Mød Peter Brüchmann – en elendig forretningsmand
Redaktørens blog: Om radioreklamer, bannere, betalingsmure og casino, Saudi-Arabien og en masse mulige indtægter. Om Medianos forretning og betydningen af Støt Mediano
Af Peter Brüchmann
”De der lyttere, I har. Det er jo helt vildt så loyale, de er. Hvis du tog 69 kroner om måneden, så ville de alle sammen betale.”
Vi var ikke fyldt et år på Mediano, før de gode råd begyndte at komme. Og ikke fra hvem-som-helst, men fra nogle af de mennesker, jeg normalt lytter mest til. Gode kolleger, gode venner og folk, der i den grad mente mig og Mediano det godt. Folk, som kender vores marked godt. Folk, der er dygtige.
De kiggede let medlidende på mit køretøj på det tidspunkt, som formentlig har været en cykel (min fars aflagte Wanderer fra 60erne – ja, den lyder gammel, men den kørte fantastisk) eller hvis det var en regnvejrsdag min fars aflagte Chrysler Voyager, der formentlig dengang både havde mere end tre gear og kunne bakke (discipliner, den senere ganske eftertrykkeligt opgav).
Det med lytterne, de 69 kroner, 89 eller 99 har været det mest gennemgående råd. Fra topprofessionelle forretningsfolk, fra mine gamle kolleger i mediebranchen og sågar fra investorer, der kiggede på, hvorvidt det hersens Mediano kunne geares til en rigtig god forretning.
Men vi afgav nogle løfter dengang i 2016 – eller i hvert fald en programerklæring. Vi havde lavet det medie, vi selv gerne ville læse, lytte til og bruge. ’Her er ingen blinkende bannere, betalingsmure eller kommercielt skrammel’, lød i det mange introer, når vi åbnede Mediano Special, som alle udsendelser hed dengang.
Vi har altid ønsket, at Mediano var gratis, og at vores udsendelser nåede ud til så mange som muligt. Og at de var gode.
Og de løfter har vi prøvet at leve op til. Derfor har alle udsendelser udgivet på Mediano i nu mere end syv år været gratis. Og det er snart 4.000 udsendelser, snart 5.000, hvis vi også tæller det, der ikke er fodbold med.
Når jeg skal forklare, hvorfor det er vigtigt, at det er gratis for lytterne, så bliver jeg ofte fanget mellem to spor.
Den publicistiske. Det er vigtigt, at vi når ud til så mange som muligt.
Den egoistiske. Vi er - nogle af os i hvert fald - store krukker, der elsker at have et publikum. Hvis man laver indhold, man brænder for, findes der intet bedre end at se det indhold blive værdsat eller påvirke et publikum. Helst et stort publikum.
Sandheden er, at de to spor begge er der. Begge spiller ind. Derfor går vi også et pænt stykke vej for at værne om den del af Medianos model. Et rent site. Frie åbne formater.
Vores site har aldrig haft en bannerreklame, et takeover-banner eller andre kommercielle formater på sitet, hvor du læser nu. Vi har faktisk aldrig haft en indtægt fra vores site.
Det med krukkerne, det gratis medie og det store publikum kommer vi tilbage til.
Og nu begynder vi at nærme os overskriften på denne redaktørens blog – om den elendige forretningsmand. I guder, hvor har vi på syv år brugt lang tid på at sige nej til mulige indtægter.
Internationale syndikater, der køber sidevisninger til at eksponere kommercielle formater over hele verden. Det er typisk casino og betting, og her får vi vel en-to henvendelser om ugen. Jeg har aldrig undersøgt, hvad det vil give i indtægt - og derfor heller aldrig været i en reel dialog. Fordi vi vil ikke have indtægter derfra eller et grimt site, der hopper og danser under indlæsning af snesevis af dybt genererende kommercielle formater.
Det seneste store dyr i åbenbaringen er radioreklamer. Vi har mange afspillede episoder på Mediano, og vi har en attraktiv målgruppe af yngre, overvejende mænd. Så hvis vi klipper en blok af radio-reklamer ind i midten af vores udsendelser, ville det kunne blive til en betragtelig indtægt. Men det ønsker vi heller ikke, da det formentlig vil irritere lytterne og det vil definitivt svække den eksklusivitet, som vores nuværende partnere har. Kan vi blive nødt til at gøre det på et tidspunkt? Ja, men jeg håber det ikke. Vi ønsker, at vores model står så rent som muligt.
Så er der sponsoreret indhold på vores site. Igen, vi har aldrig undersøgt økonomien, men det er heller ikke interessant.
Så er der de normale partnerskaber i podcast, hvor de fleste af jer kender til vores politik. Vi har ikke partnerskaber med virksomheder indenfor betting, casino og kviklån ligesom vi senest har fortalt, at vi heller ikke indgår partnerskaber, der markedsfører alkohol.
Og endelig har vi undervejs måttet afbryde et partnerskab med en virksomhed, der var finansieret via en fund, der var stiftet og drevet af Kongen af Saudi-Arabien. Det ville gå dårligt i spænd med at være partner på udsendelser, hvor vi sad og skulle analysere ejerskaber af Newcastle, Manchester City og lignende, så det samarbejde afbrød vi, før nogle af lytterne fandt ud af det, vi selv havde fundet ud af.
Der er sikkert en række øvrige indtægtsmuligheder, der ikke er berørt her. Men konklusionen er altså, at vi har gjort det lidt mere vanskeligt at tjene de nødvendige penge for at drive et godt medie. I hvert fald på den korte bane.
