Mediano Story: Da det europæiske lys blev tændt i Parken
Det var ikke noget smukt mål. Tværtimod var det en halvkikset flugter, der til sidst lige kunne trille over stregen ved siden af Edwin van der Sar, men det var ligegyldigt, for betydningen af Marcus Allbäcks sejrsmål for FC København mod Manchester United i Champions League-gruppekampen for 17 år siden var enorm. For det mål støbte fundamentet til de mange ubesejrede aftener på hjemmebane i Europa, som FCK nu måske kan nyde godt af igen, når Manchester United på ny lægger vejen forbi Parken.
AF THOMAS PYNDT
I Medianos nye strategi, som hedder Lidt smukkere fodbold, skruer op for antallet af skrevne artikler. Artiklerne vil blive indlæst, fordi vi ved, at vores brugere holder af at lytte.
Dagen efter FC København havde besejret Manchester United med 1-0 i Parken, skrev Politiken på forsiden om ”den mest magtfulde manifestation af verdensstjerner København endnu har set”. Men det handlede overhovedet ikke om gruppekampen i Champions League.
For selv om Marcus Allbäcks halvkiksede flugter havde sikret de københavnske debutanter både det første mål og den første sejr i den store europæiske klubturnering, var der mange andre stjerner end Wayne Rooney, Cristiano Ronaldo og Sir Alex Ferguson i den danske hovedstad i de dage.
MTV havde nemlig lagt deres Europe Music Awards i København, og inde på Rådhuspladsen var der blevet bygget en enorm scene, der helt dækkede for rådhuset i baggrunden, og det var forventet, at 1,4 milliarder mennesker ville kigge med på tv, når The Killers, Keane og Snoop Dogg spillede om aftenen, mens selve award-showet blev afholdt ude i Bella Centeret.
Dengang var det kæmpestort, men set i bakspejlet er det nok kun endnu en Kanye West-protest i forbindelse med en prisuddeling, der er gået over i historien. Så kan eftertiden utvivlsomt meget bedre huske den iskolde onsdag aften i Parken, da FC København for alvor fik sat sit første stempel på Champions League-turneringen.
”Det er en kamp, der står højt på min liste over store kampe, for det var et gennembrud for FCK. Euforien var større, da vi slog Ajax på udebane og kvalificerede os til Champions League, men når man ser tilbage i et historisk perspektiv, så var det den kamp, der satte FCK's hjemmebanefordel på kortet. Det var der, European Nights startede. Det var der og ingen andre steder,” som cheftræneren på sidelinjen den aften, Ståle Solbakken, siger det til Mediano.
Ståle Solbakken før en Champions League-kamp i Parken i 2006.
Foto: Bill Murray/Getty
Men hvordan gav Bruce Springsteen de danske novicer en hjælpende hånd før kampen mod de engelske mestre, hvorfor måtte Solbakken satse på unge spillere som Oscar Wendt og Martin Bergvold i startopstillingen, og hvorfor hang Sir Alex Ferguson ud med den amerikanske rapper P. Diddy før kampen?
EN ANGRIBER I UNDERSKUD
Da Ståle Solbakken kom til FC København i januar 2006, havde han både en mission og en fastlagt opgave fra ledelsen. Under først Roy Hodgson og siden Hans Backe havde man fået løftet fusionsklubben ud af 90'ernes middelmådighed og vundet mesterskabet i 2001, 2003 og 2004, men de gode resultater havde ikke givet antydningen af et europæisk gennembrud.
Tværtimod havde man på beskæmmende vis tabt 5-0 hjemme til ukendte Gorica i Champions League-kvalifikationen anno 2004, og selv om man bestemt havde den engelske dommer Matthew Messias imod sig i den afgørende hjemmekamp mod HSV i sensommeren 2005, så var det ikke et modigt og offensivt indstillet FCK, der blev slået tidligt ud af UEFA Cuppen.
”Det var jo det, der var det store job, og også det jeg blev ansat til. At prøve at få lidt europæisk erfaring og rutine ind i holdet, så vi kunne blive et europæisk hold,” som Ståle Solbakken siger i dag.
Men først skulle mesterskabet anno 2006 vindes, og selv om Brøndby som forsvarende mester med Michael Laudrup som cheftræner var en stærk modstander, fik Solbakken udbygget det forspring på fire point, som Backe havde efterladt, til seks, og så var det på plads. Så gjaldt det Europa.
Allerede ved ankomsten til København i januar havde Solbakken fået forstærket FCK-holdet med to ønskespillere i form af den norske centerforsvarer Brede Hangeland fra Viking Stavanger, der hurtigt viste sig at være meget mere end det Bambi-indtryk, han blev noteret for i de første par kampe på glatte baner, og den løbestærke canadiske midtbanemand Atiba Hutchinson fra Helsingborg, der kunne bruges på mange centrale og offensive pladser. Og i sommeren 2006 satte Solbakken så trumf på, da det lykkedes ham at hente den 28-årige danske landsholdkant Jesper Grønkjær tilbage til Superligaen efter otte år i udlandet.
