Holtegaards Blog: Sidste chance for de danske hold i Europa!
Sidste chance! Så kort kan det siges om dagens europæiske kampe. Danmark skal have en masse point på tavlen, hvis ikke drømmen om at forblive i top-15 skal forsvinde.
Af Jonathan Holtegaard
Hvor realistisk det er, må folk jo selv bedømme. Faktum er i hvert fald, at efter tre spillerunder i de europæiske gruppespil, har dansk fodbold kun fået to sejre. Det siger sig selv, at hvis det ikke snart vender, ja så ender Danmark uden for top-15. Langt ude endda.
Som altid, vil jeg gøre opmærksom på, at det er næste års europæiske pladser vi kæmper om. Årets pladser er klarlagt, og ser sådan her ud:
1. pladsen: Champions League 3. kvalifikationsrunde (mesterforløb)
2. pladsen: Champions League 2. kvalifikationsrunde (ikke-mesterforløb)
3. pladsen: Conference League 2. kvalifikationsrunde
4. pladsen: Conference League 2. kvalifikationsrunde
Landspokalturneringen: Europa League 3. kvalifikationsrunde
Slutter Danmark udenfor top 15, ser det sådan her ud med de europæiske pladser, når Superligaen 2022/2023 går i gang:
1. pladsen: Champions League 1. kvalifikationsrunde (mesterforløb)
2. pladsen: Conference League 2. kvalifikationsrunde
3. pladsen: Conference League 2. kvalifikationsrunde
Landspokalturneringen: Conference League 2. kvalifikationsrunde
Ændringerne er enorme. Hvor vi går fra at nummer et er sikret et gruppespil, og nummer to og vinderen af Landspokalturneringen næsten også er sikret – går vi nu til, at ingen hold er sikre på noget som helst. Og alt andet end mesteren kan nu kun komme i Conference League. Også er det slut for nummer fire, at kommer i Europa overhovedet.
Den gode nyhed er, at det stadig kan nå at ændres. Ugen er startet fint med, at Beşiktaş tabte onsdag, og dermed er det første, af mange resultater gået vores vej. Det er Israel, Norge, Tyrkiet, Tjekkiet, Cypern, Grækenland og Kroatien vi skal overhale. Indtil videre, er det kun Cypern og Tjekkiet vi har været bedre end. Så siger det jo sig selv, at når dem man kæmper imod optjener flere point end en selv, ja så overhaler man dem naturligvis ikke.
Udover at de danske hold skal vinde, så har jeg skrevet de hold ned, hvor håbet er ,at så mange som muligt af dem taber. Dem vi skal håbe taber, er markeret med FED.
16.30:
Anorthosis – FC Flora
18.45:
Tel Aviv – HJK
Omonia – Basel
AS Roma – Bodø/Glimt
Slavia Prag – Maccabi Haifa
Galatasaray – Lokomotiv Moskva
Lyon – Sparta Prag
Olympiakos – Frankfurt
21.00:
Antwerp – Fenerbahce
Dinamo Zagreb – Rapid Wien
Angående Prag – Haifa kampen, kan begge hold jo desværre ikke tabe. Bedst vil det dog være, hvis Prag taber, da de har den største føring ned til Danmark og dermed bliver sværest at hente.
Mandag udkom podcast om emnet, hvor vi går mere i dybden med det hele. Den kan du finde her.
Jeg var også i podcasten BrøndbyLyd, hvor jeg går helt i dybden med Brøndbys koefficient. Den kan du finde her.
Mit generelle arbejde kan findes på Facebook-siden: Brøndby Koefficient Info.
God kampdag!
/Jonathan
Foto: Burak Kara - UEFA/UEFA via Getty Images