Mar 24

Mar 24 Mediano Story: Den skotske klippe i FCK-forsvaret

Mediano

Støt Mediano

I samklang med hans lille skotske hjemby Kirriemuir var 27-årige Scott McKenna på en Highway to Hell som udfrosset forsvarer i Nottingham Forest, før han pludselig fandt sin Ønskeø i form af FC København, der har givet ham troen på en åbningskamp ved EM-slutrunden tilbage. Men hvordan rykker man fra Premier League til den danske Superliga, og hvorfor har det været så godt, at han sagtens kunne se sig selv blive? Det kan du høre om i denne Mediano Story

AF THOMAS PYNDT

Mediano Story ligger eksklusivt i kanalen Støt Mediano.

Vi udgiver Mediano Story takket være Støt Mediano - bliv medlem her

Der var ikke noget overraskende i, at Mathias 'Zanka” Jørgensen i løbet af januar blev sat i forbindelse med sit tredje comeback i FC København. Den 33-årige forsvarer spillede ikke ret meget i Brentford, og hans gamle klub i Danmark havde alvorligt brug for en forsvarsforstærkning. For da klubben i slutningen af januar tog på træningslejr i Portugal, så det mere end skidt ud i det centrale forsvar.

Davit Khocholava havde længe døjet med en knæskade, og det samme gjaldt Nicolai Boilesen, der godt nok var vendt tilbage for en kort bemærkning, men ikke havde kunnet træne i løbet af januar måned. Så det lignede et centerforsvar med Denis Vavro og Kevin Diks og med unge Valdemar Lund som første- og eneste reserve, og det var selvfølgelig ikke nok til en tæt kamp om mesterskabet.

Så det blev til en forstærkning på falderebet af transfervinduets lukning, og helt som ventet blev det også i form af en Premier League-spiller. Men aftalen med 'Zanka’ faldt aldrig i hak, og i stedet endte det meget overraskende med en indlånt forsvarsreserve fra Nottingham Forest.

Men selv om Scott McKenna ikke havde været i nærheden af at starte en tællende fodboldkamp siden midten af september, så har den 27-årige skotte slået til med det samme, både som et stabilt, defensivt bolværk og som den rolige centerforsvarer, der også skal til for at gøre den mere iltre Vavro meget bedre. Så det har været en succes for FC København og for Scott McKenna, at han på den næstsidste dag i januar kastede sig ud i det ukendte. For han vidste ikke meget om Danmark, inden han kom hertil.

”Jeg vidste ikke ret meget, hvis jeg skal være ærlig. Jeg havde en hurtig snak i telefonen med manageren (Jacob Neestrup, red.), før jeg skrev under, og han gav mig et overblik over klubben og nogle af spillerne, og jeg fik en rigtig god fornemmelse med det samme, fordi han var så entusiastisk og talte så intenst om det. Det gav mig lyst til at blive en del af den sidste halvdel af sæsonen. Klubben vil selvfølgelig gerne opnå nogle store ting, og forhåbentlig kan jeg blive en del af det,” siger Scott McKenna, der også fik gode meldinger fra både kæresten og forskellige kammerater, der modsat ham selv havde tilbragt weekender i København med stor fornøjelse. For den ene gang den skotske forsvarer selv havde været i byen, havde det været i forbindelse med noget arbejde.

Danmark åbnede nemlig VM-kvalifikationen den 1. september 2021 med en hjemmekamp mod Skotland, hvor Scott McKenna spillede fra start, men blev skiftet ud i pausen, efter Daniel Wass og Joakim Mæhle havde sørget for, at Parken og nationen red videre på EM-bølgen med et par scoringer.

”Jeg kan huske, at stemningen var virkelig god, og det sagde jeg også til manageren, før jeg skrev under. Så sagde han, at hvis jeg syntes, at det var en god stemning til en landskamp, så skulle jeg bare vente til, jeg mødte FCK-tilhængerne. Og det var rigtigt. Stemningen var god den aften, men når vi har en hjemmekamp, og stadion er udsolgt, som det plejer at være, så er det 10 gange bedre. Vi spillede mod FC Nordsjælland en mandag aften, og der kom 30.000 tilskuere, det var utroligt.”

”Men jeg nød virkelig den landskamp mod Danmark i forhold til oplevelsen og tilhængerne, selv om jeg selvfølgelig ikke brød mig ret meget om resultatet,” siger den skotske forsvarer, der også hurtigt faldt til i sin nye klub.

