Mediano Sócrates: Historien bag #SalahSupportsSexualHarassment
For Mohamed Salah skulle sommerens Africa Cup of Nations have stået på guldmedaljer og været et skridt tættere på den eftertragtede Ballon d’Or-titel. I stedet blev Liverpools stjernespiller vendt ryggen af sit eget folk.
Af Buster Emil Kirchner, Religionsvidenskabsstuderende og deltager på Mediano Sócrates
Overalt i Kairos travle gader dukker Mohamed Salahs ansigt op. På store reklameskilte, som papfigurer, foran caféer eller som klistermærker på bilvinduer.
Manden med det krøllede, sorte hår var den absolut største stjerne ved sommerens 32. udgave af Africa Cup of Nations, som blev afholdt i Salahs Egypten. Dét, der skulle have været en euforisk fodboldfest, endte dog dybt ulykkeligt for Salah og Co.
Egypten skuffede fælt og forlod slutrunden allerede efter 1/16-finalerne. Selvom Mohamed Salah i glimt viste, hvorfor han er en af verdens bedste fodboldspillere, handlede Egyptens deltagelse ved de afrikanske mesterskaber om alt andet end fodbold.
“Folk vil angribe mig i gaderne. Du ved, hvordan fodboldfans er – vores er 100 gange værre,” udtalte den egyptiske fotomodel Merhan Keller, som til dagligt er bosat i Dubai, til Daily Mirror. I samme ombæring indrømmede Keller, at hun ikke længere tør besøge sin familie hjemme i Egypten:
“Hvad der er chokerende for mig er, at Mohamed Salah absolut ikke havde noget med sagen at gøre. Han er en af de mest berømte personer i verden lige nu, og det, at han har blandet sig, har fået folk til at true mig yderligere. Du har ingen anelse om, hvor mange hadefulde beskeder, trusler og andre ting, jeg modtager for tiden.”
Men hvad har Salah gjort galt, og hvordan er han skyld i, at en egyptisk fotomodel nu frygter for sit liv?
Først var det en sejr for ligestillingen
I gruppespillet ved Africa Cup of Nations, mens optimismen for en ny egyptisk slutrundetriumf endnu var intakt hos landets mange fodboldfans, skete der noget, som fik de forventningsfulde fans til at fjerne blikket fra spillet på banen og i stedet med afsky scrolle ned gennem de sociale medier.
Merhan Keller startede med at dele en samtale mellem hende og den den egyptiske landsholdspiller Amr Warda. Kellers opslag fik en lang række kvinder til at dele deres egne dårlige oplevelser med Warda. På de offentliggjorte screenshots kunne man læse, hvordan Warda kom med aggressive, seksuelle tilnærmelser. Til sidst, kunne det egyptiske fodboldforbund ikke længere vende det blinde øje til. Warda blev suspenderet fra landsholdstruppen med den officielle begrundelse, at han havde disciplinære problemer.
Det var ikke første gang, at Warda var blevet anklaget for virtuelle seksuelle krænkelser. I 2017 fik den egyptiske midtbanespiller sin kontrakt med portugisiske C.D. Feriense ophævet, da det kom frem, at han havde krænket to af sine holdkammeraters koner.
Suspenderingen af Amr Warda skal ses i lyset af Egyptens massive ligestillingsproblemer. På Global Gender Gap Index, der måler ligestilling i 145 lande verden over, er Egypten placeret som nummer 136, altså niendedårligst af alle. En tredjedel af de egyptiske kvinder er analfabeter, og tal fra 2014 fortæller, at blot 26 procent af landets kvinder er på arbejdsmarkedet.
Da jeg på en café i det centrale Kairo fortæller tjeneren, at jeg leder efter kvindelige kilder til at gøre mig klogere på Egyptens ligestillingsproblemer, går der ikke længe, før fire nysgerrige unge kvinder henvender sig ved mit bord. Det er et vigtigt samtaleemne, fortæller pigerne, men ved nærmere eftertanke vil de ikke udtale sig, og da slet ikke stå frem med navn.
Frygten for Egyptens rigide regime er allestedsnærværende. En af pigerne, en 23-årig universitetsstuderende og den mest snakkesalige af dem, trodser dog frygten. Vi beslutter i fællesskab at tildele hende det anonymiserede navn, Jomana Fakhoury, og starter interviewet. Kvinder er andenrangsborgere i Egypten, begynder hun:
“Amr Warda-sagen viser, at ligestilling ikke bliver taget seriøst I Egypten. Det bevidner, at vores kamp for flere rettigheder langt fra er færdig, for desværre, så er seksuelle krænkelser ikke unormalt. Jeg vil mene, at det foregår på daglig basis.”
Salah fandt vej til tasterne
Mens Jomana Fakhoury og store dele af Egyptens fodboldfans glædede sig over suspenderingen af kvindekrænkeren Warda, var holdkammeraterne på landsholdet af en helt anden holdning. Warda var en af de mest disciplinerede spillerne på træningsbanen, mente spillerne, som argumenterede for, at anliggender udenfor kridtstregerne ikke skulle vægte højere end interneteskapader.
I Egyptens gruppekamp mod DR Congo – en stensikker hjemmesejr på 2-0 – viste de egyptiske landsholdsstjerner deres sympati for Warda. Først rakte anfører Ahmed Elmohamady under sin målfejring to fingre i vejret og symboliserede 22, som er Wardas trøjenummer. Derefter løftede Baher El Mohamady, som på det tidspunkt sad på bænken, Wardas spillertrøje i luften i solidaritet. Det var dog først to timer efter kampen, at debatten om den betændte sag for alvor eksploderede.