Derudover hentede FCK også den unge back Oscar Wendt i IFK Göteborg og angriberen Fredrik Berglund i Esbjerg, mens man sagde farvel til Peter Ijeh, Urmas Rooba og Thomas Røll, der alle tre havde været et stykke fra Solbakkens udvalgte hen over foråret 2006. Værre var det til gengæld, at man fik et godt tilbud på angriberen Álvaro Santos, der blev solgt til Sochaux, for selv om FCK forsøgte ihærdigt, lykkedes det aldrig at finde en ny angriber i tide til Champions League-kvalifikationen.
Man havde allerede lavet en aftale med den unge brasilianer Ailton Almeida i svenske Örgryte, men aftalen gjaldt først fra januar 2007, og ledelsen i Örgryte var ikke til at overbevise om noget andet midt i en bundstrid i Allsvenskan. Og det kiksede også med et sent udspil til Esbjerg-angriberen Njogu Demba-Nyrén, efter FC København sensationelt havde kvalificeret sig hele vejen ind i Champions League-gruppespillet i første forsøg under Ståle Solbakken via sejre over finske MyPa og hollandske Ajax.
I den første kamp hjemme mod Ajax havde FCK spillet fremragende og offensivt, men var alligevel blevet knækket, da kræfterne slap op, og derfor virkede det også som en umulig opgave at vende 1-2 til en samlet sejr på Amsterdam Arena. Men det lykkedes som bekendt med en 2-0 sejr, og så var FCK klar til det, som bestyrelsesformand Flemming Østergaard konsekvent havde kaldt ”himmerige”, når han snakkede om den videre udvikling i sin favoritklub.
Så FCK stillede op med en angriber i underskud før debuten i den store europæiske klubturnering, mens man så til gengæld havde fået midtbanemanden Hjalte Nørregaard hjem fra et kort ophold i Heerenveen. Og så gjaldt det ellers kampe mod Benfica, Celtic og Manchester United i den rækkefølge.
ET ØKSEHUG AF KULDE
Det var en voldsom mundfuld, og desværre lykkedes det aldrig de danske mestre at stille til start i det, som Solbakken nok havde set som sin europæiske idealopstilling.
I åbningskampen hjemme mod Benfica, der endte 0-0 efter en chancefattig kamp, der dog ikke dæmpede begejstringen på lægterne, var den 33-årige svenske angriber Marcus Allbäck ude med karantæne efter to advarsler mod Ajax. Og det blev ikke bedre af, at nøglespilleren Jesper Grønkjær brød en lyskeskade op kort før slutningen af 1. halvleg, hvilket betød, at han missede udekampen mod Celtic og begge opgør mod Manchester United. I den anden gruppekamp oppe på Celtic Park blev den 34-årige venstreback André Bergdølmo så lyskeskadet, hvilket kostede ham resten af efteråret.
Resultatmæssigt gik det heller ikke så godt. Efter at være kommet på pointtavlen hjemme mod Benfica, tabte man knebent 1-0 til Celtic på et straffespark begået af Michael Gravgaard, og på Old Trafford gik det helt galt med et nederlag på hele 3-0. Og nu gjaldt det så United hjemme i Parken efter tre kampe, hvor FCK-defensiven havde stået fornuftigt, men hvor det havde vist sig meget svært at skabe store målchancer. Ret beset havde Champions League-debutanterne ikke skabt en eneste, og de offensive problemer blev også illustreret af det faktum, at man i de tre kampe kun havde haft tre hjørnespark – i alt.
”Vi havde spillet en tæt og lige kamp mod Benfica på hjemmebane, og den havde været vigtig, for folk var sådan lidt usikre på, hvad vi egentlig skulle. Kunne det her gå godt? Vi havde egentlig også spillet en tæt og lige kamp ude mod Celtic, og så slap vi organisationen lidt på Old Trafford. Vi tog flere chancer, og egentlig fik vi mere ros for den tredje kamp, end vi havde fået for de to første, selv om de to jo var meget tætte.”
”Men før kampen i Parken tænkte jeg, at vi havde en god chance, selv om det var et United-hold, der kom med både Rooney og Ronaldo. Så jeg vidste, at det ville blive vanskeligt, og at det skulle være stolpe-ind, men jeg tænkte også, at banen ville gøre det lidt nemmere for os,” siger Ståle Solbakken.
Wayne Rooney og Brede Hangeland i nærkamp på den dårlige bane i Parken.
Foto: John Peters/Getty
Det med banen var altså også et spørgsmål dengang i 2006, og den 1. november var der ikke meget græs tilbage på den. For ikke nok med at MTV invaderede København med deres store arrangement aftenen efter Champions League-braget, lørdagen før havde selveste Bruce Springsteen også været forbi den danske hovedstad og givet koncert under taget i nationalarenaen. Det var godt nok kun på halv bane i de mere afdæmpede 'Seeger Sessions', men det var bestemt ikke noget, som banen havde haft godt af, og FCK-angriber Marcus Allbäck sammenlignede da også underlaget med en sandkasse.
Men det var ikke kun banen, der voldte problemer. Vejret var også mere end tvivlsomt. Tirsdag den 31. oktober var ellers startet pænt og mildt, men i løbet af aftenen kom der pludselig en voldsom kulde blæsende ned fra nord, så allerede til træningsøvelserne tirsdag aften måtte blandt andre Sir Alex Ferguson klæde sig varmt på, og det blev ikke bedre om onsdagen. Tværtimod røg temperaturen ned under frysepunktet, før det sluttede med snevejr om torsdagen, hvilket ikke var optimalt for den store koncert inde på Rådhuspladsen.