For han mellemlandede kun lige i København for at skrive lejeaftalen for resten af sæsonen under, før han tog videre til Portugal og tilbragte 10 dage med sine nye holdkammerater på træningslejr, hvilket var en perfekt introduktion til et nyt fodboldliv. Og vel hjemme igen blev han hurtigt installeret med bolig, bil og bankkonto.

”Nu er jeg også begyndt at kunne finde lidt rundt, og jeg har været inde i centrum nogle gange, men jeg er her først og fremmest for at spille fodbold. Jeg fokuserer på at komme til træning, gøre mit arbejde og så tage hjem og hvile, så jeg er klar til den næste dag. Så fodbolden kommer først, og hvis vi så har en fridag eller to, prøver jeg at komme ind og kigge lidt nærmere på København,” som skotten beskriver det nye liv.

Fodbolden kom også hurtigt, for 14 dage efter han skrev under med FCK, var der Champions League 1/8-finale i Parken mod en modstander, som Scott McKenna havde været oppe imod før i form af Manchester City. Og Champions League var også grunden til, at han kendte FC Copenhagen meget bedre end København, for hjemme i England havde han fulgt gruppekampene mod Manchester United, Galatasaray og Bayern München.

Men nu var det altså ham selv, der pludselig stod i en hvid trøje, mens Champions League-hymnen spillede over byen. Og selv om modstanderen var kendt, var det stadig en stor oplevelse.

”Alle børn, der vokser op – og specielt i Skotland – drømmer om at spille i Premier League og at komme på landsholdet og til sidst også at spille i Champions League, for det er en turnering, som de fleste spillere gerne vil prøve at være med i, men det er bare ikke særlig tit, at man får muligheden for det,” siger Scott McKenna og fortsætter:

”Der er mange meget succesfulde spillere, der aldrig har spillet i Champions League, så jeg føler mig meget taknemmelig for, at jeg fik den mulighed, og jeg håber også, at det ikke bliver den sidste gang, men man ved aldrig med fodbold. Der er ingen garanti for, at man får den mulighed igen, så jeg nød det virkelig, selv om det var ærgerligt, at vi lukkede mål ind på nogle dårlige tidspunkter i begge kampe – sidst i 1. halvleg i begge opgør og i det 93. minut i Parken.”

”Men vi gjorde det stadig fornuftigt, selv om det kunne have været endnu bedre, hvis vi havde haft en smule mere koncentration i nogle afgørende øjeblikke. For vi scorede to fantastiske mål, specielt på udebane, og da vi fik det mål, spillede vi noget fin fodbold. Efter pausen havde vi også et par rimelige chancer, og på den rigtige dag scorer man på en eller to af dem, og så er der pludselig nogle helt andre muligheder,” siger skotten, der spillede fuld tid i begge 1/8-finaler og trods alt kunne glæde sig over, at det gik bedre end det ene møde, han nåede mod Manchester City i Premier League-regi. Det tabte Forest nemlig med 6-0.

”Ja, men det var også nogle helt andre omstændigheder, der gør det svært at sammenligne. Vi var lige rykket op og var ikke kommet helt op i tempo endnu, mens FCK har masser af europæisk erfaring, så de ved, hvordan holdet skal sættes op, og hvordan det føles at spille de kampe,” som forsvareren siger.

Scott McKenna i kamp med Rico Lewis på Etihad. Foto: Jan Kruger/Getty Images

Men hvordan tror han, at FCK ville klare sig, hvis de pludselig blev flyttet over i Premier League?

”Det er svært at vurdere. Hvis man laver et par gode resultater i en Champions League-gruppe med seks kampe, kan det være nok til at gå videre, mens Premier League er 38 kampe. Og sidste sæson rykkede Leicester ned. Southampton rykkede ned. Rigtig gode hold rykkede ned.”

”Men FCK har også et rigtig godt hold og kan give de fleste hold en god kamp. Det ville bare kræve, at tilhængerne skulle acceptere en anden spillestil, hvor vi ikke dominerede på bolden så meget og ikke kunne stå lige så højt på banen. For i Premier League kan de bedste hold sagtens lade dig stå med bolden, og så er de pludselig over dig i løbet af et par sekunder,” siger Scott McKenna.

