Analyse: Superligaens brug af akademi-spillere - del 2

Sponsoreret indhold: Eye4talents artikelrække om akademispillernes indsats i dansk fodbold fortsætter med den anden artikel i rækken. Denne gang er der fokus på præstationsniveauer.

AF EYE4TALENT

Den følgende artikel er produceret og afsendt af vores partner, eye4talent. Derfor står der også 'sponsoreret indhold' på artiklen. Oplysninger i artiklen er tilvejebragt af eye4talent. Lær mere om dem her 

Læs mere om sponsoreret indhold nederst i artiklen

***

Vi har i del 1 givet et overblik over brugen af akademispillere i Superligaen og vil i denne artikel fokusere på den præstation, akademispillerne leverer. Vi vil forsøge at give et svar på hvilken præstation de leverer i forhold til de øvrige spillere i Superligaen. Derudover giver vi et indblik i hvordan en akademispillers præstation udvikler sig og hvilket niveau en spiller skal nå for at kunne spille i en anden europæisk liga.

For at kunne vurdere spillernes præstationer vil vi bruge data fra analysefirmaet InStatscout, som anvendes af en meget stor del af de europæiske klubber til at sammenligne og analysere spillere i deres scouting- og rekrutteringsproces. De har mere end 200 analytikere ansat i deres dataindsamling.

InStatscout har udviklet et i branchen anerkendt mål for kvaliteten af spillernes præstation kaldet InStat-indekset. De har med det formål at koge præstationer ned til ét tal, lavet en model for at opsummere præstationer af spillere i hele verden. Indekset udregnes ud fra flere parametre. En spillers indeks er udregnet på baggrund af en række parametre. Først kigges der på spillerens præstation og aktioner, og dertil kigger man også på kampens niveau, spillerens præstation sammenlignet med øvrige spillere på samme position i hele verden, og så spillerens præstation sammenlignet med de øvrige spillere på banen i samme kamp (altså deres bidrag til kampens resultat).

Efter hver kamp opdateres spillerens samlede karakter – hvori vi har taget udgangspunkt i denne artikels data – som sammenfattes af de seneste to sæsoner – altså 70-75 kampe, men man kan også lave udtræk der gælder for de seneste 20 kampe af gangen.

Derved får man en kompleks algoritme, der forsyner os med ét tal, der opsummerer spillernes præstationer i enkelte kampe og over en hel sæson. Du kan læse mere om InStat her.

Nedenfor ses verdens top-20, som den tager sig ud i InStat-sammenhæng

Der er selvfølgeligt mange meninger om, hvem der er den bedste i verden og hvad der er op og ned i de ovenstående vurderinger.  Ifølge InStat-indekset så præsterer Neymar på det højeste niveau målt over en periode for indeværende sæson og seneste sæson, som beskrevet ovenfor.

Til sammenligning kan vi så se på de bedste spillere i Superligaen ifølge Instat-indekset:

Det ses her, at InStat-Indekset (ISI), som er udregnet over 70-75 kampe fra indeværende sæson og forrige sæson, giver ovenstående værdier til de listede spillere, som dermed vurderes til de bedst præsterende spillere i de to kategorier.

Da vi har stor interesse i at følge den seneste præstationsudvikling, hvilket er væsentligt især for yngre spillere, der stadig er i en udviklingsfase, har vi ligeledes anført spillernes gennemsnitlige præstationsniveau for de seneste 20 kampe (ISI 20).

Her ses det blandt andet at Karlo Bartolec fra FCN er den bedste nu spillende i ligaen ifølge ISI 20 med en værdi på 282 og at Mikkel Duelund ligeledes udvikler sit præstationsniveau markant og de sidste 20 kampe har præsteret til 279 (i de Sidste 10 kampe har Duelund præsteret til 287).

Vi har taget Alexander Sørloth og Emiliano Marcondes med i oversigten for at give et billede af deres præstationsniveau i deres seneste 20 kampe. Det niveau ligger noget over deres langsigtede InStat-ndeks og det siger noget om at spillere kan udvikle deres præstationsniveau ganske markant i 6-12 måneders-sigtet.