10 år senere beskrev meteorolog Anders Brandt det som ”et voldsomt kuldefrembrud ramte Danmark som med et øksehug, da storm og sne fejede over landet” i en artikel på tv2.dk, så vejret havde været vildt nok til at kaste en ”husker du”-artikel af sig, men det var også glimrende vejr til en dårlig bane mod en på papiret meget stærk modstander.
For det var Manchester United på det tidspunkt.
DA SIR ALEX MØDTE P. DIDDY
Godt nok havde United været i en lille krise i de forgangne sæsoner, hvor mesterskabsaspirationerne var blevet sat til vægs af først ubesejrlige Arsenal i 2004 og derefter af José Mourinhos Chelsea i 2005 og 2006, men i efteråret 2006 var man kommet tilbage i smult vande efter et dramatisk opgør med den mangeårige anfører Roy Keane året før. Efter vinterindkøbene af Nemanja Vidic og Patrice Evra havde man kun foretaget et enkelt stort indkøb i sommeren i form af midtbanemanden Michael Carrick fra Tottenham, men det havde været nok til at få United op på toppen igen.
Inden turen til Parken havde Fergusons udvalgte vundet syv kampe i træk, inklusive de 3-0 over FCK i den første indbyrdes Champions League-kamp, og det havde placeret dem på toppen af Premier League à point med Chelsea, men med et pænt hul ned til de øvrige forfølgere. Den seneste kamp havde givet en sejr på hele 4-0 ude mod Bolton på et hattrick af Wayne Rooney og et enkelt mål af Cristiano Ronaldo, så det var en godt tilfreds manager, der landede i København om tirsdagen.
”Vi har vist mange gode takter i denne sæson, og den stabilitet skal vi holde fast i. Det kendetegner et godt hold. Der er en god stemning, og uanset hvor mange ændringer, vi har lavet, har spillerne taget udfordringen op,” sagde Sir Alex på pressemødet i Parken dagen før kampen, før han gik ud i kulden og så sit hold træne på den grønsvær, hvor han i 1998 som United-manager havde besejret Brøndby med hele 6-2 på vejen mod hans første Champions League-titel, mens der ikke var noget at genkende fra skottens første besøg på de kanter.
Det var nemlig helt tilbage i 1965, da stadion hed Idrætsparken, banen lå på den anden led, og B 1903 havde taget mod Dunfermline i den såkaldte Messebyturnering og tabt 4-2 – og fortidens ganske stærke angriber Alex Ferguson selvfølgelig havde scoret en enkelt gang.
Og det med ændringerne var ikke løgn. Da FC København havde spillet den første kamp på Old Trafford, havde United byttet to mand ud af den annoncerede startopstilling i timen op til kampen, hvilket havde gjort trænerlivet ret hektisk for Ståle Solbakken, men denne gang vidste han dog, at Ferguson havde ladet Ryan Giggs, Gary Neville og Louis Saha blive hjemme.
Men det var stadig et slagkraftigt mandskab, som FCK skulle op imod, og den norske cheftræner havde ikke ret meget at skyde med. Efter kampen, da Solbakken og Ferguson havde stået i den gamle spillertunnel under A-tribunen og ventet på, at de skulle give interviews til rettighedshaverne, havde de for første gang i forbindelse med de to opgør haft tid til at snakke lidt sammen, og her havde Ferguson noteret, at det ikke havde været svært at gætte FC Københavns opstilling.
”Og det havde han ret i. Ellers var han høflig at snakke med, og han gik ikke i panik over nederlaget,” som Solbakken siger det i dag om mødet med den skotske managerlegende.
Det havde i det hele taget været et meget afslappet United-mandskab, der kom til kamp i Parken. Man havde vundet de første tre kampe (3-2 hjemme mod Celtic og 1-0 ude mod Benfica før den klare sejr hjemme over FCK), så United kunne sikre den videre vej ud af gruppespillet ved at besejre det danske mesterhold, der altså kun havde skaffet tre hjørnespark i de tre første Champions League-kampe.
Og når nu MTV var i byen, og Rio Ferdinand gerne ville møde den amerikanske rapper P. Diddy om formiddagen før kampen, stillede Ferguson sig ikke i vejen. Tværtimod stillede han op til fotos med rapperen, der fornuftigt nok valgte at tage sine solbriller af inde på hotellet, da han skulle foreviges med legenden, modsat de øvrige billeder med Rooney, Rio og resten af truppen.
Sir Alex Ferguson hilser på P. Diddy dagen før kampen i Parken.
Foto: John Peters/Getty
FULDT HUS OG FCK-FLAG
Få timer senere var Manchester United klar til kamp i Parken. Kickoff var klokken 20.45, og musikken på stadion inden havde ikke lagt op til nogen sensation. Tværtimod blev der spillet Iron Maiden 'Run To The Hills', hvilket næppe blev taget som en opfordring af de 4000 United-tilhængere, der var kommet flyvende ind fra England, Norge og Sverige, hvis de da ikke bare var lokale danskere, der fik en chance for at se deres favorithold.