Det tog tid for Nottingham Forest at vænne sig til, og der er blevet tabt mange kampe, mens situationen er noget anderledes i København. For i skrivende stund har skotten spillet fem kampe i Superligaen og kun opgøret ude mod FC Midtjylland var en skuffelse, da den endte med 2-0 til hjemmeholdet. Men de andre fire kampe er vundet, uden at der er gået mål ind på hans nye hold.

”Selv om det var skuffende mod Midtjylland, har det været en meget positiv start og en rigtig god oplevelse indtil videre. Nu bliver rækken delt, så vi kommer til at spille to kampe hver mod de øvrige hold i top seks, og det bliver selvfølgelig afgørende kampe for, hvordan sæsonen kommer til at falde ud. Men det er vi mere end klar til, og som spiller er det de kampe, man gerne vil spille. Kampe med et pres, der kan føre dig videre frem mod succes og titler,” siger Scott McKenna med et par nyslåede hudafskrabninger på knæet efter dagens træning.

Statuerne i Kirriemuir

Den slags havde han også mange af, da han voksede op i Kirriemuir i det østlige Skotland, for fodbolden fyldte i familien – hans far Ian spillede over 50 kampe for Forfar Athletic, og længere ude i familien kunne man også finde den gamle landsholds- og Tottenham-angriber Alan Gilzean – og fodbolden fyldte selvfølgelig også i den lille Scott. Men hvad er Kirriemuir for et sted?

”Det er en lille by, hvor der ikke bor ret mange mennesker, men det var der, jeg voksede op og brugte de første 16 år af mit liv. Jeg gik i skole der og spillede fodbold der. Det er bare en lille by, hvor alle kender alle. Der sker ikke så meget, men hele min familie bor der stadig, så når jeg tager hjem, så besøger jeg dem der. Og der er mange mennesker i byen, der har støttet mig gennem årene og fulgt min karriere, skrevet beskeder til mig om, at de har set kampen og til lykke med sejren og så videre. Så selv om det ikke er nogen stor by, har jeg fået masser af støtte fra de mennesker, der bor der,” siger Scott McKenna og underspiller sin fødeby ganske betragteligt.

For selv om der godt nok kun bor 6.000 mennesker i Kirriemuir, så står der også to statuer i byen, hvilket må siges at være ganske usædvanligt for så lille et sted. Men forfatteren J.M Berrie blev født og er begravet der, så der er selvfølgelig en statue af hans absolutte litterære hovedperson Peter Pan i Kirriemuir, mens man ligeledes ærer den tidligere AC/DC-forsanger Bon Scott, der også blev født i byen, men emigrerede til Australien med sin familie, da han var seks år gammel.

”Bon Scott-statuen står nede for enden af bakken i nærheden af en af parkeringspladserne, og en gang om året bliver der holdt en musikfestival, der hedder Bonfest, hvor folk kommer fra hele Storbritannien og camperer og fylder pubberne. Det er en fantastisk weekend for hele byen.”

”Jeg mener også, at der kommer en vej i noget af det nye byggeri, der bliver opkaldt efter ham, så det er helt sikkert noget, som byen holder fast på og er stolt af. Det er nu ikke så mange år siden, at Bon Scott-statuen kom op, men Peter Pan-statuen har været der, fra før jeg blev født. Så det var den mest berømte, da jeg voksede op, og der er også J.M. Berries fødehjem, der er et museum nu,” siger Scott McKenna.

Men for ham handlede det hele om fodbold dengang, og allerede som 11-årig var det tydeligt, at han var bedre end det, man kunne få i Kirriemuir. Men selv om den lille by ligger lige nord for Dundee, endte han alligevel med at spille for akademiet ovre i Aberdeen.

”Jeg prøvetrænede i både Dundee og Aberdeen, og min far syntes, at Aberdeen havde bedre faciliteter og infrastruktur, og når jeg nu sidder her, så må jeg jo sige, at det var den rigtige beslutning. Man ved jo aldrig, hvordan tingene var gået, hvis jeg var startet i en anden klub, men den måde min karriere har udviklet sig på, først på akademiet i Aberdeen og så på lån et par gange, før jeg fik en fast plads på førsteholdet og så blev solgt videre, kunne ikke have været meget bedre,” siger Scott McKenna og smiler, da det danske islæt i klubben bliver bragt op.