Med åbne øjne.
Så når virksomhederne på trods af alle vores fine beslutninger ikke står i kø for at indgå partnerskaber med Mediano – og det gør de altså ikke endnu – så er det, man føler sig som en elendig forretningsmand. Eller i hvert fald godt kan føle, at det kan være dyrt at tage stilling.
Og nej, jeg håber selvfølgelig ikke, at jeg som majoritetsejer af Mediano er så dårlig en forretningsmand, at jeg bringer medarbejdernes job i fare. Hele pointen er jo netop at prøve at tage beslutninger, der gør jobsikkerheden endnu større på den lange bane. Men hvis jeg skal være ærlig, er dette en tid på året, hvor jeg altid tvivler lidt på, om vi når tørskoet frem til nytår med sorte tal i regnskabet. Det har vi gjort fem ud af seks år, så det går fint. Men helt rolig er jeg aldrig.
Lige nu er det den store tilgang i Støt Mediano, der er med til at sikre den rolige nattesøvn og at vi ikke skal dreje ned for aktiviteter så som udsendelser uden partner. Vi har flere formater for efteråret, som vi kommer til at mangle en partner på, men vi vil gøre alt for, at vi kan give lytterne det, de forventer, selv om det hele ikke på kort bane er en god forretning.
Støt Mediano har været en gave i Medianos liv. Det var slet ikke tænkt så stort, som det er blevet. Men i dag står Mediano de facto på to ben: Vores partnere og vores medlemmer.
Vi har rundet 2.600 medlemmer af Støt Mediano. Det gjorde vi i går, og vi fortæller snart om vores store plan for 2024 og næste store milepæl i Støt Mediano. Det er i den grad blevet et Mediano på to ben. Det er jer, der er med her, der gør, at vi kan spille offensivt og målsøgende og ikke begynde at pakke os. Mediano er født som et angreb, og det har vi i den grad tænkt os at blive ved med at være.
Det her med penge, vi siger nej til eller ikke opsøger, skal ikke opfattes som pylder. Vi og jeg har valgt hvert et sving, vi har taget. Det, du læser lige nu, er i virkeligheden en blog om forskellen på at tage beslutninger, der er gunstige her og nu og beslutninger, der måske og forhåbentligt er gunstige på den lidt længere bane.
Vi har bygget Mediano til at være bæredygtig i mange år. Bæredygtig i forhold til det forretningsmæssige og det indholdsmæssige.
Lad mig lige til sidst selv udpege hullerne i osten, inden nogen begynder at finde dem. ‘Har I ikke altid talt om at være imod betalingsmure?’ Kunne en vågen lytter/læser spørge. Jo, det har vi talt om fra dag et. Og ja, vi har lige nu artikler, der er eksklusive for medlemmerne af Støt Mediano.
Det har været vores forsøg på balancere følgende: At gøre noget særligt for medlemmerne af Støt Mediano og sikre, at alle udsendelser fortsat er gratis. Jeg går ikke rettens vej og sagsøger folk, der kalder det en (blød) betalingsmur.
Det har virket, men det er ikke vores drømmescenarie. Vores drøm er, at alt er gratis og at vi bliver ved med at få nye medlemmer. Det skrev jeg en del om, da Mediano fyldte syv år i sidste uge. Så håbet er, at kan og tør rive den mur ned også. Gerne i år.
Risiko: At nogle medlemmer forsvinder, fordi de måske er kommet til for at få særlige fordele.
Mulighed: At flere kommer til, fordi vores model er anderledes, og de godt kan lide den model.
Min drøm: 1000 nye medlemmer om året i en model, hvor indholdet (lyd såvel som artikler) er gratis. Men hvor vi fortsat vil lede efter veje til at give noget særligt til vores medlemmer.
Hvis vi kan være relevante for så mange af de nuværende medlemmer og føje bare tre nye til hver dag resten af livet, så vil vi have 6.000 medlemmer i 2026, når vi fylder ti år.
Det er kun den store målstreg derude et sted, der vil dømme, hvor dårlig en forretningsmand, jeg har været. Det kan være, at vi ender som en flok glade fodboldhippier, der lavede noget spændende indhold i nogle år, mens vi daldrede rundt og talte om ‘indersideafleveringer’. Det kan også ende med, at vi står ret stærkt, når vi fylder 10 år i 2026 - den næste milepæl, vi er ved at bygge det hele om til lige nu.
Og for den elendige forretningsmand er det her blevet et eksperimentarium. Jeg var ved at dø i den gamle mediebranche over beslutninger, der ofte blev taget med henblik på næste måned, næste kvartal eller i allerbedste fald næste år.
Men som en god sparringspartner sagde forleden, mens vi borede os ned i strategihulen:
“Nu har du sagt nej til betting, alkohol, Saudi-Arabien, gule fagforeninger, betalingsmure og entre til jeres live-arrangementer i syv år. Fint nok. Men skulle I ikke snart finde ud af, hvad I egentlig vil sige JA til?”
Den tyggede vi lidt på. Den tyggede jeg lidt på. Og det håber jeg, at vi kan besvare, når vi efter sommerferien præsenterer Plan 2026 - den strategi, vi arbejder på lige nu.
Indtil da. Tak fordi du læste med. Tak fordi du lytter.
Med venlig hilsen
Peter Brüchmann
Foto: Getty Images og Mediano Media