Der var i hvert fald fuldt hus med 40.308 tilskuere på plads, og Nedre C var pyntet med et par store FCK-flag og striber i hvidt, blåt og rødt, da spillerne kom ind på banen ud for midtercirklen, og Marcus Allbäck gav sin skandinaviske angrebskollega Ole Gunnar Solskjær et venskabeligt klap på vejen.
Og mens Richard Strauss' 'Also Sprach Zarathustra' (mest kendt som intromusik til Stanley Kubrick-filmen 2001) drønede ud af højttalerne, lød det med tordenrøst fra stadionspeakeren: ”Mine damer og herrer. Byd velkommen til Byens Hold. F – C – København.”
Først derefter kom Champions League-hymnen på, mens kameraet panorerede hen over spillerne, der var godt klædt på til en aften, hvor temperaturen startede på præcis nul grader og kun gik en vej derefter. Ja, selv Wayne Rooney havde en langærmet trøje på – og sorte handsker.
Den engelske landsholdsangriber var blevet 21 år en uge forinden og var regnet som en af de bedste angribere i verden på det tidspunkt, så det taktiske oplæg fra Ståle Solbakken havde handlet meget om ham og endnu mere om Uniteds venstrekant, den ligeledes 21-årige portugisiske driblekonge Cristiano Ronaldo.
”Rooney var jo vanskelig på mange måder, for han var over alt på banen. Han havde bare en fysisk power på den tid, de der år fra 2004 til 2007-08-stykker, hvor han var på sit allerbedste. Og så var der Cristiano Ronaldo. Da vi mødte ham som Real Madrid-spiller nogle år senere i turneringen, skulle vi tage ham ud i feltet og gå ind på kroppen af ham, men på det tidspunkt var han jo en dribler, der kunne gå begge veje, så det gjaldt om at få ham væk fra de farlige positioner, hvor han kunne afslutte. Det kan jeg huske, at vi brugte meget tid på.”
”Men vi vidste, at det var svært at score på os i Parken, og vi vidste også, at selv om det var et engelsk storhold, så kunne vi straffe dem på dødbolde, for vi havde Hangeland, Gravgaard og Allbäck, der alle tre var gode i luften, og Tobias Linderoth slog gode dødbolde,” siger Ståle Solbakken om det taktiske oplæg fra for 17 år siden.
Cristiano Ronaldo fik en svær aften i Parken.
Shaun Botterill/Getty
De to spørgsmål i startopstillingen havde handlet om Michael Silberbauer eller William Kvist på højre midtbane, hvilket var endt med erfaringen i Silberbauer, og Fredrik Berglund eller Martin Bergvold, hvilket spillede ind på systemet. På Old Trafford var Berglund startet på toppen med Allbäck i en 4-4-2, men her valgte Solbakken at placere Atiba Hutchinson i en 10'er rolle bag Allbäck, for den langlemmede canadier kunne både holde på bolden og løbe dybt, og så 22-årige Bergvold på venstrekanten foran Oscar Wendt, der lige var blevet 21 og spillede i stedet for den skadede Bergdølmo.
Manchester United overraskede en smule ved at give Mikaël Silvestre chancen i centerforsvaret ved siden af Vidic i stedet for Rio Ferdinand, mens det også var uventet, at John O'Shea spillede på midtbanen i stedet for Paul Scholes. I alt var der seks ændringer fra 4-0 sejren over Bolton fire dage forinden, men Ferguson var vant til at jonglere med spillerne i et intenst kampprogram og følte sig utvivlsomt sikker på, at han havde rigeligt med offensiv kraft i Rooney, Ronaldo og Solskjær til at score de nødvendige mål. Men sådan kom det altså ikke til at gå.
Grafik lavet med buildlineup.com - af Mediano
EN ANGRIBERS FORNEMMELSE
En af de småfrysende og spændte FCK'ere, der stod på række i kulden, mens Champions League-hymnen indhyllede begivenheden, var den 33-årige angriber Marcus Allbäck. Han havde scoret et hav af mål for barndommens Örgryte i Allsvenskan og i hollandske Heerenveen, men de sidste ophold i Aston Villa og Hansa Rostock havde ikke været den store succes, da FCK hentede ham til hovedstaden på en fri transfer i sommeren 2005. Men den rutinerede angriber genfandt i den grad målformen i København.
I den første sæson scorede han 15 mål i 30 Superligakampe og sluttede som nummer to på topscorerlisten efter Viborgs Steffen Højer, hvorefter han havde været til VM i Tyskland med Sverige og både fået pænt med spilletid og scoret et historisk mål i 2-2 kampen mod England, for det var nemlig VM-scoring nummer 2000 gennem tiderne. Efteråret 2006 havde været knap så stærkt med fire mål i 12 ligakampe og fire kvalifikationskampe og to Champions League-gruppekampe uden mål, men han var stadig en vigtig spiller, både som en stille leder med stor, international erfaring og som et sikkert opspilspunkt i frontlinjen. Og han var i den grad klar til kamp.
”Inden kampen stod jeg og snakkede lidt med Ole Gunnar Solskjær, for vi havde mødtes nogle gange med landsholdene, og jeg havde en god fornemmelse. Det var jo hjemmekampen mod United, som var blevet bygget op som den store kamp siden lodtrækningen, og op til den havde vi en følelse af, at hvis vi leverede en fantastisk præstation, og United ikke scorede et tidligt mål, så var der faktisk en lille mulighed,” siger Marcus Allbäck til Mediano.