Her er tallene illustreret i et diagram og viser tydeligt at nogle spillere har en nedadgående præstationsudvikling (Peter Ankersen, Zeca) mens andre har en stabil periode (Mukhtar, Nørgaard, Pedersen, Gammelby og Onuachu) og så Bartolec, Duelund og Jensen som altså har en opadgående præstationsudvikling lige nu.

Niveauet i de europæiske ligaer 

For at give det fulde indblik i, hvordan InStat vurderer præstationsniveauer har vi lavet en oversigt over niveauet i de forskellige europæiske ligaer:

Her kan det ses, at det gennemsnitlige præstationsniveau i Superligaen er 233, hvilket er marginalt højre end Allsvenskan og Elitserien i Norge.

Tallene fra indekset kan vi bruge til at kigge på det forventelige spillerniveau i Superligaen, og dermed også sammenligne med de øvrige ligaer, vi kigger imod, omkring os.

Her ser vi blandt andet – repræsenteret ved farveskift – de fremhævede europæiske ligaer som kategoriseret i fire forskelllige grupper. Premier League er i toppen af hierakiet med den bedste franske, tyske spanske og italienske liga lige efter sig. Herefter ser vi en mellemgruppe i rammerne, hvor Holland, Belgien og de næstbedste rækker fra England og Tyskland altså også overgå i skandinaviske ligaer, som føres an af Superligaen, der har et marginalt bedre niveau end nabo-ligaerne.

Akademispillere og hentede spillere præsterer på samme niveau

InStat-indekset kan altså fortælle os en del om præstationsniveau. Der er masser at tage fat på i forhold til anvendelsen af indekset til at drage konklusioner på Superliga-spillernes præstationer.

Ifølge InStats data præsterer akademispillere og hentede spillere næsten lige godt. Således har akademispillerne et gennemsnit på 232 i deres Instat-indeks, mens de hentede spillere i gennemsnit præsterer til 233 på indekset.

Det er en ret vigtig pointe i forhold til anvendelsen af akademispillere i klubberne, at spillerne fra egne akademier kan opnå samme præstationsniveau, såfremt de får spilletid.

Vi så i første artikel, at prisen på spilletid for en akademispiller var markant lavere end for en hentet spiller og at forskellen på en årsløn var godt 700.000 kr. for de to grupper af spillere. Vi vil komme tilbage til, hvilken værdi en akademispiller kan skabe for en klub i vores tredje artikel om akademispillernes værdiskabelse.

Indeksets gennemsnit fordeler sig således for holdene i Superligaen:

På trods af FCK’s sjetteplads i efteråret scorer de altså stadig højest på det gennemsnitlige indeks. Dette skal blandt andet ses i lyset af deres markant flere europæiske kampe, som altså giver et højere indeks i den enkelte kamp, da de europæiske turneringer er af en højere rang end Superliga-kampe. På samme måde tæller der fortsat 1. divisions-kampe med i vurderingen af FC Helsingørs spillere.

Mest iøjnefaldende er dog FC Nordsjælland og Brøndby IF’s nærmest identiske niveauer som henholdsvist tredje- og fjerdebedst i Superligaen. De to klubber har en meget markant forskel i deres økonomiske forbrug på Superliga-truppen, da Brøndby har meget færre akademispillere i aktion og derfor bruger betragtelige summer på truppen og samtidigt ikke opnår et markant højere niveau end Farum-klubben.

Hvordan udvikler akademispillerne sig?

Akademispillere udvikler sig forskelligt og når forskellige præstationsniveauer. Der er ingen tvivl om, at der i forhold til InStat-indekset er en afgørende forskel i spilletid i Superligaen. 

En akademispiller vurderes før hans debut i Superligaen til et niveau på 165-195. Denne vurdering er foretaget på baggrund af spillerens deltagelse i U19-ligaen, reserveholdskampe og eventuelle U19-/U21-landskampe.

Herunder ses fire af de markante akademispillere i Superligaen fra den seneste periode for at illustrere deres målte præstationsudvikling.

Det kan ses, at de to spillere fra FCM, Rasmus Nissen og Mikkel Duelund, har et noget højere niveau i de første 10 kampe i Superligaen nemlig 225 og 229 mod Mathias Jensen, der har 207, og Robert Skov med 201. Til gengæld har Jensen og Skov en stejlere kurve, når vi tager præstationsniveauet fra de seneste 10 kampe.

