glæden’ og ’VAR for den optimale kendelse.’

Men der er altså også brug for imagepleje til VAR.

Tidligere topdommer Kenn L. Hansen advarede inden indførelsen af video-teknologien mod, at det ikke ville blive en genvej til større retfærdighed i fodbold. Det ville sandsynligvis bare flytte diskussionen.

Det er svært at være uenig i dag.

Dommer Jakob Kehlet beslutter sig for at dømme straffe til FC Midtjylland efter at have set på VAR-monitoren under en 3F Superliga-kamp mellem Brøndby IF og FC Midtjylland på Brøndby Stadion den 25. april 2022. FOTO: Lars Rønbøg / FrontZoneSport via Getty Images.

Superligaen er i gang med fjerde sæson med discount-udgaven af VAR, hvor teknologiens muligheder har været bestemt af hvilken produktion, som rettighedshaverne har bestemt sig for. Firkantet forklaret så bliver der ikke anvendt nær så mange kameraer til søndagskampen klokken 14 sammenlignet med førstevalgskampen senere samme dag klokken 18.

Om et år betyder den netop indgåede tv-aftale med Viaplay og TV2, at tv-produktionen tilmed overgår til Superligaen selv. Det betyder, at rettighedshaverne kun vil have adgang til de tv-vinkler, som Superligaen gør tilgængelige. Det virker uundgåeligt, at det vil udløse yderligere debat.

Uanset hvor man kigger hen i Europa er polemikken omkring VAR markant. I Norge har der tilmed været fan-protester, der har krævet systemet afskaffet igen.

Borussia Dortmund fik ikke et klokkeklart straffespark i lokalopgøret mod Bochum og mistede to point som fik konsekvenser i opløbet om guldet sidste sæson. I Premier League har hver runde nærmest sin egen VAR-deklaration.

Og herhjemme har elitedommernes tavse formand, Michael Johansen, allerede været tvunget ud med beklagelser og undskyldninger denne sæson efter tre dommerfejl så store, at det rokker ved hele præmissen for at indføre VAR.

Her på Mediano bestræber vi os på at hæve os over de løsrevne øjebliksbilleder. Men det har været slemt efter sommerpausen.

Således kunne vores egen ekspert Steffen Dam ikke lade utilfredsheden ligge, da AGF’s sene straffespark mod Silkeborg blev dømt efter VAR havde flaget en hands-forseelse, der udtrykkeligt ikke skulle sanktioneres efter justeringer fra IFAB introduceret denne sommer.

Det er i lyset af den nuværende polemik interessant at tage en tur tilbage til coronaens skygge og lytte til de løfter, der blev stanget ud før den forsinkede sæsonstart i september 2020, hvor VAR blev indført.

”Det skal være klare og åbenlyse fejl. Clear and obvious. Hvis man kan diskutere det, så blander VAR sig i udgangspunktet ikke. Det vil sige, at vi skal have klart bevis. TV-billederne skal være entydige. Det skal ikke være sådan noget, hvor man kan sidde og diskutere det, alt efter hvilken farve trøje, man har på. Det skal være klart og åbenlyst, så alle kan se at der er sket en fejl.”

”Vi sætter barren rimelig højt, forstået på den måde, at vi ikke går ned og omdømmer kampen. Vi går ikke ned i petitesser for at gøre det en lille smule bedre,” lovede dommernes formand Michael Johansen over for Brøndby-fanmediet 3point.dk.

Læs hele interviewet fra 3 point.dk her

I samme interview omtaler Michael Johansen erfaringer fra udlandet, hvor der er brug for VAR-korrektioner i hver tredje kamp.

Det vil altså sige to VAR-kendelser hver spillerunde i Superligaen.

Når debatten bliver lidt hed, så er det jo lige præcis lækkert at kunne eliminere fornemmelser af uretfærdighed og sætte lidt tal på.

Dermed er vi kommet til det virkelige sigte med denne artikel. Indtil videre har vi kørt kvalifikationen… nu skal vi gennem selve Formel 1-løbet.

For Divisionsforeningen har faktisk på Superligaens egen hjemmeside opgjort antallet af VAR-kendelser siden systemet blev indført.

Mediano har kigget tallene efter i sømmene og går her hen over de større træk, men går også i dybden med små elementer, som kan være med til at påvirke opfattelsen af VAR ude på tilskuerpladserne eller bag tv-skærmene.