”Og så kan jeg også huske, at jeg havde en lille følelse af, at hvis der var nogen, der skulle score i den her kamp, så var det mig. Jeg ved ikke, om det bare var sådan en angriberfølelse, men det var jo lidt mit job. Jeg var en af de mest erfarne på holdet, så jeg tænkte, at hvis nogen skulle gøre det, så var det mig,” siger den gamle angriber.
Sådan gik det også, men først skulle der gå 72 minutter med mange nærkampe og småt med store chancer. FC København fik hurtigt et hjørnespark og blev også noteret for et fornuftigt langskud af Michael Silberbauer, mens gæsterne fra Manchester havde et par gode forsøg fra Wayne Rooney, uden det rigtig blev farligt.
Det blev et opgør med masser af nærkampe. Her kæmper indskiftede William Kvist og Marcus Allbäck om bolden med Gabriel Heinze, mens Mikaël Silvestre har givet op.
Foto: Matthew Peters/Getty
Angriberen blev også hovedperson i 1. halvlegs mest mindeværdige episode, da bolden blev spillet tilbage til Jesper Christiansen godt ude i siden af feltet, for Rooney fornemmede en potentiel mulighed og sprintede ned for at presse FCK-keeperen, der lagde an til et langt spark op ad banen, som Rooney så kunne blokere. Men han sparkede aldrig. Mens United-angriberen strakte sig i sprinten efter en bold, der aldrig kom, skubbede Christiansen den nemlig bag om støttebenet og lidt frem i feltet med masser af tid til at lave et bedre udspark.
”Det, der slog mig, var, at spillerne spillede med stor selvtillid. Jesper Christiansen afdriblede Rooney, og Linderoth var god til at holde i bolden. Det var et hold, der havde fået selvtillid,” siger Ståle Solbakken om effekten af to kvalifikationskampe mod Ajax og tre gruppekampe i Champions League-regi.
BRØLET DER BLEV HÆNGENDE
I pausen blev Alex Ferguson nødt til at skifte en småskadet Nemanja Vidic ud til fordel for Rio Ferdinand, der fik sat sit aftryk på Marcus Allbäck undervejs.
”Jeg fik bolden midt på banen og afleverede den tilbage til en medspiller, før jeg vendte mig om for at rykke fri i en sprint, men så løb jeg lige ind i brystet på Rio Ferdinand. Luften blev slået helt ud af mig, og jeg faldt bare sammen, og så sagde Ferdinand noget i stil med ”welcome to the big boys”. Men jeg fik en high-five efter kampen, og så kunne jeg jo give ham lidt igen med et smil,” siger den svenske angriber.
United dominerede også spillet og chancerne, men Jesper Christiansen kastede sig godt ned i fødderne på en Ole Gunnar Solskjær i gennembrud, Rooney missede et par muligheder mere, og John O'Shea brændte den største chance, da han efter 56 minutter blev spillet helt fri foran mål, men sendte bolden en halv meters penge forbi. Lige inden havde FCK også haft en chance, da Atiba Hutchinson headede et åbent hovedstød langt over, men ellers skete der ikke så meget, før de to trænere begyndte at skifte ud.
Solbakken satte Fredrik Berglund på banen for Martin Bergvold, så FCK gik over til en 4-4-2, mens Ferguson sendte Paul Scholes ind for Darren Fletcher for at få en afgørelse på den tætte kamp. Og den kom også, men ikke på en måde som United-manageren havde forestillet sig.
Kampuret havde lige passeret de 72 minutter, da FCK fik endnu et af aftenens overvældende syv hjørnespark. Det var i højre side, så Lars Jacobsen sendte et udadskruet spark ind over, og så...
”Jeg mener, det er Gravgaard, der header, og så Hjalte, der løber ned og fanger den, inden den går ud over baglinjen. Og så blev det lidt tilfældigt, inden jeg ramte den perfekt to gange inden for et sekund. Nej, det var skidt ramt, men det var jo ligegyldigt,” siger Marcus Allbäck med et grin.
Med sit andet skinnebensspark på et splitsekund passerer Marcus Allbäck Edwin van der Sar i Manchester United-målet.
Foto: John Peters/Getty
Kønt var det godt nok ikke, da Atiba Hutchinsons hovedstød ind foran mål endte med, at den svenske angriber havde den perfekte position foran Gabriel Heinze og et frit skud, som han kiksede. For det første forsøg med skinnebenet skruede bare op i luften, men anden gang fik han retning på bolden, selv om kontakten var lige så uren, og så trillede bolden lige så stille forbi en forstenet Edwin van der Sar og i nettet til FC Københavns første scoring i Champions League efter 343 målløse minutter.
”Jeg kan huske, hvordan jeg løb langs med langsiden med publikum. Det var... Den følelse var fantastisk. Jeg ved faktisk ikke, hvordan man skal udtrykke det. Parken eksploderede” siger målscoreren fra for 17 år siden, mens en af de rutinerede tilhængere på nedre C, Holger Lerborg, sagtens kan huske den uvirkelige følelse af at se sit favorithold komme foran mod mægtige Manchester United.
”Da Allbäck scorede, kom der et brøl, som jeg aldrig har hørt mage til i Parken før, og så var det som om, at det brøl bare blev hængende i den frostklare luft deroppe over stadion resten af kampen.”