For Ebbe Skovdahl var manager i Aberdeen fra 1999 til 2003.

”Ja, ham har jeg helt sikkert hørt om. Der bliver stadig fortalt historier om ham i klubben, så han bliver stadig husket, selv om det var før min tid,” siger Scott McKenna, der altså aldrig mødte den danske manager og heller ikke er stødt ind i den absolut største fodboldlegende fra Aberdeen i form af manageren, der fra 1978 til 1986 væltede dominerende Celtic og Rangers af pinden, vandt tre mesterskaber, fire pokaltitler og en Europa Cup for pokalvindere, før han rejste til Manchester United og blev til Sir Alex Ferguson.

”Uanset hvor man går på anlægget deroppe, så er væggene fulde af historier med billeder af de bedrifter, klubben har leveret, og Sir Alex var selvfølgelig en stor del af det med resultaterne i Europa Cuppen blandt andet,” siger Scott McKenna og fortsætter:

”Jeg har aldrig mødt ham, men Willie Miller og Alex McLeish var begge centerforsvarere på hans Aberdeen-hold, og jeg var så heldig, at Willie Miller var en del af akademiet i en periode, mens jeg var der, så jeg kom til at arbejde med ham, og da jeg debuterede på det skotske landshold, var det Alex McLeish, der var landstræner. Så jeg gik fra at være en ung knægt, der skrev under på en kontrakt og gik gennem gangene med alle billederne til at møde nogle af spillerne og få lov til at arbejde med dem. Det var et privilegium.”

”Så historien var på væggene, men den var der også med de folk, der var i klubben, og det satte sig også i mig. Historierne om fortidens bedrifter. Og selv om det vil være svært for Aberdeen at gentage de succeser igen, det er svært at konkurrere, når man ser på den økonomi, som Celtic og Rangers har, så kan man se på de finaler og semifinaler, som Aberdeen har nået i de seneste 10-12 år, for det viser, at den DNA stadig er i klubben. Tilhængerne forventer, at man kan være med til at kæmpe om titler og trofæer,” siger den tidligere Aberdeen-forsvarer, der nåede 118 kampe for klubben fra 2015 til 2020 og var fast mand i de sidste tre sæsoner.

Scott McKenna i kamp for Aberdeen mod Callum McGregor på Celtic Park. Foto: Ross Parker/Getty Images

”Jeg var en ung spiller, der røg ud på lån nogle gange, og så lykkedes det mig at komme på holdet og spille hver uge. Jeg var så heldig at spille med i nogle pokalsemifinaler og også en enkelt finale, og selv om vi ikke vandt noget, så var det en stor oplevelse at spille mod Celtic foran 50.000 tilskuere på Hampden.”

”Og så var der også en kvalifikationsrunde til Europa League, hvor vi spillede mod Burnley. Vi spillede 1-1 hjemme, men lukkede først udligningen ind til allersidst, så vi var bedst i det meste af kampen. Så tog vi til Turf Moor, der var et svært sted at møde et Sean Dyche-hold, men vi kæmpede rigtig godt, og de slog os først i den forlængede spilletid. Det var en stor oplevelse for mig at møde Premier League-spillere, og det var stort at gøre det sammen med nogle gutter, som jeg havde spillet sammen med op igennem akademiet. Vi havde en rigtig god gruppe, og jeg fik mange venner gennem min tid på akademiet i Aberdeen,” siger Scott McKenna om to store kampe i 2018.

En kamp til 1,5 milliarder kroner

De kampe betød også, at der blev lagt mærke til den dengang 21-årige forsvarer nede i England, og kort før sommerens transfervindue lukkede, lagde Aston Villa, der lige havde købt skotske John McGinn, et bud på 60 millioner kroner for McKenna. Det var mange penge, det var en stor klub, men Aberdeen sagde nej.

”Jeg var da frustreret over, at jeg ikke fik lov til at skifte, og mit spil blev også ramt af det. Når jeg kigger tilbage, kan jeg godt se, at det var sværere, end jeg måske troede, at det var på det tidspunkt. Man siger til sig selv, at man er okay, og at man håndterer tingene, men når man har den slags spekulationer uden for den daglige fodbold, så kan det være svært at koncentrere sig så meget, som man skal.”