Først og fremmest er der rettesnoren med VAR-indgreb hver tredje kamp. Det vil give 64 indgreb på 32 runder.

217 VAR-indgreb -13 over målsætningen fordelt over 612 Superliga-kampe. Det vil vist være en barsk fortolkning at påstå, det ikke ligger inden for tolerancegrænsen. Skal der løftes et lille øjenbryn, så ligger den jomfruelige sæson, vi netop har taget hul på, tæt på et indgreb hver anden kamp. Og den udvikling er for langt fra målet.

Men lad os bare bruge Superligaens egne tal som belæg for at sige, at VAR-systemet rammer det antal kendelser, som det var ventet.

Skal substansen dissekeres yderligere, så bliver vi altså nødt til at dykke ned i de kendelser, som VAR er tilsigtet. Der er som bekendt fire tilfælde, hvor VAR kan komme i spil. Ved scoringer, straffespark, udvisninger og forveksling af spillere.

Det sidste punkt kan vi håndtere hurtigt. Der er ingen spillere, der har fået kort efter en forveksling opfanget af VAR.

På det mere alvorlige område, så er der heller ingen forseelser til rødt, der totalt er blevet overset. VAR er heller ikke hyppigt i brug til at omstøde udvisninger. OB oplevede to gange sidste sæson at spillere fik marchordre omstødt af VAR. Til gengæld bliver videodommerne oftere nødt til at opgradere advarsler til udvisninger, som det er sket for FC Midtjylland et par gange denne sæson.

Endnu er tallene så små, at de virker ubetydelige. Der har de seneste par sæsoner været 27 udvisninger hver sæson. Det er sådan cirka én udvisning hver spillerunde. Igen kan der hæftes et bekymret blik på de to indgreb denne sæson, hvor VAR altså har været en faktor i halvdelen af alle udvisninger. Men det er så tidligt i sæsonen, at ét enkelt kald påvirker billedet massivt.

Bortset fra den første sæson med VAR, hvor der faldt 39 udvisninger, så er det ikke til at se, at indførelsen af VAR har medført flere udvisninger. Faktisk er det oplagt at notere en vis nedgang i forhold til tiden med 14 hold i rækken, hvor der var 40-43 udvisninger fordelt på 36 runder og dermed en noget højere frekvens end nu.

Skal vi nærme os en objektiv tal-baseret årsag til at VAR er kommet i søgelyset, så giver de indledende øvelser her allerede en indikation. For VAR er et system, der stort set kun bringes i spil omkring mål og straffespark. 204 ud af 217 interventioner er faldet på de felter siden VAR blev introduceret i Superligaen. Det er mere end 93 procent.

Lad os derfor straks kaste os over det, og vi starter med straffesparkene.

Nu begynder tallene virkelig at blive så store at de har betydning og undskyld på forhånd til alle dem, der skal trækkes gennem matematiktimen i podcasten. Vi skal forsøge at gøre knapt så tørt.

Der er i VAR-perioden dømt 195 straffespark. 50 af dem er netto-VAR kendelser, hvis vi kan opfinde sådan et begreb. For VAR giver. Og VAR tager. Der er straffespark som bliver dømt på banen, men efterfølgende bliver de omstødt efter video-gennemsyn. VAR er forpligtet til at tjekke alle straffespark dømt af banedommeren, så det ligger i overenskomsten, at det vil tage livet af en del straffespark.

Siden indførelsen af VAR er 25 dømte straffespark blevet omstødt efter gennemsyn. Det sker altså én gang hver fjerde runde.

Til gengæld har video-review fundet 75 straffespark i samme periode. Det tal inkluderer 33 straffespark, som VAR fandt i den første sæson. Tilskriver vi det høje antal straffespark i den første sæson begynder-vanskeligheder og ser det som en ’outlier,’ så er der stadig VAR-dømt 42 straffespark på 70 runder siden.

Betydningen kan bagatelliseres. Det drejer sig om et straffespark hver anden runde de seneste par sæsoner, men det skal holdes op mod, at Superligaen ligger på et målsnit på 2,65 til 2,92, hvor hvert femte straffespark, der eksekveres, falder efter VAR-kald.