THE FIRST ONE BITES THE DUST
Der var dog stadig 20 minutter tilbage af kampen, men samtidig var det, som om luften gik lidt ud af United efter den sensationelle scoring.
”Man havde jo en følelse af, at det var umuligt, at vi ikke vandt nu, hvor vi er kommet foran. Sådan tænkte jeg i hvert fald,” siger Marcus Allbäck om fornemmelsen, og cheftræner Ståle Solbakken, der havde gået rundt i det tekniske felt i Amsterdam som en løve i et bur, da FCK var på kanten af at kvalificere sig til gruppespillet på bekostning af Ajax, husker heller ikke afslutningen på kampen som værende ekstremt nervepirrende.
”De kampe var jo noget af det nemmeste at hvile i, for det var første gang, at FCK var kvalificeret til et gruppespil, og vi var rangeret klart sidst som nummer 32 af de 32 hold. Og så gik det så rigtig hurtigt, for da vi kom i UEFA Cup-gruppespillet året efter, var kritikken hård, når vi tabte.”
”Men den aften mod Manchester United var jeg vel nervøs til sidst, men samtidig var det også en oplevelse. Jeg følte på en måde bare en tilfredsstillelse over, at vi var lykkedes med det, vi havde planlagt, og nu skulle vi bare have den over stregen. Men kampen levede jo til det allersidste,” siger Solbakken.
Det har han ret i, for selv om publikum jublede, da Cristiano Ronaldo fik en advarsel for brok i det 81. minut, blev vejret til gengæld trukket forskrækket ind, da Paul Scholes tre minutter senere blev stukket fri i feltet og forsøgte at lobbe den over den fremstormende Jesper Christiansen. Men målmanden fortsatte storspillet, for han havde luret Scholes og hoppede op i sin fulde højde og reddede bolden.
Og det blev ikke nemmere for United, da Solskjær måtte udgå med en fiberskade til sidst, efter Ferguson havde brugt alle sine udskiftninger, men alligevel opstod der en sidste chance, da Rooney sendte bolden på tværs til en fri Ronaldo ved bagstolpen, hvor den 21-årige portugiser ikke svigtede. Han sendte bolden i nettet, men ude på sidelinjen røg den tyske linjevogters flag med det samme i vejret. Scoringen blev annulleret for offside, og så var sensationen en kendsgerning. FC København havde slået Manchester United med 1-0.
Jesper Christiansen og Brede Hangeland jubler over den historiske sejr.
Foto: Shaun Botterill/Getty
Og mens musikken nu kunne skifte fra Iron Maidens indledende sang om at søge dækning i bakkerne til den mere passende 'Another One Bites The Dust' med Queen, og tilhængerne søgte ned mod forskellige værtshuse i naboforlaget for at fordøje og fortælle om den fantastiske sejr, kunne hjemmeholdets spillere småsnakke med de slagne modstandere fra Manchester.
Allbäck fik for eksempel vendt kampen kort med Solskjær, men bemærkede også anfører Tobias Linderoth i snak med Wayne Rooney, der havde spillet sin fjerde Champions League-kamp i sæsonen uden scoring.
”Tobias havde spillet med Rooney i Everton, så de fik en lille snak bagefter, og det var en god følelse for 'Tobbe', tror jeg.”
”Min egen følelse var, at det ikke var helt uretfærdigt, at vi havde vundet, selv om uafgjort måske også havde været okay. Men det blev, som det blev, og Jesper Christiansen i målet leverede nogle gode redninger undervejs,” siger matchvinderen 17 år efter om en kamp, som centerforsvarer Brede Hangeland på aftenen rammede meget godt ind med bemærkningen om, at ”jeg tror, at vi alle vil huske denne dag, til vi dør.”
For det er Marcus Allbäck næppe uenig i.
”Det er svært at sammenligne kampe med landsholdet og klubhold, men på klubniveau er det nok det største resultat i min karriere. For det var så uventet. At Alex Fergusons mandskab skulle tabe en Champions League-kamp mod lille FC København, der for første gang i historien var med i turneringen. Det gør jo hele præstationen endnu større, synes jeg.”
”I dag er FCK et navn i europæisk fodbold på en helt anden måde, men dengang var vi det ikke. Dengang var der vel nærmest ikke nogen, der vidste, hvem vi var.”
Men det fandt United-spillerne altså ud af, og for dem gjaldt det bare om at glemme kampen så hurtigt som muligt. De havde også fået ordre om ikke at stoppe i mixed zone på grund af kulden, hvilket utvivlsomt passede de pressesky spillere godt, men Ole Gunnar Solkjær blev dog overtalt til en hurtig kommentar, hvor han roste sin landsmand ude på sidelinjen.
”Ståle har gjort et enormt flot arbejde. Jeg er imponeret over det, han har skabt i København.
Han er en dygtig træner. Det mandskab, han sendte i kamp, turde spille. De forsøgte hele tiden at spille deres eget spil,” sagde den norske angriber, mens hans skotske manager ikke var specielt tilfreds på det efterfølgende pressemøde:
”Vi smed det hele på gulvet. Måske var vi lidt skødesløse i vores afslutninger, men jeg synes, det var en solid præstation lige indtil scoringen. Vi skabte mange chancer i 2. halvleg, og jeg troede, vi ville vinde. Men et hjørnespark, og så scorer de... Vi vidste ellers, de var farlige i de situationer.”
