MEDIANOBLACK4.png

Vi giver det smukke spil tid, ord og perspektiv. 
Vi ønsker at skabe scenen for den store fodboldoplevelse.
Skabt af dig og af os.

Til vores kommende partnere - her er prislisten for resten af 2025 og et spændende 2026-projekt

Til vores kommende partnere - her er prislisten for resten af 2025 og et spændende 2026-projekt

Partnerskab 2025: Vi har én plads ledig på Mediano Superliga. Vi har Mediano PL og Max Mediano på listen, og så lancerer vi en række nye produkter, som du kan læse om her.

Af peter brüchmann

Fodboldsæsonerne nærmer sig afslutningen. Alle vores værter og eksperter har travlt med de afgørende bevægelser i alt fra Champions League over La Liga og Superligaen til 2. division.

For nogle af os i maskinrummet på Mediano betyder det også, at det er tid til at kigge på resten af året. Vi har Danmarks største ligaformater i Mediano Superliga, Mediano PL og Max Mediano, der udkommer hver uge og har 12-20.000 lyttere hver gang.

Vi har gode partnere på flere af formaterne, men vi åbner nu for de sidste pladser i vores model med kommercielle partnerskaber. På Mediano har vi ikke radioreklamer. Vi forsøger at integrere vores partnerskaber i indholdet og lave helt særlige ting med vores partnere, som når Sparekassen Kronjylland og Mediano går sammen om sætte fokus på kampen mod ludomani og dermed bettingreklamer. Når vi sammen med Bauhaus sætter fokus på ‘svendestykket’ i Superligaen efter hver runde. Eller når vi med Snickers får de bedste historier fra lytternes egne fodboldoplevelser som et led i kampagnen ‘Off your game’.

Nå, men lad os komme til sagen.

  • Vi har en plads ledig på Mediano Superliga. Mindst 32 udsendelser på en sæson - alle med plus 15.000 lyttere. Masser af aktivitet på de sociale medier. Vores mest attraktive produkt. Priser fra 300.000 kr. Sælges kun for en hel sæson ad gangen.

  • Vi har en plads ledig på Mediano PL. Altid mere end 12.000 lyttere. Adam Møller Gomaa, Rasmus Monnerup og Thomas Gravgaard giver dig Danmarks dybeste dækning af Premier League. Priser fra 200.000 for en sæson. 125.000 hvis I vil prøve en halv sæson først.

  • Max Mediano, der er optakterne til de største kampe i Europa hver uge er altid over 10.000 lyttere, ofte over 12.000 og sågar også 15.000. Et lidt yngre segment. Her sælger vi et halvt år (20 udsendelser) for 100.000 kroner. Et helt år for 175.000 kroner. Det er under 5.000 pr. udsendelse, hvilket er en ret stor volumenrabat.

Rasmus Monnerup og Azad Corlu - to af vores faste eksperter.

Product placement

Nu introducerer vi også en række muligheder for relevante brands til product placement, hvor det er allermest relevant. Vi laver mere end 500 udsendelser om året, hvor der drikkes kaffe og drikkes vand. Vores udsendelser lyttes fem millioner gange på et år, ofte i trådløse hovedtelefoner. Vi kører til rigtigt mange interviews og fodboldkampe i biler. Derfor følgende pakker:

  • Eksklusiv kaffepartner. Nævnt i minimum 50 udsendelser: 50.000 kroner. Kan skaleres op på samme stk.betaling. Partnerskabet kan også laves med egentlige kreative integrationer, men så ændrer prisen sig selvfølgelig.

  • Snacks, cherrytomater og andet godt, vi kan have på bordet. Nævnt i minimum 50 udsendelser: 50.000 kroner. Kan skaleres op på samme stk.betaling.

  • Vand, læskedrik, juice. Nævnt i minimum 50 udsendelser: 50.000 kroner. Kan skaleres op på samme stk.betaling.

  • Lyd/detail som hovedtelefoner. Nævnt i minimum 50 udsendelser: 50.000 kroner. Kan skaleres op på samme stk.betaling.

  • Det kan også være, at du har andre ideer til product placement. Skriv til konakt@mediano.nu, hvis du vil prøve ideen af.

Studie 3 på Mediano.

De lidt mere kreative

Vi lancerer også en række nye produkter i den lidt mere kreative skuffe, og for at få dem ud at leve har vi sat nogle priser, som er at betegne som rene introduktionspriser, men hvis din virksomhed kan se potentialet, er der en stor fordel i at slå til på hele det første år.

Mediano Lab

Mediano Lab er den nye måde, som vores eksperter fortæller historier på via sociale medier. Dette foregår primært på Instagram og prøves pt. også at på Facebook. Vi planlægger at lave et stk. Mediano Lab-fortælling pr. dag, og vi forventer at nå minimum tre millioner kontakter ad denne vej på en sæson. Vi leder efter den virksomhed, der vil associeres med professionalisme, substans og kvalitet på denne måde. Prisen for en hel sæson med Mediano Lab er 100.000 kroner som ren introduktionspris gældende fra sommeren 25 til sommeren 26.

Her ser du et eksempel, hvor Rasmus Monnerup fortæller om frisparksmålene i Superligaen (det var før Isak Jensen scorede endnu en gang for Viborg FF). Forestil dig din virksomheds logo på alle slides som medafsender på dette element.