Mikkel Duelunds seneste 10 præstationer vurderes meget højt i forhold til hans alder og gør ham til en af de bedst præsterende Superliga-spillere i øjeblikket med et niveau på 287.

Det kan ligeledes ses af diagrammet hvilket niveau en spiller skal nå for at kunne opnå spilletid i de forskellige europæiske ligaer.

Det er værd at bemærke de to dygtigste danske spillere i Premier League. Christian Eriksen har et indeks på 315, og han er dermed vurderet som en top-25-spiller i Premier League, mens Andreas Christensen er vurderet til 290, han er derfor lige med blandt de 100 bedste spillere i PL i den måling.

Når Alexander Sørloth som anført i de seneste 20 kampe har præsteret til 296 i gennemsnit, så betyder det, at han er pænt inde i top 100 i PL og spås herfra også en del spilletid i Crystal Palace på den baggrund. I hans første kamp mod Everton præsterede han til indeks 294 og spillede samtlige 90 minutter. 

Vi har slutteligt angivet et forventet niveau for de fire Superliga-spillere indenfor 2 år for at illustrere disse spilleres muligheder for at spille i udenlandske ligaer. At kunne forudsige et forventet niveau er naturligvis ikke en nem opgave, og det er den opgave scouts og rekrutteringsansvarlige samt sportschefer i klubberne begiver sig ud i. I vores næste artikel vil vi komme nærmere ind på det område.

Når vi nu har beskrevet akademispillernes performance, er det interessant at se på hvor meget akademispillerne bidrager til klubbernes samlede præstation. Akademispillerne spiller vidt forskellige roller i Superliga-klubberne, det vil vi forsøge at give et billede af i det næste afsnit.

Akademispillernes bidrag til klubholdets samlede præstation

Som det fremgår af afsnittet om InStat-indekset, er der en del forhold i algoritmen, der giver indekset forudsætninger for at kigge på det lange stræk, og derfor vil vi gerne finde et mål, der kan sige mere om det samlede bidrag til holdets præstation. Derfor introducerer vi ”performancepoint”, der kan måle det bidrag en spiller yder til holdet, og dermed klubbernes vigtigste spillere i efterårssæsonen.

Performancepoint er spillerens Instat-indeks ganget med antallet af spilleminutter i Superligaen (indhentet fra Superliga.dk). På den måde får vi en værdisætning af det samlede bidrag, og det rykker en del ved billedet af, hvem der er de topperformende spillere i Superligaen. I tabellen præsenterer vi de tre spillere i hver af de fjorten klubber – plus den akademi-spiller, der yder det største bidrag, og som ikke er i top 3.  

Der er stor forskel på hvor stor en rolle akademispillerne har i de enkelte klubber, hvilket kan ses i det følgende. Akademispillere er markeret med fed skrift:

Her skal man særligt holde sig for øje, at der i hver kamp som minimum er 11 spillere på banen for hvert hold. Så hvis alle spillere ydede et lige stort bidrag og de samme 11 spillede samtlige minutter, ville de hver især stå med 9,1% af performancebidraget.

Det ovenstående byder på en række konklusioner:

Pål Kirkevold stikker ud som den mest værdifulde spiller for sin klub. Han bidrager med 10,1 % af Hobro´s performance.

Målmændene er centrale bidragsydere for alle klubberne. Der er sjældent udskiftning på denne post, hvilket gør målmændenes præstation meget vigtig for klubberne. Sten Grytebust er et eksempel på dette her i efteråret.

Silkeborgs to akademispillere JM Gammelby og Robert Skov har sammenlagt bidraget med næsten 20% af Silkeborgs samlede præstationsbidrag.

FCN akademispillere bidrager væsentlig til den samlede præstation.

Præstationsbidraget varierer voldsomt i datasættet; Karlo Bartolec har det højeste bidrag med 460.700 performance point mens én spiller har spillet 1 minut og har bidraget med 215 performance point.

I gennemsnit bidrager en superliga spiller med 196.800 performance point.