Det har haft indflydelse på antallet af straffespark, der dømmes, hvor der for ti sæsoner siden blev dømt ét straffespark i en spillerunde, så er tallet nu det dobbelte.

Da SønderjyskE vandt sølv i 2016 faldt, der 549 mål over de 33 runder, og der blev dømt 35 straffespark i sæsonens løb. Sidste sæson var der som bekendt kun 32 runder, hvor der faldt 528 mål… og 64 straffespark dømt.

Alle, der advokerer for, at der skal slås ned på ulovligt spil, vil naturligvis anføre, at VAR dermed virker lige præcis efter hensigten.

Silkeborgs cheftræner Kent Nielsen har til gengæld slået på, at fodbold på den facon bevæger sig frem mod et spil, hvor det handler om at skabe situationer i straffesparksfelterne, der kan sanktioneres, og dermed rører han ved diskussionen om, hvilket spil fodbold på topplan skal være i fremtiden.

Har man hørt tilstrækkeligt på FC Midtjyllands tidligere bestyrelsesformand, Rasmus Ankersens, remse om, at fodbold er et spil med få mål, hvor tilfældigheder kan betyde, at en klub ikke bliver belønnet for en god præstation, så virker udviklingen af stor betydning.

Der scores altså lige så mange mål som før VAR, men chancen for at få et straffespark er fordoblet.

Når VAR kommer i spotlyset så kan det også skyldes, at introduktionen af video-gennemsyn har skubbet til nogle strukturer.

Hvem husker ikke Thomas Thomasberg i clinch med Ståle Solbakken efter flere kampe, hvor Randers FC-træneren følte sig hårdt behandlet. Tudefjæs blev han kaldt.

Randers FC fik 13 straffespark i de seks sæsoner op til indførelsen af VAR… 210 kampe. Kronjyderne har fået 20 straffespark i 102 kampe efter introduktionen af VAR – dog kun seks af dem kaldt efter brug af VAR. Antallet af straffespark dømt mod Randers FC er også faldet, men billedet er ikke så markant – 15 i fire sæsoner før VAR, 11 efter.

FC Nordsjælland er faldet fra 20 tildelte straffespark i de tre sæsoner op til VAR og har fået 13 siden.

Men nok så opsigtvækkende er det at se på hvordan mønstrene omkring begåede straffespark har ændret sig.

Lige præcis denne opgørelse kan ikke krydstjekkes med Superligaens VAR-opgørelse, fordi det ikke fremgår af den, hvilke hold, der bliver sanktioneret efter VAR-kald. Det ville være interessant i denne sammenhæng.

Interessant er det imidlertid, at nogle af Superligaens mastodonter er blevet ramt af væsentligt flere straffe-kendelser efter indførelsen af VAR. Brøndby med 21 straffespark mod i 210 kampe før VAR. 21 idømte straffespark i 102 kampe med VAR. FC København, FC Midtjylland og AGF samme mønster.

Det betyder, at den øgede tendens til at dømme straffespark – som omtalt fordoblet med VAR – i særdeleshed bliver mærket af klubber, der også har de største fanskarer.

Især de omdiskuterede hands-straffespark gør disse kendelser til et varmt diskussionsemne, men set i VAR-sammenhæng er mål-afgørelser også en vigtig klump.

Netop målscoringer er et af de helt store ankepunkter, når kritikken mod VAR rejses. Lyngbys sene sejrsmål mod Randers FC endte nærmest som et stort antiklimaks, fordi et langvarigt tjek totalt fog luften ud af den spontane begejstring på tribunen.

Af tallene fra Superligaen fremgår det, at omkring 30 gange på en sæson er VAR med til at omgøre en scoring. Enten bliver et annulleret mål godkendt eller så findes der anledning til at annullere. Her har især de snævre offside-kendelser været i skudlinjen… selv når de har vist sig helt korrekte.

Det hægter sig igen op på den umiddelbare begejstring, der bliver holdt i tøjler.

Logikken tilsiger, at der ingen grund er til at lægge en dæmper på sejrsdansen. Rundt regnet 20 mål bliver der scoret hver spillerunde, og det er i store træk hver anden runde, at der bliver fundet anledning til at annullere et mål.

Tallene forklarer dermed ikke, hvorfor der er et problem med VAR-tjek af scoringer. Men lige præcis her er der værd at tage stadionoplevelsen med. For VAR tjekker enhver scoring.