”Men jeg føler stadig, at jeg har været heldig med den måde, tingene er gået på. Jeg ville ikke ændre noget, hvis jeg kunne. Jeg kunne være taget til Aston Villa, og så havde det måske ikke været det rigtige tidspunkt, og måske var jeg ikke kommet på holdet, og så var rejsen pludselig gået et andet sted hen.”

”Men så kom Nottingham Forest et par sæsoner senere, deres tilbud blev accepteret, og så kom jeg på en anden rejse,” siger Scott McKenna, der skiftede ned i den engelske Championship, hvor den gamle storklub betalte 24,5 millioner kroner for den talentfulde forsvarer.

”Den første sæson var svær, jeg mener, at vi sluttede som nummer 17, og vi havde det også svært i starten af den næste sæson, hvor vi kun vandt én kamp af de første otte. Men så ramte vi otte-ni fantastiske måneder.”

”Vi fik den første sejr, og vi fik en ny manager, og så fik vi bare en masse selvtillid, der også hænger sammen med den måde, som The Championship er skruet sammen på. Man spiller tre kampe om ugen et par gange om måneden, så man kan pludselig få ni point på en uge, og så begynder man at rykke på sig i tabellen,” fortæller Scott McKenna og fortsætter:

”En af de ting, som den nye manager Steve Cooper gjorde, var hele tiden at give os små mål, der lå tæt på, og vi blev ved med at nå det ene efter det andet, så uden vi nærmest opdagede det, lå vi pludselig tæt på en automatisk oprykning med tre kampe tilbage. Det skete så ikke, men det var stadig en fantastisk bedrift, at vi nåede med i playoffs, og der kan alt jo ske.”

”Jeg mener, at vi endte i straffespark mod Sheffield United i semifinalen – jeg kan faktisk ikke rigtig huske det, det står lidt tåget alt sammen – og så finalen... Der var så meget pres på, for man vidste, hvor meget det betød for klubben og for tilhængerne. Nottingham Forest og City Ground er en klub og et stadion, der fortjener at være i Premier League, og heldigvis lykkedes det os i løbet af sæsonen at få tilhængerne til at drømme om det igen.”

”Vi kunne have solgt billetter nok til at fylde Wembley to gange, men vi vandt 1-0, og så var det ligegyldigt, hvordan kampen var. Det vigtigste var, at klubben var tilbage i Premier League for første gang i 22 år,” siger forsvareren om den mest lukrative kamp i fodboldens verden.

Huddersfields Levi Colwill tackler Scott McKenna i den store oprykningsfinale på Wembley i 2022. Foto: NurPhoto/Getty Images

For vinderen af 2022-finalen mod Huddersfield sikrede sig indtægter på 170 millioner pund (1,5 milliarder kroner) for oprykningen til den bedste række.

”Og dagen efter vendte vi tilbage til Nottingham, og tusindvis af mennesker mødte op for at se trofæet og se os på balkonen. Det var et par fantastiske dage,” siger Scott McKenna om kulminationen på de første to sæsoner i den gamle storklub ved Trent-floden.

Han missede kun én kamp i oprykningssæsonen, og tilhængerne kårede ham endda også til sæsonens bedste spiller som del af en meget britisk trebackkæde med Steve Cook og Joe Worrall.

”Vi var mange spillere på det Championship-hold, der var i den samme livssituation, og vi boede i Nottingham, der ikke er så stor en by, og hvor der derfor heller ikke er så mange steder at tage hen, så vi brugte meget tid sammen og drak kaffe og spiste sammen, og det hjalp helt sikkert på holdånden,” siger forsvareren om et fantastisk fodboldår – måske ligefrem hans bedste tid i fodboldkarrieren eller var det mødet med den forjættede Premier League?

”Hvis man tager dem hver for sig, så var det første gang, at jeg oplevede at gå ind til en kamp, uanset om det var på hjemme- eller udebane, og kigge mine medspillere i øjnene med en fornemmelse af, at vi vinder i dag. Vi havde bare den tro på tingene, vi havde spillere i absolut topform, og der var ingen, der kunne stoppe dem, en fremragende trup, en stærk manager. Vi vidste, at vi skulle arbejde hårdt for det, men vi vidste også, at vi ville vinde, for vi havde så meget selvtillid.”