Som det kan ses så er akademispillere vigtige spillere for klubber som FCN, Silkeborg og FCM og ligeledes i AaB og OB. Mens de ikke spiller en markant væsentlig rolle i de fleste andre klubber i forhold til bidraget til den samlede holdpræstation i efteråret.

Hentede spillere bidrager med 210.220 performance point i gennemsnit mens akademispillerne bidrager med knap 147.000 som det kan ses af nedenstående.

Da vi tidligere har konstateret at det individuelle præstationsniveau er stort set det samme hos de to grupper af spillere, nemlig henholdsvis 232 og 233 ifølge Instat indekset, så er forklaringen på denne forskel fordelingen af spilletid på de to grupper.

Akademispillerne får som tidligere anført kun knap 16% af den samlede spilletid i Superligaen hvilket afspejler sig i disse tal.

Vi kan også se på en oversigt over summen af performance bidrag fra efterårets kampe fordelt på klubberne:

Det viser os at FC Midtjyllands anvendte spillere har haft det højeste samlede individuelle bidrag til holdets præstation.

Men det er også meget individuelt for holdene, da der er stor forskel på, hvor stort et performancebidrag, akademi-spillerne yder. Som det kan aflæses nedenfor, har FC Nordsjælland – måske ikke overraskende – den klart største andel af akademi-performancebidrag internt på holdet, hvor hele 61% af holdets sammen performancebidragspoint er optjent af akademi-spillere. Derefter følger AaB og Silkeborg som betragtelige succeser i forhold til akademispillernes betydning på førsteholdet.

Som tidligere angivet præsterer akademispillerne på stort set samme niveau som de øvrige spillere, men opnår kun 16% af den samlede spilletid.

Det må være grund til, at man genovervejer akademispillernes andel af spilletid i nogle af superligaklubberne. Nogle af klubberne har allerede akademispillere klar i kulissen, mens andre klubber skal arbejde målrettet med talentudviklingen for at hæve akademispillernes andel af det samlede bidrag.

Vi vil i den kommende artikel sætte fokus på vores forventninger til klubbernes anvendelse af akademispillere om fem år. Vi mener, at der kan være store forskelle i enkelte klubber til den tid i forhold til ovenstående oversigt.

Til snakken om mælketænder og det at vinde, så er det altid vanskeligt at vinde noget. Givet er det, at rutine og mental styrke er gode færdigheder at have i en trup, når slutspillet starter enten i toppen eller i bunden af Superligaen. Mange hentede spillere og danskere hentet i udlandet har disse færdigheder.

Akademispillere udvikler sig til gengæld i et hurtigere tempo og leverer mere svingende præstationer, herunder bedre end forventede præstationer.

Ligesom brugen af akademispillere giver dem de færdigheder, som træneren efterspørger hos ældre spillere hentet i udlandet. Flere FCN spillere har allerede spillet mere end 50 superliga kampe selvom de stadig er 19-20 år. Vi anerkender klart, at der er forskel på at have spillet 50 kampe og 200 kampe, men FCN har vist, at der er en anden vej.

Vi synes at vores data viser, at det er en mulig vej – og FCN får da point.

Vores data fortæller således ikke om den store forskel i det gennemsnitlige præstationsniveau, og brugen af akademispillere vil have den væsentlige forskel for klubberne, at den skaber en del større værdi for klubberne.

Det vil vi sætte fokus på i vores næste artikel.

  ***

Om sponsoreret indhold: Mediano har ikke hidtil bragt artikler, der betegnes som sponsoreret indhold, men det vil vi gerne gøre til en del af vores forretningsgrundlag. Vi tilstræber, at det er relevant for læserne/brugerne, men det kan ikke altid garanteres. Men det er det i høj grad i dette tilfælde med eye4talent.
Og så skal det være så tydeligt for læserne/brugerne som muligt, at der er tale om sponsoreret indhold - afsendt af en partner. Vi benytter en forholdsvis simpel template fr Squarespace til vores site, så vi kan ikke differentiere det voldsomt grafisk. Derfor skriver vi det i manchet, hen over billedet til forsiden, i kurvis i indledning og nederst, så det bliver så tydeligt som muligt.