”Banen var svær at spille på. Det blev ikke til meget fodbold, og det, der blev spillet, kom fra os. Forholdene passede nok dem bedre, for de skulle ikke bekymre sig om det tekniske. Faktisk synes jeg, de spillede meget bedre på Old Trafford,” sagde Sir Alex ifølge Ekstra Bladet, der også var i gang med at lave en af deres spektakulære forsider med et stort billede af Marcus Allbäck og så dommedagsrubrikken ”KNALLBÄCK”.
Det var en aften til de helt store typer, men cheftræner Solbakken kan nu bedst huske stemningen lidt efter kampen.
”Jeg havde en god snak med CV (sportschef Carsten V. Jensen, red.) om, at det var det endelige gennembrud for FCK. Nu var vi der, hvor vi havde planlagt at være. Og så var Flemming Østergaard der jo også, men han brugte noget større ord, end vi gjorde. Han var helt euforisk,” siger Ståle Solbakken med et grin.
FORTET I PARKEN
Dagen efter sejren var der stort presseopbud på træningsanlægget, men efteråret var jo ikke slut trods den meriterende triumf. Tværtimod skulle FCK spille hjemme mod Brøndby allerede om søndagen, men de tog sejren og tempoet med tilbage i Parken og besejrede ærkerivalen med 3-1 på to mål af Marcus Allbäck og et enkelt af Martin Bergvold, før Henrik Kildentoft reducerede til sidst.
Men selv om der nu var gået hul på den europæiske målbyld, var det ikke nok til at gå videre fra gruppen. Allbäck scorede også mod Benfica i Lissabon, men det rakte ikke til point, da Rui Costa bragede to langskud ind bag en denne gang knap så fremragende Jesper Christiansen, og da Celtic samtidig slog United med 1-0 på hjemmebane, var de danske mestres skæbne i gruppen afgjort før sidste spillerunde. Trods fire point kunne de ikke nå forbi Benfica, der var sikker på tredjepladsen, og så betød det ikke noget for stillingen, at FC København lukkede det første eventyr i Champions League ved at besejre Thomas Gravesens Celtic med 3-1 hjemme i Parken på mål af Atiba Hutchinson. den tilbagevendte Jesper Grønkjær og Marcus Allbäck igen-igen-igen.
Tilbagevendte Jesper Grønkjær scorer for FCK mod Celtic i Parken.
Bill Murray/Getty
Manchester United sluttede øverst i puljen trods de uventede udebanenederlag i København og Glasgow og endte faktisk med en helt fin sæson. Holdet blev mestre med et forspring på seks point ned til Chelsea, der så til gengæld vandt den indbyrdes FA Cup-finale med 1-0, og i Champions League gik det også glimrende. Således blev Roma besejret med hele 7-1 hjemme i kvartfinalen med et hold, der kun var forstærket af Ryan Giggs i forhold til det, der tabte i Parken, før man røg ud i semifinalen med samlet 3-5 til AC Milan i et par kampe, hvor brasilianske Kaká for alvor foldede sig ud.
Og imens blev FC København danske mestre for anden sæson i træk, for efteråret havde været fremragende med kun ét liganederlag i 18 kampe trods de europæiske udfordringer, og det fortsatte i foråret, hvor FCK sikrede sig mesterskabet i 28. spillerunde ved at besejre Brøndby på udebane med 1-0 – selvfølgelig på mål af Marcus Allbäck.
Det endte dog ikke med fuldt hus, for OB vandt pokalfinalen med 2-1, men det var stadig en fremragende sæson, hvor det specielt er de europæiske bedrifter og særligt sejren over Manchester United, der er gået over i historien med en effekt, der rækker langt frem i tiden.
”Den United-kamp vil altid stå som den første europæiske sejr og starten på det FCK, der meget sjældent taber på hjemmebane i Champions League, og hvor alle hold ved, at det bliver svært at spille. Det var også det første, Thomas Tuchel sagde, da Bayern var forbi,” siger Ståle Solbakken om en statistik, der stadig er imponerende, selv om Bayern München altså slog et lille skår i den ved at vinde 2-1 i den første gruppekamp på hjemmebane i denne sæsons Champions League.
For det var kun anden gang, at FC København tabte en gruppekamp i Parken. Den første var mod Cristiano Ronaldo og Real Madrid, der vandt 2-0 i 2013, mens Chelsea i 2011 vandt en 1/8-finale i København med de samme cifre, men ellers har det været mere end solidt med seks sejre og otte uafgjorte.
Rubin Kazan, Panathinaikos, Galatasaray og Club Brugge har også alle forladt Parken som tabere, mens det undervejs er blevet til meriterende uafgjorte kampe mod blandt andet FC Barcelona, Juventus og Manchester City. Men de 1-0 over Manchester United for 17 år siden står stadig som den største triumf.
Grafik af Mediano
STORE OG LILLE MARCUS
Det får nu ikke den nuværende cheftræner Jacob Neestrup til at overveje en videooptakt til spillerne, der starter med Marcus Allbäcks historiske mål før onsdagens gensyn med Manchester United, men han kan sagtens huske, hvordan det var. For dengang i 2006 var han som 18-årig lige rykket op i førsteholdstruppen, men måtte dog nøjes med at se United-kampen hjemmefra, da han netop var blevet opereret for en alvorlig ankelskade fra debuten i en pokalkamp ude mod Thisted seks uger før.