”På den anden side er der så Premier League, hvor man ankommer til stadions, som man plejer at se på Match of the Day 22.30 en lørdag aften. Så man har set holdene og deres hjemmebaner, og man har set spillerne i Champions League, og nu skulle man så forsøge at stoppe dem. Så det var to helt forskellige oplevelser, men jeg er glad for, at jeg har prøvet begge dele.”

”Det er bare svært at opbygge selvtillid i Premier League, for det er så svært at vinde to kampe i træk. Så man må trække på noget andet. Jeg kan huske, at vi spillede 0-0 i Brighton, og selv om kampen ikke var særlig god, og vi heller ikke spillede særlig godt, så stod vi sammen, og efter kampen havde vi en fornemmelse af, at det var et resultat, som vi ville kunne tage en masse tro og selvtillid med ud af. Og at overleve den første sæson i Premier League er en kæmpe bedrift. Det sker ikke så tit endda. Sidste år var så undtagelsen, fordi alle tre hold blev oppe, men for os var det en succes at blive oppe,” siger Scott McKenna.

Men succesen havde også en pris – i hvert fald for de spillere, der skaffede Nottingham Forest oprykning fra The Championship. Hvis man tager den første Premier League-kamp tilbage oppe i Newcastle i august 2022 og sammenligner opstillingen med den trup, der er i Forest i dag, så er der kun fire spillere fra det 2-0 nederlag på St. James' Park, der stadig er at finde i klubben. Og de fire kom alle sammen til, efter oprykningen var sikret.

”Ja, der har været meget udskiftning. Ryan Yates var så skadet den dag i Newcastle, og han er nok den eneste, der er tilbage fra vores oprykningskamp på Wembley,” siger McKenna om en vild udvikling med bunker af transfers.

Men hvad tænker han om sådan en udvikling. Er det godt eller skidt for fodbolden, for Nottingham Forest?

”Forskellige klubber arbejder på forskellige måder, og i sidste ende vil Nottingham Forest sige, at det var en succes, for de blev i Premier League. Så kan der være nogle spillere, der synes, at de er blevet behandlet urimeligt, eller at de skulle have haft flere muligheder, men fodbold er ikke fair på den måde. Fodbold handler om at blive bedre og få så gode resultater som muligt.”

”Så har managere, trænere og ejere forskellige ideer om, hvordan man opfylder de mål, og i Forest følte man, at man havde brug for at få en masse nye spillere. Det fik man, og man overlevede, så det var en succes for dem. Og så må vi vente at se, om det så også holder på langt sigt. Men der er ikke en rigtig og en forkert måde,” siger Scott McKenna, før det blev afgjort, at Nottingham Forest fik fire minuspoint i den igangværende sæson for at have overtrådt Premier Leagues regler om økonomiske underskud.

Men på banen gik det altså godt, og det lykkedes at genopbygge en holdånd i truppen, så alle kæmpede for det samme mål. Scott McKenna nåede selv 20 kampe i den første sæson i Premier League på grund af først en fiberskade og siden et brækket kraveben, men det var rigeligt til at få en fornemmelse af udfordringerne ved at skulle håndtere angriberne i den bedste række.

”Den angriber, jeg havde de største problemer med, var nok Aleksandar Mitrovic fra Fulham. Jeg hadede at spille mod Mitrovic, og jeg spillede også mod ham i Championship. Han var bare en håndfuld, når det gjaldt fysisk styrke og kampen om at komme først til et indlæg i feltet. Og hvis man sparkede ham, så sparkede han bare endnu hårdere tilbage,” husker den tidligere Forest-forsvarer og fortsætter:

”Men der er så mange gode angribere, og de er så forskellige. Nogen af dem er nærmest ikke i nærheden af en i det meste af en kamp. Haaland kan være helt anonym, og så har han alligevel scoret et hattrick på en halvleg. Det er forskellen på Championship og Premier League.”

”Og når Marcus Rashford kommer sprintende ned mod en, så ved man, at der kun er én ting, der må komme forbi, og det er enten bolden eller ham. Ikke begge dele. Måske kan man få fat på bolden eller også må man lave et frispark på ham.”

”Men der er så mange kloge managere og kloge spillere i Premier League, at hver eneste kamp er svær, og hver eneste kamp er en udfordring,” siger Scott McKenna, der dog var i stand til at løfte de fleste af de udfordringer, der blev kastet hans vej.