Mediano Bootroom

Så har vi vores videoformat, Bootroom, hvor Rasmus Monnerup analyser Superliga, landshold og de største internationale kampe. Korte videoer på cirka et minut, som lever primært på TikTok, Instagram og Facebook - i en lidt længere version på YouTube. Disse udkommer hver uge. Vi realiserer minimum 20.000 visninger pr. uge, og sælger produktet ‘Bootroom’ til den partner, der via introskærm, vandmærke og endscreen vil nå ud til garanteret en million kontakter på et år.

Pris i det første år 100.000 kroner.

Mediator

Mediano har bygget en stor digital brevkasse til interaktionen med vores lyttere. Man kan stille spørgsmål til vores eksperter, vi kan lave liveblogs under store kampe med vores eksperter til rådighed, og så fungerer Mediator generelt bare som brevkasse til vores udsendelser.

Det er et ambitiøst projekt, hvor vi forsøger at gøre noget ved tonen i den offentlige debat. Alt for mange af os er trætte af mudder, tilsvining og negativ energi i det offentlige rum. Mediator er vores forsøg på at gøre noget ved det. Hele projektet er beskrevet dybere her.

Vil I være virksomheden, der sammen med Mediano gør et forsøg på at løfte tonen i det offentlige rum, så vi igen taler til hinanden på en måde, så man igen gider være med?

Så prøv Mediator. Det kan laves på mange måder og er derfor svært at prissætte, men som med de andre projekter, kan vi komme langt med et partnerskab fra 100.000 kroner og opefter.

Skriv til kontakt@mediano.nu, hvis du vil høre mere om Mediator.

Den skæve

Sundhed - løbetøj, en slags influencere, med mere

Så har vi et projekt, vi har haft dialog om nogle gange, men det er endnu ikke kommet ud at leve. Det handler om sundhed og at bruge os selv lidt mere. Måske ikke ligefrem som klassiske influencere, men med elementer, der ligner.

Forestil dig, at Sebastian Stanbury udfordrer chefredaktøren eller Adam Møller Gomaa til en halvmaraton et halvt år fremme i tiden. Vi får lavet løbetøj eventuelt i et co-lab med partneren. Dette kan købes i Mediano Merch. Vi taler lidt om det i udvalgte udsendelser uden at trætte lytterne med irrelevant løbesnak.

De lyttere, der er på samme mission, vil måske indgå i interaktionen. Vi ved, at en meget stor del af lytningen til vores podcast foregår, mens folk løber, cykler eller træner. Vi laver konkurrencer og måske endda live-events eller en løbeklub.

Relevant virksomheder kan være alt fra sportsbeklædning over kosttilskud til sunde fødevarer.

Bilpartner

Endelig er der et af de mest oplagte partnerskaber: Bilpartneren. Vi kører ofte ud til Superligaens klubber og laver interviews.

Bilpartner omtales i starten af f.eks. Bossword eller Det taktiske værksted. Inden vi tager på tur, inviterer vi lytterne til at komme med spørgsmål, som vi tager med. Det gøres f.eks. med en gif som denne:

Mediano har tidligere lavet partnerskaber med BMW, Audi, VW og Kia og har mange gode erfaringer med denne type partnerskaber med alt fra formatet ‘Audi Talk, der foregik i selve bilen, til Mediano Live i Kias butikker og en tur med lyttere og eksperter til en Bundesligakamp i Wolfsburg.

Partnerskabet er svært at prissætte, fordi ingredienserne kan være mange, men skriv til kontakt@mediano.nu, hvis vi skal tage en dialog om det hele.

VM i 2026

Lad mig som et PS lige nævne VM i 2026 i Canada, USA og Mexico. Her spilles kampene om eftermiddagen, aftenen og om natten.

Vi planlægger derfor at etablere en egentlig redaktion i Canada med tre eksperter, som optager, mens vi andre sover herhjemme, så der ligger et særdeles frisk VM Morgenshow klar til lytterne, når de står op med alt om aftenens og nattens kampe.

Vores redaktion vil blive etableret i Vancouver. Vi har med vilje valgt ikke at have base i USA.

Vi har masser af VM-planer, men erfaringsmæssigt kommer der som regel rift om partnerskaberne til de store slutrunder, så hvis du/I vil være en del af denne plan - og være med i hele tilløbet til VM 2026, så tag fat i os allerede nu.

Vi forventer at lukke de første aftaler angående VM 26 allerede i år.

Med alle nævnte elementer. Vi ønsker egentlig ikke at have ‘hyldevarer’. Vi foretrækker at tage en dialog med virksomhederne og finde ud af, hvordan vi bedst hjælper med den situation, som virksomheden gerne vil skubbe på. Så kontakt@mediano.nu - og lad os kigge på mulighederne.

Fotos: Frontzonesport og Marcus Califano

Max Mediano: Clásico i pokalfinalen og champagne på køl i Liverpool og München

Max Mediano: Clásico i pokalfinalen og champagne på køl i Liverpool og München

Superliga Preview: Ulve uden bid, AaB uden træner og Brøndby uden frygt

Superliga Preview: Ulve uden bid, AaB uden træner og Brøndby uden frygt

0