A Scorer of Fine Goals

Fabio Quagliarella har haft en omtumlet tilværelse på og uden for fodboldbanen. Hans historie er mere unik end nogen andens og formentlig har det kostet en fodboldkarriere af de helt store. Men i karrierens efterår er han bedre end nogensinde før.

Af Nicklas Degn

Den engelske fodboldjournalist og -kommentator med en særlig indsigt i italiensk fodbold, James Horncastle, ynder at ytre en sætning i diverse fodboldpodcasts, når snakken falder på den italienske angriber Fabio Quagliarella:

“Not necessarily a fine goal scorer, but a scorer of fine goals.”

En sætning, der hele Quagliarellas karriere har været sigende, men som med så mange andre narrativer, Quagliarella er en del af, har han også formået at snige sig uden om den karakteristik. Nu er han så sandelig også en fine goalscorer.

Moderne italiensk fodbold laver dem ikke rigtig som Quagliarella mere. Han er foreløbigt den sidste af sin art og årgang. Den relativt lille italienske angriber (Quagliarella burde ikke være noget monster i luften med sine 182 centimeter) med en særlig eksplosivitet, teknik og afslutningsevne, virker foreløbigt som den sidste af sin slags i en række, der tæller navne som Alessandro Del Piero og Antonio Di Natale. Og vel sagtens også Antonio Cassano.

Åh, hvad det dog ikke kunne være blevet til med Cassano. Det samme kunne næsten siges om Quagliarella, men i karrierens efterår er han godt i gang med at vise alt det, der har stået på spring i en flot, men aldrig helt fuldbyrdet fodboldkarriere.

Bum bum Quagliarella

I den sidste Serie A-runde i 2018 scorede Fabio Quagliarella Sampdorias mål i 2-1-nederlaget til urørlige Juventus på et straffespark. Quagliarellas 12. sæsonmål, men mere bemærkelsesværdigt var det hans niende optræden i træk med et mål. '

Det har ingen Serie A-spiller gjort siden David Trezeguet i 2005. Rekorden er Gabriel Batistutas 11 kampe i træk med mål fra 1994.

Målstimen markerer måske endegyldigt Quagliarellas overgang til en rigtig målscorer. Bedre sent end aldrig. Hele sin karriere har Quagliarella haft en nærmest besynderlig evne til at score smukke mål. Mål fra banens midte. De mest tilfredsstillende helflugtere, du kan finde.

Saksesparksmål. Chipmål. Og mål med hælen. Masser af fantastiske, smukke, smukke mål dirigeret ind med en uhørt velplejet fodboldhæl. Som var han Achilleus’ noget senere fødte og på den del af kroppen forfordelte bror. 

Klynge om Sampdorias Quagliarella, mens Cristiano Ronaldo gør klar til at slå igen. Foto: Getty Images

Nu scorer han dem ikke længere kun flotte, men også i hober. I seneste sæson scorede Quagliarella 19 ligamål, hans klart bedste total i karrieren. Og med 12 mål på en halvsæson kan han meget vel slå sin personlige rekord nok engang og dermed for første gang runde 20 Serie A-mål, når vi når foråret. Til den tid er Quagliarella 36 år, og har brugt en lang karriere på at finpudse målscoringens ædle kunst.

“Brug begge fødder og snak med målmænd. Det gør jeg ofte, for jeg vil lære at forstå, hvad de forventer fra en angriber, så jeg kan forberede mig. Først og fremmest er det det, du har i hovedet, der tæller,” har Quagliarella fortalt Corriere della Sera om, hvordan man bliver en dygtig angriber med mål i støvlerne.

Det gemte mareridt

At målstimerne først for alvor er blevet forløst i en sen alder kan der ligge en god om end odiøs, bizar og mørk forklaring på.

I februar 2017, efter en kamp mod Cagliari hjemme i Genova, udviklede et af de ellers trivielle og obligatoriske såkaldte flash-interviews sig pludseligt, da en tydeligt berørt Quagliarella overfor Sky Italia kunne åbne op om et personligt mareridt, der endelig havde fået sin ende.

Som det senere er blevet rullet ud i flere italienske og internationale medier, mest omfangsrigt i en featureartikel af Bleacher Report, har Quagliarella i en årrække levet med trusler mod sig selv og sin familie i et væld af afskygninger. For at gøre en lang historie kort førte det til den bitre og på det tidspunkt mystiske afsked med Napoli til fordel for Juventus i 2010.

Neapolitaneren Quagliarella, født og opvokset i Castellammare di Stabia i det sydligste af det i forvejen så sydlige Napoli, måtte flygte fra hjerteklubben og den trøje, han elskede højt, til stor forundring for Napolis fans. Først syv år senere, da en politibetjent blev dømt for ulovlighederne begået mod Quagliarella, kunne den italienske angriber åbne - og ånde lettet - op.

Mens tårene pressede sig på fortalte Quagliarella om en kæmpe vægt, der var blevet befriet fra hans skuldre.

- En start på et nyt liv, et gladere liv, proklamerede han.

- Det var hjerteskærende ikke at have mulighed for at forklare sandheden, lød det senere fra Quagliarella overfor Corriere della Sera om den først personlige, siden juridiske mundkurv.

Det bliver formentlig aldrig til et gensyn med Quagliarella i den lyseblå Napoli-trøje, men forholdet til de passionerede fans, der efter skiftet til Juventus udtrykte stor skuffelse over Quagliarella, er igen godt. Efter sagen kom frem, præsenterede Napoli-fans under en kamp et banner, hvorpå de undskyldte over for Quagliarella, byens søn.

Det bliver nok aldrig til mere end den ene sæson i 2009/2010, hvor Quagliarella spillede 37 kampe og scorede 11 mål for Partenopei. Men i blandt dem var nogle smukke mål. Selvfølgelig var der det.

- Som barn tog min far mig med til San Paolo (Napolis hjemmebane, red.). Jeg så timevis af videoer med Maradona. Den trøje var alting. Neapolitanerne tog imod mig som en konge med sange som “Quagliarella bum bum” og “Quagliarella è bell…”. Jeg lytter stadig til dem sammen med mine nevøer, har Quagliarella også sagt til Corriere della Sera.

Side om side med danske Hansen

Quagliarella, bum, bum. På trods af, at målene dengang ikke var mange, kunne Napoli-tilhængerne spotte kimen til en stor målscorer. Og de fik ret, om end med forsinket effekt.

Med målet mod Juventus nåede Quagliarella 139 Serie A-scoringer. Side om side med danske John Hansen, der fra 1948 til 1955 hjemsøgte de italienske forsvarsspillere for Juventus og Lazio. Side om side med Enrico Chiesa. To mål færre end Vincenzo Montella og endnu en scoring fra Christian Vieri og Marco Di Vaio.

Undervejs mod sine 19 scoringer i 2017/2018-sæsonen overhalede Quagliarella Zlatan Ibrahimovic som den aktive spiller med flest mål i Serie A. Den status har han haft siden. Han når aldrig op på Silvio Piolas 274 kasser fra 1929 til 1954. Capocannoniere, Serie A-sæsontopscorer, bliver han nok heller aldrig, men mindre kan også gøre det, hvis man vil være en rigtig målscorer.

Foto: Getty Images