Det betyder, at der er en forsinkelse, før bolden sættes i spil igen. Det skaber en uvished omkring enhver træffer, der kvæler euforien på lægterne.

Og lige præcis der, hvor logikken i tallene ikke underbygger kritikken af VAR, der træder det dysfunktionelle i forholdet mellem fodbolden og VAR frem.

Billede fra VAR-rummet og af det tekniske udstyr med tastatur, samt VAR-dommer under DBU og Divisionsforeningen VAR-præsentation tilbage i 2019. FOTO: Lars Rønbøg / FrontZoneSport via Getty Images.

Scorer dit hold 40 mål på en sæson, så vil du én, måske to gange opleve, at et mål bliver annulleret efter VAR-tjek. Som oftest vil det være efter helt objektivt korrekte kriterier. En offside, et frispark, en arm. Altså præcis det som blev efterspurgt – retfærdighed.

Men VAR er ved at udvikle sig til noget, der tager mere end det giver.

Første sæson med VAR blev 15 annullerede mål godkendt efter gennemsyn, mens 12 godkendte mål blev fjernet. Samtidig blev der fundet 33 straffespark. Blot seks dømte straffespark blev streget efter tjek.

Tegner vi den tendens op, så kan det hævdes, at VAR i debutsæsonen netto ’gav’ tre mål mere og 27 straffespark ekstra end tilfældet havde været uden.

Siden har VAR fjernet 27 mål mere end det har givet.

Og det store paradoks er selvfølgelig, at det ofte er helt indiskutabelt, hvad der foregår. Når AGF’s Thomas Kristensen kører en arm ind i masken af OB-keeper Martin Hansen, når han scorer efter en luftduel, så er det jo ikke til diskussion, at det skal ændres.

Da jeg var i starten af 20’erne havde jeg en sommer et job i Tivoli Friheden, hvor ejeren af forlystelserne gjorde det klart for os, at vores opførsel var afgørende for, hvilken oplevelse gæsterne tog hjem med: ’Har de én negativ oplevelse, så kræver det syv positive, ellers er det det dårlige, de fortæller om bag efter.’

Jeg har aldrig fået tjekket validiteten og teorien i det udsagn, men almindelig livserfaring siger mig, at det nok ikke er helt skævt, og emnet er velkendt i psykologien.

Og for VAR, så virker det til, at nogle af de samme træk er i spil. Det er et system der i perfekt balance vil virke til, at det tager mere fra fodbolden, end det giver, fordi negativiteten bare udløser stærkere reaktioner. Og det betyder, at glæden over større retfærdighed i kendelserne bliver trængt i baggrunden.

Tallene antyder omvendt, at Superligaens mindre hold bliver tilgodeset ved straffesparkskendelser når der er flere øjne på kampene, og det går ud over storholdene.

Omskriver jeg læren fra sommeren i Tivoli Friheden, så kunne man lave et fiktivt regnestykke, hvor det opfattes positivt, når VAR giver – det kan være et mål, et straffespark eller en udvisning. Omvendt vil det så stå i negativ-kolonnen, når der fjernes et mål, et straffespark eller et rødt kort.

Denne sæson har VAR givet ét mål (til FCK), men systemet har fjernet otte. Til gengæld er der fundet fire straffespark – og fjernet et. Samlet set giver dette totalt hjemmestrikkede VAR-regnskab -2.

Og det er det bedste bud på, hvad tallene siger om spørgsmålet… VAR! What is it good for?

Du har læst en artikel fra Mediano STORY.

Alle artikler er gratis og tilgængelige for alle på Mediano. Vi har revet betalingsmurene ned. Vi vil gerne bevise, at vi kan finansiere kvalitet ved vores model uden at lægge det bag en mur.

Vi indlæser dem, da en stor del af jer lyttere har efterlyst netop dette.

Vores model er vores partnere og Støt Mediano. Vi har lige nu 3.000 medlemmer, der betaler for noget, der gratis. Kom med i Støt Mediano, hvis du gerne vil bakke op om vores model.

Som medlem af Støt Mediano får du en række fordele. Men det vigtigste er, at vi har revet betalingsmurene ned – og det kan vi gøre på grund af Støt Mediano.

Fotos: Lars Rønbøg / FrontZoneSport via Getty Images