Så da den næste sæson begyndte, og det brækkede kraveben var helet, var han tilbage i startopstillingen i de første fem kampe, men efter 1-1 hjemme mod Burnley den 18. september var det pludselig slut. Der var opstået uenighed mellem klubben og hans agent om forlængelsen af den kontrakt, der udløber i sommeren 2024, og så røg McKenna helt uden for truppen.

”Sådan er fodbold. Vi havde fået en fin start med syv point i de første fem kampe, og så er det op til klubben at tage de beslutninger. De ville spille med nogen, som de kunne regne med ville være der i længere tid, og det er sådan, det er. Det forstår jeg godt. Det var ikke altid lige nemt, men nu er jeg her og nyder min fodbold igen.”

”Sådan er en fodboldkarriere. Den kan ikke bare gå opad hele tiden. Der vil være skuffelser undervejs, men jeg trænede så godt, jeg kunne hver eneste dag, uanset om det var med holdet, eller om jeg var alene, så jeg var klar, hvis der pludselig opstod en mulighed.”

”Det var selvfølgelig ikke nemt at skulle spille den første kamp mod Manchester City efter ikke at have spillet en gældende kamp i fem måneder, men nu har vi spillet syv kampe, og jeg har spillet hvert et minut, så jeg har ikke noget at brokke mig over,” siger forsvareren, der stadig følger med i sin gamle liga i det engelske.

For Danmark er et smørhul, hvad angår antallet af Premier League-kampe, der bliver vist, så han holder øje med Nottingham Forest, med Aberdeen og fodboldverdenen generelt.

”Jeg elsker fodbold, så jeg følger med og kan godt have computeren, iPad'en og fjernsynet i gang samtidig, så jeg kan følge med i tre kampe på en gang,” som han beskriver det.

Men når han så sidder der med Premier League på skærmene, må han vel også drømme sig tilbage igen?

”Det er en af de ligaer i verden, der er mest opmærksomhed omkring. Hver kamp er nærmere en begivenhed end en fodboldkamp. De spillere, man skal op imod, stadions, tilhængerne, forhistorien. Men ja, på et eller andet tidspunkt vil jeg gerne opleve det igen, men det er ikke givet, at det vil ske.”

”Hvis der kommer en mulighed, og det er den rigtige mulighed for mig på det rigtige tidspunkt, vil jeg ikke være modstander af at vende tilbage, men hvis min fremtid ligger et andet sted, vil jeg også være glad for det. Jeg har fået muligheden for at spille i Premier League, jeg har spillet 25 kampe, og jeg føler mig meget heldig, at jeg har opnået det, så hvis jeg får muligheden for at lægge flere kampe til det tal, så er det godt. Hvis ikke, hvis jeg kommer til at spille i andre lande som Danmark eller et andet sted, så er det også fint.”

”I min alder er det vigtigste for mig at spille fodbold og at nyde at spille fodbold. Det er jeg blevet klar over efter de seneste måneder, hvor jeg ikke spillede,” siger Scott McKenna.

Så efter mindre end to måneder i Danmark er det altså ikke utænkeligt, at han kunne fortsætte i Superligaen i stedet for Premier League, hvilket vel også må være en overraskelse for en mand, der for kort tid siden kendte meget lidt til København og ingen ting til Superligaen.

”Jeg tror, at folk glemmer, at jeg kommer fra Skotland, og at jeg har spillet tre sæsoner i en liga, der minder meget om den her,” siger Scott McKenna og fortsætter:

”Og det var en liga, hvor det altid var Celtic og Rangers, der kæmpede om mesterskabet. Så nu er det rart at være med til at kæmpe om et mesterskab, også i stedet for at skulle se overlevelse som en succes, som det var i Nottingham Forest.”

”Jeg vil bare prøve at udvikle mig her i kampene hen over foråret, og forhåbentlig kan vi vinde Superligaen, og så må vi se, hvad der sker. Men jeg ville ikke være imod at blive her. Det er ikke sådan, at jeg skal tilbage til England. Nu spiller vi sæsonen færdig, og så må vi se på, hvilke muligheder, der er. Og det er jo heller ikke op til mig. Det er også et spørgsmål, om klubben vil beholde mig,” siger skotten med den faste spilletid i FC Københavns forsvar.

Drømmen om EM

Det med de mange minutter er heller ikke uvæsentligt for Scott McKenna, for Skotland har kvalificeret sig til EM-slutrunden i Tyskland til sommer, som de oven i købet skal være med til at åbne mod værterne på Allianz Arena i München, og der er kamp om de centrale forsvarspladser på det skotske landshold.