Her kunne millioner af egyptere på Twitter læse Mohamed Salahs holdning til Amr Wardas krænkelser.
Sandheden var bare, mindede store dele af det egyptiske folk hinanden om, mens de rynkede på næsen, at Warda allerede havde fået flere chancer uden at forbedre sin kvindekrænkende adfærd, så hvorfor forsvarede, måske endda retfærdiggjorde, Mohamed Salah sin stærkt kritiserede landsmands handlinger? Svaret skal findes i den måde, Egypten håndterer sexkrænkelser på, mener Jomana Fakhoury:
“Uheldigvis er det en del af den egyptiske kultur, at man klandrer offeret før gerningsmanden i sager som den med Warda. Derfor er det ofte kvinderne, der bliver anklaget for krænkelser, de selv har været udsat for, fordi nogle mener, de går udfordrende klædt eller på anden vis selv er skyld i krænkelserne. Det medfører, at kvinder er bange for at stå frem. I Egypten er der ellers vedtaget love for at beskytte kvinder fra lignende krænkelser, men på trods af det, bliver disse love sjældent taget i brug og de fleste krænkere forbliver ustraffede.“
Selektiv fortolkning af Koranen
Meget af ligestillingsproblematikken kan forklares ved kvinders lave tilslutning til arbejdsmarkedet. Kvinders manglende ret til arbejde retfærdiggøres ved en selektiv læsning af Koranen, hvilket fastholder traditionelle kønsroller og magtstrukturer i samfundet, forklarer Jomana Fakhoury:
“følge islam er det mandens forpligtigelse at forsøge sin kone, selvom Koranen også siger, at det er tilladt for kvinder at arbejde, men samtidig, at kvinder ikke er forpligtede til at forsørge familien eller sig selv. Nogle mænd ser det derfor som skamfuldt eller fornærmende, hvis en kvinde vil arbejde og bidrage til forsørgelsen,” siger hun og fortsætter:
“Der er naturligvis mange ulemper ved at nægte kvinder at arbejde. Den største er, at kvinder bliver underordnet mænds kontrol. Hvis en kvinde ikke er økonomisk uafhængig, er hun i højere grad tilbøjelig til at forblive i et usundt forhold.”
Comeback til Warda
To dage efter Mohamed Salahs tweet tog sagen om Amr Warda en ny drejning. Nu kunne præsidenten for det egyptiske fodboldforbund, Hani Abu Reda, meddele, at Warda efter Egyptens sidste gruppekamp mod Uganda ville vende tilbage til landsholdstruppen og til 1/16-finalen mod Sydafrika atter være disponibel for landstræner, Javier Aguirre.
Der blev i Kairos gader spekuleret i, om Wardas retur til truppen ene og alene skyldtes Mohamed Salahs tweet. En utilfreds Salah ville nemlig være decideret ødelæggende for den egyptiske regerings forsøg på at gøre Africa Cup of Nations til et afgørende led i den propagandamaskine, som skulle tiltrække turister og udenlandske investorer til landet.
I mellemtiden uploadede Amr Warda en video på Facebook.
I videoen undskylder Warda over for ”alle, der er vrede på mig, og alle, jeg har gjort kede af det.” Mange egyptere accepterede Wardas undskyldning og fortsatte deres ubetingede støtte til landsholdet, men der var bestemt også en stor gruppe egyptere, der havde mistet respekten for Amr Warda, Mohamed Salah og landsholdet. Enkelte boycuttede ligefrem landsholdet og på de sociale medier opstod hashtagget #SalahSupportsSexualHarassment. Jomana Fakhoury mener, at Salah med sine udtalelser var med til at legitimere de mange sexforbrydelser, der hver dag foregår rundt om i Egypten:
“Jeg forestiller mig, at han (Salah red.) bare fulgte strømmen og udtrykte samme holdning som sine holdkammerater. Det ændrer dog ikke på, at det Salah gjorde var voldsomt dobbeltmoralsk. Salah har tidligere argumenteret for mere kønslighed i Egypten, men forsøget på at please både sine holdkammerater og offentligheden fejlede big time.”
Nu er han en hykler
I det 64. minut af Egyptens 16-delsfinale mod Sydafrika blev Amr Warda, foran 70.000 tilskuere på det enorme Cairo International Stadium, sendt på banen i et desperat forsøg på at holde liv i Egyptens drømme om videre avancement. Tilskuernes reaktion på Wardas indskiftning var ikke overraskende meget blandet, og enkelte buh-råb blandedes med klapsalver og lyden af titusindvis af vuvuzelaer.
Hverken Amr Warda eller Mohamed Salah formåede at nedbryde det sydafrikanske forsvar, og derfor sluttede kampen 0-1 til Sydafrika og sendte Egypten ud af den turnering, de ellers på forhånd var blevet udpeget som favoritter til at vinde.
I Egypten vil Africa Cup of Nations 2019 blive husket som slutrunden, hvor landsholdet end ikke formåede at kvalificere sig til kvartfinalen. “Men mest af alt vil slutrunden blive husket som dengang, hvor Mohamed Salah havde alle chancer for at støtte ligestillingen i Egypten, men i stedet endte med at hælde salt i et af landets allermest betændte sår,” fortæller Jomana Fakhoury og slutter:
“Det her har fået Mohamed Salah til at fremstå som en hykler, fordi han tidligere har kæmpet for kvinders rettigheder i udlandet, mens han i Egypten forsvarer en sexkrænker.”
Foto: Getty Images/Alex Livesey