”Ja, jeg så den desværre derhjemme, men det var jo en kæmpe kamp, for det var vores første gruppespil og vores første sejr mod måske på det tidspunkt verdens bedste hold. Og det, der blev grundlagt der, kan vi jo bruge til noget nu. De aftener, det rygstød, den selvbevidsthed som vi alle sammen har, os der møder op i Parken til sådan en kamp.”
”Men vi kan ikke bruge United dengang og nu til noget, for vi er et anderledes hold end det FC København-hold, der var, og United-holdet er også anderledes. Men overbevisningen om, at vi kan skabe et resultat, det kan vi bruge til noget.”
”For alle i klubben ved godt, at vi har vundet over dem i Parken før, og at spillere, der har været her tidligere, og de spillere, der er her nu, har leveret store præstationer i Parken,” siger Jacob Neestrup til Mediano om udsigten til et gensyn med Manchester United.
Og Ståle Solbakken er optimist på sin gamle klubs vegne.
”Jeg tror ikke, at FCK har haft større mulighed for at slå United end nu. Hvis du tager deres sidste kampe, så blev de udspillet af City og af Newcastle, dog med et lidt reservespækket hold. De tabte til Galatasaray hjemme, de blev kørt ud af banen af Bayern München, og de kampe, de har vundet, var på et afrettet skud af Dalot mod Sheffield United til sidst, og det var to overtidsmål mod Brentford (og endnu et mod Fulham efter snakken med den norske landstræner, red.).”
”De dominerer jo ikke mod noget hold, og deres store svaghed nu er deres spil, når de har bolden. De er bedst på omstillinger, og det skal FCK passe på, men jeg tror ikke, at United mod et FCK-hold med en stærk struktur vil være i stand til at skabe ret mange chancer. Det nægter jeg at tro på.”
”Så det gælder om at være obs på, hvad der sker, de par gange man mister bolden, for så går det rigtig hurtigt med Rashford og Højlund, men ellers er der ikke meget at være bange for, selv om de selvfølgelig har enkeltspillere, der kan afgøre det.”
”Jeg tror aldrig, FCK har haft en større chance for at vinde over United end nu. Men jeg er usikker på, om de vinder. Det kan også sagtens blive uafgjort. 0-0 eller 1-1,” siger Ståle Solbakken, der specielt i efteråret 2010 var fantastisk til at forudsige udfaldet af FC Københavns kampe i Champions League.
Marcus Allbäck er i hvert fald klar til et gensyn med Parken på en onsdag aften i november.
”Ja, vi er tre generationer Allbäck, der kommer ned. Min far og min søn og jeg skal på en lille tur. Via Legends Club får jeg en invitation til hver Champions League-kamp, men jeg tror faktisk, at vi er flere spillere fra dengang, der skal ned på banen inden kampen,” fortæller fortidens svenske matchvinder.
Og hvis FC København igen besejrer Manchester United i Parken, er det helt sikkert et resultat, der på ny vil vække opsigt. Men vil det være lige så stort som den første sejr over et United-hold i storhedstiden under Sir Alex Ferguson? Det er spørgsmålet – og der er i hvert fald ingen tvivl om 1-0-sejrens plads i historien.
”Det er jo blevet sådan, at det er den kamp, som flest mennesker vil snakke med mig om, når jeg er i Danmark. Og for nogle år siden var jeg nede i København på besøg, og før en hjemmekamp i Parken, kom der en mor over til mig med sin søn og spurgte, om de måtte tage et billede. Det måtte de selvfølgelig gerne, og så sagde hun: 'Det her er Marcus. Han blev født en måned efter kampen, og så døbte vi ham Marcus efter dig.' Det var bare vildt,” siger manden bag det historiske mål i Parken dengang for 17 år siden.
Selv om Marcus Allbäck scorede 45 mål i 120 kampe gennem tre sæsoner for FC København, er der ingen tvivl om, hvilket mål der fylder mest hos både ham og tilhængerne.
Foto: Shaun Botterill/Getty
Relevante links
Om Mediano:
Støt Mediano - hjælp os med at finansiere endnu mere godt indhold
Mit Mediano - Medianos helt egen podcast-app, hvor du kan designe dit eget feed
Mediano Merch - vores webshop
Køb koppen 'Bettingreklamer ud af fodbold' hos Mediano Merch til 59 kroner
Om fodboldens public service og Medianos nye strategi
Her er Medianos nye strategi, 'Lidt smukkere fodbold' med Fodboldens Public Service som et centralt begreb.
Du vil i nogle af vores udsendelser møde et budskab undervejs fra det, vi kalder ’Fodboldens Public Service’ – det er en sag, som vi synes er vigtig og som er vores bud på det, der engang hed ’oplysning-til-borgerne-om-samfundet’.
Det kan gælde vores samarbejde med Alkohol og Samfund
Eller det kan gælde vores samarbejde med Center for Ludomani.
Derfor har Mediano ingen reklamer for betting, casino og alkohol
Foto: Matthew Peters / Getty Images
Produceret og redigeret af Nicklas Beran / Mediano