”Det er meget spændende, og jeg håber, at jeg bliver en del af truppen. Det kommer meget til at afhænge af, hvordan jeg spiller fra nu af og til slutningen af sæsonen. Men jeg var heldig nok at være en del af truppen til det sidste EM, og det har gjort alle endnu mere sultne på at opleve det igen og forhåbentlig også gøre det bedre end sidste gang.”

”Og når man ser på nogle af de resultater, vi leverede i kvalifikationen, har det givet alle en tro på, at vi kan tage til Tyskland og få noget succes i modsætning til sidste gang, hvor følelsen mere var, at vi kom med, og så var det det. Vi fik aldrig vist verden, hvor gode vi var. Så forhåbentlig vil vi se bedre ud denne gang, og man kan jo ikke få en bedre mulighed for at vise, hvad vi kan som hold end at spille åbningskamp mod værtsnationen,” siger Scott McKenna med en tanke på sejre hjemme over Spanien og ude over Ståle Solbakkens Norge, der var med til at sikre en direkte kvalifikation til en EM-gruppe, der udover Tyskland også tæller Ungarn og Schweiz.

Så efter mange magre år gennem hele Scott McKennas levetid – han blev født i november 1996 og var halvandet år, da Skotland var med ved VM i Frankrig, hvorefter der så skulle gå 23 år før den næste deltagelse ved EM i 2021 – har Skotland nu kvalificeret sig til to af de seneste tre slutrunder.

”Vi var tæt på flere gange, men snublede så i playoff eller også leverede vi nogle store resultater for så at tabe de kampe, vi burde have kunnet vinde. Så det var stort at være en del af den trup, der endelig kom med til en slutrunde.”

”Steve Clarke har virkelig gjort en forskel som landstæner. Før i tiden vidste man aldrig, hvordan truppen ville se ud, fordi folk ville melde fra, men nu er der nærmest en klubkultur omkring landsholdet, fordi vi har haft den samme gruppe i et stykke tid. Vi har været meget stabile, og det har været med til at skaffe os så langt,” siger centerforsvareren, der stod noteret for 33 landskampe for Skotland ved denne artikels lukning.

Og han var altså en del af truppen, da Skotland slukkede 23 års slutrundetørke med EM i 2021, der bare ikke gik så godt. Det blev kun til et enkelt point med 0-0 på Wembley mod England, mens man til gengæld tabte begge kampe hjemme på Hampden Park med 2-0 til Tjekkiet og 3-1 til Kroatien, hvor McKenna kom ind efter en god halv time af kampen.

Scott McKenna ser gult efter en tackling på den slagne Bruno Petkovic i EM-kampen mod Kroatien på Hampden Park i Glasgow. Foto: Craig Williamson/Getty Images

Det var en oplevelse, men resultatmæssigt var det en skuffelse, der nu også er ganske klassisk for Skotland. Indbyggermæssigt er Skotland på størrelse med Danmark, men trods deltagelse i 11 slutrunder er det aldrig lykkedes at gå videre fra et indledende gruppespil. Det er blevet til seks sejre og 17 nederlag i de i alt 32 slutrundekampe, og selv om man stillede stærkt med store profiler fra den bedste engelske række ved både VM i 1978 og 1986, er det gået galt hver gang.

Men hvad så med EM i Tyskland? Profilerne er på plads med Premier League-spillere som Andrew Robertson, Scott McTominay og John McGinn, og forventningerne er det samme.

”Jeg er sikker på, at tilhængerne vil rejse til Tyskland med en tanke om, at vi kan vinde det hele,” siger Scott McKenna og fortsætter:

”Men de har haft en hård tid i de seneste 15-20 år, så forhåbentlig har vi givet dem mulighed for at drømme igen. Nu kan de i hvert fald komme til slutrunde og have det sjovt, og så kan vi forhåbentlig også gøre det godt på banen. Vi vil i hvert fald gøre vores for at give dem en rejse, som de og vi kan være stolte over,” siger den skotske centerforsvarer.

Men først handler det om 10 afgørende kampe med FC København i den danske Superliga, hvor hver runde byder på nye oplevelser for den 27-årige McKenna. Næste gang gælder det således hans første derby mod Brøndby...